Selvom den nye sundhedsundersøgelse bygger på tal fra Corona-foråret 2021, er det alligevel bekymrende at så mange flere unge mistrives. Derfor, lad os nu få lavet en national handleplan! En plan, der med fordel kunne indeholde en forebyggende element, som tager udgangspunkt i de professionelle fritidsinstitutioners arbejde.
På vej i den rigtige retning, men…
Der er gode takter i sundhedsstyrelsens helbredsundersøgelse, helt bestemt. Unge drikker mindre, og de ryger mindre. Men samtidig stiger antallet af unge, der kun har stillesiddende fritidsaktiviteter, og unge får oftere ondt i livet. (Læs undersøgelsen i sin fulde længde her)
Det er klart, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal hæves og cigaretter skal være så dyre, som det er politisk muligt. Det siger alt sund fornuft.
Unge skal selvfølgelig også have mulighed for konsultere en psykolog, når de mistrives i en sådan grad, at der skal professionel hjælp til.
Den tilgang får de unge til at sænke skuldrene og smide nogle af alle de forventninger omverdenen har til dem ud til højre.
At der så ofte er flere måneders ventetid på at komme til at snakke med en psykolog, er en helt anden snak.
Det lyder også ganske fornuftigt, når lægerne efterspørger flere samtalegrupper i kommunerne, så de har noget at henvise til, når de unge beder om hjælp.
Men kan vi ikke gøre mere for, at det ikke kommer så vidt? Hvorfor bruger vi ikke det store apparat af professionelle fritidsinstitutioner, vi som et af de eneste lande i verden har til rådighed, mere strategisk i forebyggelsen af mistrivsel? Kunne det tænkes at, der lå et uudnyttet potentiale lige foran næsen på os?
De måske lidt glemte fritids- og ungdomsklubber
Narrativet om vores samfund bliver i dag fortalt en sådan måde, at alle selv har ansvar for egen lykke. Du skal selv sørge for at få de rigtige karakterer i skolen, se godt ud på de sociale medier, og hvis du er ung, skal du også lige tage stilling til, hvad du egentlig vil med dit liv.
Vi kender godt parolen, men det gør den ikke mindre vigtig. Vores medlemmer, de professionelle fritidsinstitutioner (klubber, ungdomsskoler, osv.), oplever i højere grad end tidligere, at de unge presses af de øgede valgmuligheder, og de forventninger forældre og samfundet har til dem.
Følelsen af at have et stort ansvar liggende på sine skuldre kan for nogle unge være svær. Særligt, hvis ens humør alene er bundet op på, om man nu lige kom over 50 likes på billedet af morgenhåret, eller karakteren i skriftlig dansk var god nok.
Fokus på fællesskabet
Præcis derfor, arbejder klubber og ungdomsskoler med fællesskabet som et succeskriterium i sig selv. Her lyder mantraet, at er du en del af gode, sunde og måske oven i købet fysiske fællesskaber, er du en succes.
Du står bedre rustet til at klare de udfordringer, der helt naturligt er en stor del af det at være ung.
Fællesskabet skal være in igen
I klubben er du en succes, når du møder op og bidrager til fællesskabet. Dit bidrag kan i nogle tilfælde sågar bare være din blotte tilstedeværelse, og der er ikke andre barrierer for deltagelse end de gældende sociale spilleregler.
Her måles unges succes hverken i karakterer eller likes, men blot i, om de er en del af nogle gode fællesskaber eller ej.
Den tilgang får de unge til at sænke skuldrene og smide nogle af alle de forventninger omverdenen har til dem ud til højre.
Vi ved altså, at handleplaner, der bliver iværksat på tværs af de institutioner, der er i daglig kontakt med børn og unge, har en effekt.
På trods af det, står alt for mange fritidsinstitutioner stadigvæk på sidelinjen, når de store beslutninger skal tages og handleplanerne for unges trivsel skrives.
Udnytter vi institutionernes potentiale, kan vi som samfund blive bedre til at italesætte fællesskabet, og det sociale liv som en vigtighed i sig selv, og ikke som noget der nødvendigvis er bundet op på interessefællesskaber eller uddannelse.
Vi mener faktisk, at det ville være et godt sted at starte, når arbejdet med udarbejdelsen af en national trivselshandleplan tager fat.
En plan, der med fordel kunne indeholde et forebyggende element, som tager udgangspunkt i de professionelle fritidsinstitutioners arbejde.
Nationale forebyggelsesplaner er vejen frem
Potentialet i nationale handleplaner er nemlig stort. Mobning er f.eks. en uddøende race på mange skoler, efter at aktører på skole- og fritidsområdet lavede handle- og aktionsplaner for forebyggelse og bekæmpelse af mobning.
Røgfri skoletid på både folkeskoler og ungdomsuddannelse ser også ud til at have haft virkning på unges forbrug af tobak.
Vi ved altså, at handleplaner, der bliver iværksat på tværs af de institutioner, der er i daglig kontakt med børn og unge, har en effekt.
Så derfor, kære kommuner og politikere, inviter de professionelle fritidsinstitutioner med ind i maskinrummet, når I udarbejder nationale handleplaner for unges trivsel, og se dem som en del af løsningen.
De har fingeren på pulsen og en helt unik mulighed for at få flere unge med ind i gode, sunde fællesskaber.
Del artiklen
