– et stemningsbillede fra Ungdomsringens konference på Christiansborg
”Det er godt nok nogle vilde lokaler”, siger en yngre mand til sin kollega, mens de hælder kaffe op og lader blikkene vandre. ”Hvem er det lige, hende der er? Er hun minister”, spørger den anden, mens han børster krummerne fra croissanten væk fra sweaterærmet. Minister eller ej. Rammerne er historiske, for vi er i Demokratiets absolutte højborg; der hvor love og regler besluttes, og der, hvor historiens vingesus sidder i hver en mursten.
Inde i salen bakser en lydtekniker med en mikrofon, som lige skal sættes på plads bag et øre, før den politiske vært for mødet, SFs Charlotte Broman Mølbæk tager ordet og byder de flere end 150 tilhører velkommen til dagens konference. Og der er velkomne ord, der kommer fra talerstolen.
Alt for lidt fokus
”Vi har de senere år haft for stort og ensidigt fokus på skole og læring. Vi har glemt at tænke over, hvad fritids- og ungdomspædagogikken kan. Det har betyder, at vi har et lidt amputeret landskab”, lyder det fra Charlotte Broman Mølbæk.
”Vi har mistet noget rigtig vigtigt, og derfor skal vi have fokus på, at fritidslivet er lige så vigtigt som livet i skolen. Det er vildt vigtigt med fællesskaberne, hvor vi kan se hinanden i øjnene og fællesskaber, der hviler i pædagogiske hænder”.
Mere larm
Ungdomsringens formand Henrik Hald Krog er også blandt dagens talere. Og selvom konferences moderator Poul Madsen lever op til sin fortid som chefredaktør for Ekstra Bladet, da han provokerende spørger, om området larmer for lidt i offentligheden, så kan formanden forsikre ikke bare Madsen men hele salen om, at Ungdomsringen sætter ind på mange politiske fronter.
”Vi har sendt vores anbefalinger til Den Nationale Trivselskommission, for selvfølgelig skal vores viden og erfaringer i spil, når det gælder arbejdet med at bekæmpe udfordringen med dårlig trivsel også blandt børn og unge”, svarer formanden, som benytter lejligheden til også at få slået fast, at området har lidt under for lidt viden.
”Men den udfordring gør vi op med i dag, fordi vi i dag deler en lang række af de indsigter, som ny forskning på vores område har tilført.”
Den viden, formanden refererer til, er selvfølgelig den nye grundbog ”Fritids- og ungdomspædagogik”, der netop er udkommet på Ungdomsringens forlag.
Behov for samlet perspektiv på institutionskæden
En af bogens forfattere, lektor Kirsten Elisa Petersen slår fast, at det er fuldstændig nødvendigt at anlægge et samlet perspektiv på børn og unges institutionsliv for at forstå områdets logikker.
”Vi skal kigge på børn og unges levede liv som en samlet institutionskæde i den danske velfærdsstat. Der er ikke tidspunkter, i børn og unges liv, hvor man ikke tager del i den kæde”, siger hun.
Kirsten Elisa Petersen peger også på, at børn og unges oplevelser af livet i ungdoms- eller fritidsklubben er forskelligt afhængig af, hvilke slags hjem, de kommer fra.
”Børn og unge der kommer fra ressourcestærke hjem peger på, at klubben er et supplement til det øvrige liv. For børn fra ressourcesvage hjem synes klubberne at være fundamentet i fritidslivet”, slutter hun.
En anden medforfatter, lektor David Thore Gravesen påpeger, at:
”De unge godt kan lide at være sammen med de voksne i klubben, fordi de er hjælpsomme, har humor og er gode at snakke med. De er anderledes end lærere og forældre”.
De stærke fællesskaber
At fællesskaber i klublivet gør en forskel, får tilhørerne igen bekræftet senere på dagen, hvor fire unge deler deres personlige historier. Eva Ashley fanger alles opmærksomhed, da hun siger: ”Det bedste er altid at have et sted at passe ind”.
Det synspunkt får fuld opbakning fra Leonora, som sammen med Rasmus fortæller om, hvordan mødet med pædagogen Anne har gjort en kæmpe forskel for dem begge, fordi hun havde stiller krav og skubber dem i retning af fællesskabet.
”Det har været kærlige skub, vi har fået. Vi er blevet hørt som unge. Vi var pludselig på bølgelængde”, siger Leonora.
Da dagen er ved at være slut, kalder Poul Madsen til orden og beder tilhørerne om at formulere tre konkrete bud, som politikerne kan tage med tilbage til deres arbejde. Det er ikke svært at finde fælles fodslaw. Alle er nemlig enige om, at det er vigtigt, at børn og unge i hele landet får adgang til fritids- og ungdomsklubber. At unge skal inddrages i alle beslutninger der vedrører dem selv, og at fritids og ungdomsområdet skal have en selvstændig formålsparagraf.
Mens de tre indsatsområder skrives ned på store tavler, sidder de fremmødte politikere og skriver budskaberne ned på telefoner og i notesbøger. Og snakken går lige så lystigt som i formiddags, da tilhørerne pakker sammen, siger farvel og forlader Christiansborg. Nu om alt det, de har oplevet sammen.
Fakta: Fagfællebedømt grundbog i fritids- og ungdomspædagogik
Den nye grundbog er bygget op af 14 fagfællebedømte enkeltstående kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden, men som tilsammen søger at skabe et grundigt indblik i større børn og unges liv og den pædagogiske praksis, der finder sted i og med afsæt i fritids- og ungdomsklubber.
Del artiklen
Vi sidder klar til at hjælpe