5 dyder i pædagogisk ledelse
Jonas Begtrup Hansen
- Udviklingskonsulent
- 31 oktober, 2023
- 4:15 pm
Vi holder dig opdateret
Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.
Pædagogisk ledelse befinder sig konstant i spændingsfelter, som ofte kræver, at man kan holde balancen og har blikket rettet på både de administrative opgaver, den pædagogiske vision og ikke mindst personaleledelse. Men fortvivl ikke, for måske kan du, som leder, lære noget af ældgammel dydsetik.
u tænker du måske - hvad er dydsetik, og hvad har det overhovedet at gøre med moderne pædagogisk ledelse? Find svaret her og få et par eftertanker med til dit arbejde som leder. Men først skal du lige et minut på skolebænken…
Jonas Begtrup Hansen, udviklingskonsulent
I demokratiets vugge, antikkens Grækenland, havde man lange perioder med velstand, og det gjorde, at borgerskabet havde god tid til at tale om, hvad det ville sige at være menneske. Heraf udsprang blandt andet dydsetikken, som grundlæggende er en filosofi, der handler om at balancere livet. Man var optaget af at opnå det gode liv gennem en vellevet adfærd, og man stillede spørgsmål til hinanden om, hvad det ville sige at være en god ven, far, mor, soldat, leder og så videre. Med dydsetikken søgte man at forstå yderpunkter, og imellem dem efterstræbte man dyden som den gyldne middelvej.
Filosoffen Aristoteles, som beskrev dydsetikken anbefalede, at man trak væk fra sin tendens for at nærme sig midtens dydige sti. Var man eksempelvis en “ødsel” type med et hurtigt dankort, skulle man læne sig mod modsætningen “nærighed” for i sidste ende at finde dyden “mådehold”. (Aristoteles, Den Nikomacheiske Etik)
Sådan, det var ikke så slemt. Og nu til pædagogisk ledelse…
Det er oplagt at lege lidt med dydsetikken, som netop forsøger at navigere i nogle af de etiske spændingsfelter, som er en del af det pædagogiske lederskab. Til lejligheden kan vi især fremhæve fem dyder (nogle gamle og nogle nye), som en pædagogisk leder formentlig kan nikke genkendende til – de kommer her:
Mådehold
“Pædagogisk ledelse er et spørgsmål om prioritering, kvalitet og et afbalanceret forbrug af skatteborgernes penge – med andre ord mådehold.”
Lad os bare begynde med den netop omtalte dyd, mådehold. Denne dyd findes mellem at være ødsel med ressourcerne og på den anden side at være nærig og for tilbageholdende.
I pædagogisk ledelse kommer dette spændingsfelt til udtryk, idet en leder skal mestre at fordele midler med både hjernen og hjertet. På den ene side arbejdes der med uvurderlig dannelse af mennesker, hvor den enkelte fortjener alle vores ressourcer, men på den anden side skal de tildelte midler administreres, række hele året og fordeles, så vi ikke fortaber os i enkelte aktiviteter, tilbud eller unge. En pædagogisk leder må altså balancere med midlerne. Gør vi det ene, kan vi ikke det andet. Pædagogisk ledelse er et spørgsmål om prioritering, kvalitet og et afbalanceret forbrug af skatteborgernes penge – med andre ord mådehold.
Modighed
“Man kan nemlig godt være modig og frygte på samme tid – spørgsmålet er, om man giver op…”
Denne dyd findes mellem fejhed på den ene side og overmod, eller hvad man kan kalde dumdristighed, på den anden.
I den ene yderlighed af feltet finder man den hurtige pædagogiske leder, som trækker personalet fra det ene udviklingsprojekt til det andet, mens den daglige praksis aldrig finder ro til at blive en genkendelig kultur. I den anden møder vi lederen, som kaster bremseklodserne ud og himler op om gammel vin på nye flasker, så snart én i personalegruppen foreslår, at de kunne krydre deres møder med lidt walk´n´talk.
Spændingsfeltet omkring modighed viser sig i det pædagogiske landskab i kravet om kontinuerlig forandring. På den måde er ledelse indenfor det pædagogiske område særligt sårbart. For det er en gave men samtidigt et vilkår i arbejdet med mennesker, at man i princippet aldrig bliver færdig. Det skaber et pres og krav om evindelig udvikling, og denne konstante bevægelse kan føre til stakåndethed, stress og frygt for det nye og uvisse – i sidste ende en reaktion i form af stagnation. En pædagogik, som er gået i stå, er ikke en pædagogik, men spørgsmålet er dog, hvor hurtigt den skal flytte sig.
Dyden, modighed, er i pædagogisk ledelse således en balance, hvor man skal omfavne og finde modet til at gå i krig med forandring på en måde, hvor man går langsomt frem i formation og med fælles fodfæste. Mod skal forstås som det at møde det svære og farlige med omtanke. Man kan nemlig godt være modig og frygte på samme tid – spørgsmålet er, om man giver op, stikker af eller gemmer sig, for så udebliver modet og erstattes med fejhed.
Retfærdighed
“Lederens hænder bør være lunkne, og det er en temperatur, som er svær at holde.”
Denne dyd er lidt tys tys, for skal man altid følge reglerne? Svaret er naturligvis, ja, det skal man, men samtidig ved vi alle godt, at der findes et kontinuum af fortolkninger og en praktisk hverdag, som skal hænge sammen. Hvad der giver mening politisk, giver ikke altid mening på gulvet og omvendt.
På den ene side finder vi den artige leder, som følger regler og retninger oppefra, som var de til eksamen for første gang i niende klasse, og på den anden side har vi den autonome og aktivistiske leder, som aldrig er overkommet sit eget forældreopgør og gør alt på sin egen måde.
Retfærdigheden kommer til udtryk som dyd i pædagogisk ledelse, fordi man ofte er mellemleder. I betydningen af ordet mellem illustreres fint spændingsfeltet mellem en overordnet ledelse med administrative restriktive krav, og på den anden side en pædagogisk personalegruppe med deres daglige arbejde omkring mennesker. Med andre ord har den pædagogiske leder de kolde hænder over sig og de varme under – det vil sige, at lederens hænder bør være lunkne, og det er en temperatur, som er svær at holde. Den retfærdige pædagogiske ledelse er her dyden og stedet mellem pligt og mening, som ikke altid mødes.
Tydelighed
“På samme måde bør pædagogisk ledelse afgrænse personalets mulighedsrum, og på samme tid sætte deres faglighed fri, så de kan handle i nuet og møde de mennesker, de støtter uden lænker.”
Tydelighed er dyden mellem det at være dikterende over for det pædagogiske personale og på den anden side at praktisere grænse- og retningsløs Laissez faire ledelse.
Frihed er ikke frihed uden rammer, det er, hvad vi kender som vilkårlighed, og den er ingen tjent med. Derimod skal vores frihed altid afgrænses for at forblive fri, ellers er vi frie til ingenting. I pædagogisk ledelse ønsker man på den ene side, at personalets faglighed skal leve og finde luft under vingerne, og på den anden side skal de flyve sammen i flok og i fællesskab imødekomme de pædagogiske mål.
Som et visuelt billede på denne balance er silhuetten glimrende: Vi er enige om omridset og om, hvad motivet skal forestille, men indholdet, teksturen og farven må defineres af beskuerens egen fantasi. På samme måde bør pædagogisk ledelse afgrænse personalets mulighedsrum og på samme tid sætte deres faglighed fri, så de kan handle i nuet og møde de mennesker, de støtter, uden lænker.
Tydelighed, som dyd, er altså lederens evne til at balancere og kommunikere rammesætning og afgrænsning uden at determinere og fryse det handlerum, hvor de ansattes faglighed skal leve og udfolde sig.
Ærlighed
“Man skal som pædagogisk leder være bevidst om, at sandheden kan være en byrde for dem, den ikke vedkommer.”
Sidst i denne omgang skal vi se på dyden, ærlighed, som befinder sig mellem det udleverende på den ene side og det hemmelighedsfulde, som den anden yderlighed.
I pædagogisk ledelse findes denne dyd imellem at holde personalet i uvishedens mørke og sandhedens lys. Det ville være oplagt at tænke, at pædagogisk ledelse skal foregå i fuldt oplyst tilstand, men personalet har selvsagt ikke samme ansvar som lederen, og der vil fra tid til anden være informationer, som personalet ville være nødsaget til at handle på, hvis de vidste besked om dem. Man skal som pædagogisk leder være bevidst om, at sandheden kan være en byrde for dem, den ikke vedkommer. Personalet har i udgangspunktet ikke mulighed, kompetence eller mandat til at håndtere viden, som er forbeholdt ledelsen. Man er ofte alene i jobbet som leder, og behovet for at dele svær viden om fremtiden, kan flyde over eller resultere i, at man klapper helt i.
Dernæst kommer det ledelsesmæssige ansvar og tavshedspligten i forbindelse med personalesager. Lederen ved mere om personalet, end de ved om hinanden. Dette burde være helt tydeligt og skarpt defineret, men ikke så overraskende er der også her, som alt andet i etikkens verden, fyldt med gråzoner. Og hvor der er gråzoner, skal der balanceres – ærlighed er en meget svær men vital dyd.
Udfordringer og Dyder: En moderne refleksion over pædagogisk ledelse
“Ved at sætte ord på spændingsfelterne fra den daglige ledelse, kan vi nærme os dydens sti og sigte efter en mere afbalanceret ledelsespraksis.”
I en moderne kontekst og formentligt også før, skulle dyderne betragtes som idealer eller, hvad man senere i filosofiens verden ville kalde regulative idéer. Altså noget uopnåeligt, men efterstræbelsesværdigt.
Udfordringen med at balancere den pædagogiske ledelse er mangfoldig, men man må først og fremmest kende til og give sig tid til at undersøge de spændingsfelter, som man møder i sit arbejde. Det gælder både de generelle områder, som alle ledere kæmper med, dernæst dem, som er særlige for pædagogiske ledere og sidst dem, som er unikke for ens eget sted.
En dyd kan være nem for den ene leder, men svær for den anden. Det er meget forskelligt fra leder til leder, hvor man rammer skiven, og hvor pilen sætter sig i væggen. Derfor giver det også mening at tale om sin ledelse og sparre den med andre fra tid til anden. Ved at sætte ord på spændingsfelterne fra den daglige ledelse, kan vi nærme os dydens sti og sigte efter en mere afbalanceret ledelsespraksis.
Da denne tekst nok mest er en filosofisk overvejelse, skal vi naturligvis ikke afslutte med et svar. Det er derimod op til dig at vurdere, om du selv fører en balanceret og dermed dydig pædagogisk ledelsesstil, og om man overhovedet bør gøre det?
Vil du vide mere?
Læs mere om hvad ungdomsringen kan gøre for dig som leder her.
