En ny undersøgelse viser, at det er på tide at aflive myten om udsatte boligområder. Og der er masser af vigtig læring at hente fra det pædagogiske arbejde i disse områder, der kan inspirere og anvendes på tværs af hele landet.
Er du så uheldig at vokse op i et udsat boligområde, begynder dit liv i underskud. Sådan lyder en af de mest sejlivede myter om livet som barn ung i et udsat område. Men en ny undersøgelse viser, at det er på tide at aflive den myte, for det står faktisk langt bedre til, end de fleste af os tror. Og der er masser af vigtig læring at hente fra det pædagogiske arbejde i netop udsatte områder, som kan inspirere i alle dele af landet. Særligt et enkelt skifte i de voksnes blik på børn og unge kan gøre en afgørende forskel.
Aydin Soei har som sociolog og forfatter i årevis beskæftiget sig med ungdomskultur, social mobilitet og børn og unge i udsatte boligområder. I bogudgivelser som ”Omar og de andre” og ”Vrede unge mænd” formidler han sin forskning indenfor kriminalitet, skolegang og fritidsliv blandt unge fra socialt belastede områder.
Soei har i mange år været en markant stemme i debatten om integration og opvækstvilkår. Senest har han i samarbejde med sociolog, professor emeritus Flemming Balvig og lektor i jura Lars Holmberg undersøgt, hvordan det står til med skoletrivsel og risikoadfærd blandt udskolingselever på fire skoler i udsatte områder sammenlignet med fire skoler i ikke-udsatte områder. Og resultaterne er opsigtsvækkende. Studiet viser nemlig, at både lærere, forældre og pædagoger overdriver i deres vurderinger af børnene og de unges risikoadfærd. Den gode nyhed er, at helt så slemt står det slet ikke til.
Aydin Soei, hvordan ser risikoadfærden ud blandt unge i udsatte boligområder sammenlignet med resten af landet?
“Den er stort set den samme. Ungdomskriminaliteten i Danmark er historisk lav, som vi ser det i mange vestlige lande. En undersøgelse, hvor vi sammenlignede 14-15-årige i udsatte boligområder med naboskoledistrikter, viser, at risikoadfærden er på samme niveau. Faktisk drikker middelklassens unge sig oftere fulde og ryger mere hash. Både når det gælder kriminalitet, rygning og generelle holdninger til skolegang og fremtidsdrømme, er forskellene små. Den store forskel ligger i de forventninger, der omgiver de unge. Voksne i de unges netværk – særligt forældre – har generelt lavere forventninger til børn og unge i udsatte boligområder. Det har en selvforstærkende effekt.”
Hvilken betydning har de lave forventninger?
“Det betyder, at børn i udsatte boligområder risikerer at blive mødt med negative forventninger, som de kan internalisere. Forældre kan eksempelvis advare deres børn mod at lege med børn fra udsatte områder, fordi de tror, at de er ”dårlige kammerater”. Men den gode nyhed er, at vi faktisk ser en hastig social mobilitet i disse boligområder. Faktisk er det her, vi ser den største sociale mobilitet i landet.”
Hvad er årsagen til den store sociale mobilitet i udsatte boligområder?
“En afgørende faktor er, at udsatte boligområder er blandt de steder i Danmark, hvor staten er allermest til stede. Der er en bred vifte af sociale initiativer, der understøtter børn, unge og deres forældre: lektiehjælp, fritidsjobsformidling, forældrerådgivning og samarbejde mellem boligselskaber og SSP-netværk. Ofte ser vi, at hvis en 15-årig er i risikogruppen, går der ikke mere end en halv time, før en socialrådgiver, en pædagog eller en boligsocial medarbejder er i kontakt med ham. Der bliver holdt øje med de unge, og de får støtte.”
Når man spørger Soei til betydningen af fritidspædagogikken, er han ikke i tvivl om, at netop de forpligtende fællesskaber, som ungdoms- og fritidsklubber tilbyder, er en vigtig del af at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sig som mennesker, blive gode til at indgå i sociale sammenhænge og ikke mindst være klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
“Vi kan se, at klubber og fritidsaktiviteter har en markant effekt på at reducere risikoen for kriminalitet. Hvis en ung kun deltager i en fritidsaktivitet, har det ikke den store betydning, men hvis de deltager i to eller flere, er risikoen for vold fire gange så lav. Det viser, hvor vigtigt et aktivt fritidsliv er.”
Aydin Soei, forfatter og sociolog
Aydin Soei understreger, at forventninger betyder alt – både de forventninger, voksne har til de unge, og de unges forventninger til sig selv. Myterne om, at unge i udsatte boligområder klarer sig dårligere, bliver ofte selvforstærkende. Men pædagogiske tiltag som dem, der tages af professionelle fritidspædagoger, som understøtter fællesskaber, kan være med til at skabe en positiv forandring.
Mens Aydin Soei fokuserer på de strukturelle og sociale indsatser i udsatte boligområder, har forsker Lea Ringskou fra VIA University College undersøgt, hvordan præstationssamfundet påvirker børn og unge bredere i samfundet – også i fritidspædagogikken.
Lea Ringskou udgav i 2024 forskningsrapporten ”Præstationsfrigørende pædagogik på det fritidspædagogiske område”. I rapporten peger hun på, at mistrivsel blandt børn og unge er tæt knyttet til et konstant præstationspres.
“De bliver konstant målt, vejet og vurderet – både i uddannelsessystemet, på sociale medier, i familien og til fritidsaktiviteter. Det skaber et pres for hele tiden at optimere sig selv og præstere bedre end dagen før, hvilket kan føre til urealistiske forventninger til egen formåen,” siger hun.
Lea Ringskou fremhæver, at fritidspædagogikken kan være et frirum, hvor børn og unge kan finde en pause fra dette pres: “Vi kalder det en præstationsfrigørende pædagogik. Det handler om at flytte fokus væk fra individet og i stedet dyrke fællesskaber, hvor børn og unge kan opleve meningsfuldhed uden at skulle leve op til konstante præstationskrav.”
Vi skal turde være uperfekte rollemodeller, der viser, at det er okay at fejle, at eksperimentere, at være i noget uden at have en plan. Improvisation og situationsfornemmelse er centrale redskaber i dette arbejde
Lea Ringskou, lektor og forsker
Aydin Soei har gennem sin forskning vist, at der ikke er store forskelle i risikoadfærd blandt unge i udsatte og ikke-udsatte områder – men at forventningerne til dem er afgørende for deres muligheder og udvikling. Samtidig peger lektor og forsker Lea Ringskou på, hvordan præstationssamfundet generelt sætter unge under pres, uanset hvor de bor. Begge eksperter viser, at den måde, voksne møder unge på, kan gøre en væsentlig forskel, og at den viden, der er høstet i arbejdet med udsatte boligområder, kan bruges langt bredere.
Også kommuner, der ikke har udsatte boligområder, kan lære af begges forskning. Forventninger til unge har en enorm betydning – både positiv og negativ – uanset deres sociale baggrund. Og så viser erfaringerne, at stærke fællesskaber, meningsfulde fritidsaktiviteter og tilgængelige rollemodeller er essentielle for unges trivsel og udvikling.
Del artiklen
Forskning
Kompetenceudvikling
Jane Mylenberg
