Ny forskning: Ungdomsklubben som et vigtigt frirum i et moderne samfund

Ny forskningsartikel argumenterer for, at vi skal fokusere på at give unge gode muligheder for at flytte fokus væk fra sig selv og over på fællesskabet.

Ny forskning: Ungdomsklubben som et vigtigt frirum i et moderne samfund

Ny forskningsartikel viser, hvordan den pædagogiske faglighed i ungdomsklubber kan have afgørende betydning for børn og unges trivsel. Fokus på fællesskab, gode relationer og deltagelse skaber gode rammer for selvudvikling og trivsel.

For meget fokus på den enkelte

Flere undersøgelser peger på, at særligt unge i stigende grad kæmper med mistrivsel og psykisk pres.

I en ny forskningsartikel skriver Schultz, at den øgede oplevelse af mistrivsel bl.a. kan skyldes en opfattelse af at skulle præstere i uddannelsessystemet og i samfundet generelt.

Unge kan have en følelse af, at lige meget hvilken arena, de befinder sig i, bliver de målt og vejet for deres præstationer.

Samtidig kan nogle undersøgelsers ensidige fokus på fx søvn, kost og skærmforbrug som årsag til unges mistrivsel, kan være med til at individualisere problemet yderligere.

Det kan give unge indtrykket af, at de udelukkende selv er ansvarlige for, om de trivedes eller ej.

Schultz argumenterer for, at vi I stedet for skulle fokusere på at give unge gode muligheder for at flytte fokus væk fra sig selv og over på fællesskabet.

Trivselsarbejde i praksis

Gennem observationer og interviews med unge og pædagogisk personale i ungdomsklubber viser Schultz, hvordan der i ungdomsklubber arbejdes aktivt på at skabe en følelse af tryghed og tilhørsforhold blandt de unge.

I ungdomsklubberne mødes de unge med åbenhed og respekt, og pædagogisk personale, der ser dem, spørger ind til deres liv og viser interesse for, hvem de er som mennesker. En ung pige siger fx:

“Her (i klubben red.) behøver jeg ikke tage en maske på som alle andre steder. De voksne ser mig og accepterer mig for den, jeg er.”

Ung respondent fra undersøgelsen


Samtidig beskriver de unge klubmedarbejderne som værende mere “afslappede” og “tilgængelige” end lærerne i skolen. De oplever at klubmedarbejderne  [CS1] engagerer sig i dem på et personligt plan – de lytter, anerkender de unges følelser og hjælper dem med konkrete udfordringer i hverdagen.

Netop den tilgang, hvor relationen vægtes højere end præstationen, er ifølge Schultz det, der giver de unge mod på at deltage aktivt i fællesskabet, hvilket styrker deres trivsel og selvværd.

Et vigtigt helle

Schultz konkluderer, at ungdomsklubberne spiller en vigtig rolle som modvægt til et moderne samfund præget af præstationskultur og individualisering.

De tilbyder et frirum, hvor unge ikke bliver vurderet på deres præstationer, men på deres blotte tilstedeværelse. Det skaber en følelse af tryghed og anerkendelse.

Ungdomsklubberne bliver en slags helle, hvor unge kan finde ro, fællesskab og støtte i en ellers præstationspræget ungdomskultur.

Fakta

Artiklen er publiceret i Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk. Artiklen er skrevet af Christoffer Schultz, ph.d.-studerende og ekstern lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Link til artikel https://pedagogikkogkritikk.no/index.php/ntpk/article/view/6218/1111


Mere fra - Faglig inspiration

Unges klubliv kan holde trivslen i balance: Tre trivselsfremmende greb med afsæt i psykologien Faglig inspiration

Unges klubliv kan holde trivslen i balance: Tre trivselsfremmende greb med afsæt i psykologien

Katrine Grau Hansen

Ny forskning: Ungdomsklubben som et vigtigt frirum i et moderne samfund Faglig inspiration Forskning

Ny forskning: Ungdomsklubben som et vigtigt frirum i et moderne samfund

Lars Vangsted Bugge

Nyhedsbreve