Unges klubliv kan holde trivslen i balance: Tre trivselsfremmende greb med afsæt i psykologien

Andreas Fløde, der til dagligt arbejder i Pumpestationen Fritidscenter på Østerbro og for nylig har afsluttet en diplomuddannelse i psykologi, peger på, at ungdomsklubber kan spille en afgørende rolle i at styrke unges trivsel. “Vi er nemlig ikke vor egen lykkes smed, men hinandens lykkes smede,” skriver han i sit afslutningsspeciale med reference til Brinkmann. Ved at skabe sunde og inkluderende fællesskaber, hvor unge føler sig ønskede og værdifulde, kan klubber være med til at modvirke mistrivslen og give de unge en stærkere følelse af tilhørsforhold. Læs hovedpointerne i specialet De unges klubliv kan holde trivslen i balance: Tre trivselsfremmende greb med afsæt i psykologien her i artiklen.

1. Facilitér mangfoldige og inkluderende fællesskaber

Rapporten Fællesskaber i ungdomslivet (2023) fra CEFU konstaterer, at fællesskaber rummer utrolig mange former og findes overalt. Fællesskaber kan fordre trivsel, men ikke desto mindre fastholde mistrivsel. 

De kan både være kendetegnet ved snævre og usunde normer, der rummer potentiale for nedbrydende processer, som fører til mistrivsel – eller de kan bygge på rummelige og mangfoldige normer, som fører til interaktioner præget af opbyggende processer, der skaber trivsel. Mange fællesskaber etableres og opretholdes af de unge selv, og dette kan i nogle tilfælde føre til en forstærkning af et eksisterende hierarki og opretholdelse af snævre normer. Meldingen fra CEFU til pædagogerne er derfor fuldstændig klar: Bland jer i de unges fællesskaber!

“Vi skal turde træde i karakter og ikke være bange for at stille os kritiske,” skriver Andreas Fløde. Pædagoger og klubmedarbejdere skal ikke blot være passive observatører, men aktivt blande sig i de unges fællesskaber og selv facilitere dem, for at sikre, at de er rummelige, mangfoldige og inkluderende, så alle kan finde en legitim plads. Fra et udviklingspsykologisk perspektiv, kan man tale om den “narrative fornemmelse af selvet”. Når unge spejler sig i andre og oplever at være en vigtig bestanddel af et fællesskab, så lagres det i deres indre selvfortælling og giver dem et positivt selvbillede. 

2. Fra fastlåst til åbenbaring: Sådan kan klubmedarbejderen understøtte nye selverkendelser

Mange unge kan opleve, at de sidder fast i negative tankemønstre. En ung kan for eksempel sige: “Der er ingen, der kan lide mig,” og på den måde fastlåse sig selv i en opfattelse af at være uønsket. I stedet for at afvise udsagnet med et hurtigt “nej, det passer ikke,” foreslår Andreas Fløde, at voksne hjælper med at udfolde problemet ved at stille spørgsmål, der skaber refleksion.

“Med afsæt i den systemiske og cirkulære tankegang skal vi udforske og udfolde den unges udsagn med gode spørgsmål og perspektiver. Målet bliver at “forstyrre” den oprindelige konklusion og fremmane en ny erkendelse,” skriver Andreas Fløde.

Det er vigtigt, at man ikke tvinger sin egen overbevisning ned over den unges virkelighed, men lader spørgsmålene give rum til refleksion, så en ny erkendelse kommer indefra hos den unge selv. Fx kunne “hvordan ved man, at andre ikke kan lide en?” være et spørgsmål, der åbner op for samtalen og giver den unge mulighed for at se situationen fra en ny vinkel. Måske handler oplevelsen om enkelte episoder, som kan udforskes nærmere, og måske findes der andre forklaringer, som den unge ikke selv har tænkt over.

“Ved at udfolde problemet, vil man åbne op for betydningsfulde nuancer, som fører til nye erkendelser, som hjælper barnet med at regulere følelser, skifte perspektiv og opleve mening,” forklarer Andreas Fløde.

Når klubmedarbejderen hjælper unge med at se deres udfordringer i et bredere perspektiv, kan vi hjælpe dem med at opnå redskaber til at håndtere sociale situationer på en mere nuanceret måde.

3. Klubben som mental øvebane

For mange unge kan sociale situationer være udfordrende. “Vi kender det alle sammen i vores arbejde med de unge,” skriver Andreas Fløde. “Man præsenterer nogle unge for andre unge, som de ikke kender. Der opstår usikkerhed, de synes det er akavet, de fniser, kigger sig stresset omkring, har svært ved at være imødekommende og fremtone en helt enkel sætning.”

Andreas Fløde peger på, at klubber kan fungere som en slags mental øvebane, hvor unge kan træne deres evne til at håndtere sociale udfordringer og udvikle strategier til at overvinde deres usikkerhed.

Han forklarer, at frontallapperne i hjernen arbejder med både “varme” og “kolde” eksekutive funktioner. De varme styrer følelser som ængstelighed, mens de kolde hjælper os med at tænke rationelt, logisk og ræsonnerende. Når en ung for eksempel bliver nervøs ved tanken om at tale foran andre, er det de varme funktioner, der dominerer. Men ved at træne bevidstheden om egne reaktioner – det, man kalder metakognition – kan man styrke de kolde funktioner og finde strategier, der gør det lettere at håndtere usikkerheden. 

Andreas Fløde giver et eksempel med en pige, der elsker at synge, men som ikke tør gøre det foran andre. “Hun kan øve sig på at bruge humor som en strategi, når hun stiller sig op,” foreslår han. Hvis hun indleder med at sige: “Hold jer for ørerne, det her bliver ikke kønt,” skaber hun en ironisk distance, der kan gøre det lettere for hende at overvinde sin nervøsitet.

Ved at arbejde målrettet med metakognition kan klubber hjælpe unge med at opbygge en større robusthed og bedre evne til at håndtere sociale udfordringer. “Klubben skal være en mental øvebane, hvor de unge kan øve sig på at møde, håndtere og handle i ukendte sociale sammenhænge – gøre det uforudsigelige, forudsigeligt,” forklarer Andreas Fløde.

Konklusion: Klubber spiller en afgørende rolle i unges trivsel

Unges trivsel afhænger ikke kun af deres individuelle styrker, men af de fællesskaber, de er en del af. Hvis klubber tager aktivt del i at facilitere inkluderende miljøer, udfordre fastlåste tankemønstre og give unge redskaber til at håndtere usikkerhed, kan de gøre en reel forskel.

Vil du vide endnu mere? Læs en uddybet faglig udgave af artiklen her.