Fællesskaber uden for mange forudsætninger

Efter et rigtig godt webinar (se beskrivelse her) i onsdags og en efterfølgende snak med flere af jer, har jeg selvfølgelig først og fremmest gjort ministeren opmærksom på, at vores område har rigtig meget at byde ind med, når vi skal give de ukrainske flygtninge en god start i DK.

Når man kommer til et nyt land og ikke taler sproget, måske ikke engang engelsk, kan det være svært at indgå i faglige fællesskaber i skolen og nogle interessebårne fællesskaber, vil ofte heller ikke være en mulighed.

Det er her særligt klubberne og ungdomsskolerne kan gøre en forskel. I er eksperter i at indlemme børn og unge i fællesskaber, hvor alle, næsten uden forudsætninger, kan være med. Og det bliver der i den grad brug for.

Men for at den opgave skal kunne lykkes til fulde, er der en hel del ting, der skal fokus på.

Jeg har samlet nogle af de bekymringer, I har sendt til mig og forelagt dem for ministeren. De er i grove træk listet op nedenfor.

Post-corona periode

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at en stor tilgang af flygtninge potentielt kan skubbe sårbare unge ud af klubberne, hvis al den pædagogiske opmærksomhed går til ukrainske nytilkomne unge, der har stort voksenbehov.

Særligt i det post-corona scenarie, vi befinder os i, hvor vi stadigvæk er i en opbygningsfase med de børn og unge, der har mistet tilhørsforhold til klubben eller ungdomsskolen.

Hvis vi ikke skal ud i, at endnu flere børn og unge mistrives, er vi nødt til at kigge på de ressourcer, der skal til for at løfte den opgave, uden at det bliver på bekostning af det vigtige arbejde, I allerede udfører.

Flere ressourcer: Vigtigt, at vi får vores egen stemme!

Ligesom under Corona, bliver der snakket meget om skole og daginstitutioner, og, skal vi sige, knap så meget om klubber og ungdomsskoler.

Hvis der var noget vi lærte i Corona-perioden, var det hvor vigtigt det er, at vores område får sin egen stemme i debatten, så vi ikke bliver glemt og trækker ”sorteper”, når der skal uddeles nogle af de midler, regeringen har lovet, kommer ud i kommunerne.

Det skinner også igennem nu, hvor flere af jer er bekymrede for at komme sidst i rækken, når der skal tilføres nye ressourcer i form af fx flere pædagoger, tolkebistand, nye lokaler, m.m.

Her er det selvfølgelig vigtigt, at der skabes et godt samarbejde ude hos jer lokalt imellem kommune, skole, klub/fritidstilbud og dem, der modtager børnene i første omgang, så også klubber/fritidstilbud, på lige fod med skolerne, får tilstrækkelige informationer om børnene/de unge og tildelt de nødvendige ressourcer.

Men det er også vigtigt, at vi ved enhver given lejlighed taler vores område op, både lokalt i kommunerne og nationalt på sektorpartnerskabsmøderne som et af dem, der kan gøre en kæmpe forskel for ukrainske børn og unges tilværelse i Danmark.

Måske kan vi ved den lejlighed også være med til at tænke kreativt og ud af boksen? Skal vi løse en opgave af den størrelse på relativt kort tid, er vi nødt til at tænke i alternative løsninger.

Måske er der behov for, at lærer- og pædagogstuderende, pensionister og andre faggrupper kunne være med til at lette presset på det daglige personale?

Det kan også være at vi, i lighed med skolen, skal have modtager-fritids-/ungdomsskoletilbud?

Brug for jeres hjælp

Uanset hvordan den ideelle løsning måtte se ud lokalt har vi, ligesom under Corona, brug for jeres hjælp.

Vi håber, at I vil sætte tid af til at kontakte os, med gode ideer/løsninger og betragtninger, I gør jer lokalt. Også hvis det bare er for at nuancere noget af det, de andre medlemmer allerede har sagt indtil nu.

Så skal jeg/vi nok sørge for at bringe jeres forslag og bekymringer videre!