Politisk statusopdatering: Fritidsbølgen slår (langt om længe) ind over Christiansborg, og Ukrainske børn og unge skal nemt kunne ‘gå i klub’
Flere partier mener, at fritidsinstitutionerne skal have et løft. En særlig indsats skal sikre, at ukrainske børn og unge hurtigt bliver en del af fællesskabet, og så er kommunerne kommet godt fra start i en forhåbentlig god og givende snak om kvalitet i et partnerskab under KL. Få overblikket over månedens fritidspolitiske nyheder her.
elkommen til denne første udgave af Ungdomsringens politiske statusopdatering. Det er her, du kan holde dig opdateret med, hvad der rører sig politisk på det fritids- og ungdomspædagogiske område, og så tager jeg dig med ind i vores politiske maskinrum, og gør dig klogere på ungdomsringens partnerskaber. Kontakt mig gerne, hvis du har ønsker til emner, jeg skal tage op i de kommende udgaver.
Sammen om Fritiden
Vi begynder med partnerskabet Sammen om Fritiden, som inden udgangen af indeværende folketingsår skal komme med en række anbefalinger til, hvordan fritidsområdet skal se ud for fremtiden.
Herefter skal folketinget så tage stilling til, hvordan anbefalingerne skal udmøntes i praksis.
Vi har netop haft første møde i det færøske pakhus i København, og opdraget til partnerskabet er ret bredt, hvilket i praksis betyder, at medlemmerne af partnerskabet er med til løbende at løfte temaer ind i drøftelserne.
Det bliver en stor mundfuld. Vi er dog ret fortrøstningsfulde i forhold til, at vi kommer godt omkring hele fritidsområdet.
Det er Børne- og undervisningsministeriet der har nedsat partnerskabet, der, udover Ungdomsringen, består af mange gode aktører (bl.a. BUPL, KL, DGI, DIF og Ungdomsskoleforeningen), der alle har en enormt stor lyst til at udvikle på området, og kigge det hele efter i sømmene.
Som en lille bonuseffekt giver det os derfor en unik mulighed for at pleje nuværende og potentielle samarbejdspartnere.
Partnerskabet er et fortroligt rum, og jeg kommer derfor kun til at løfte sløret for, hvad det er, vi selv bringer til bordet i drøftelserne.
Trivsel er ikke en selvfølge
Ud over at levere på det mere konkrete opdrag, kunne vi, som talerør for de lidt større børn og unge, også godt tænke os at løfte debatten op på et mere overordnet plan.
Måske med udgangspunkt i spørgsmålet – Hvorfor har vi brug for klubber og ungdomsskoler, når større børn og unge fint kan passe sig selv efter skoletid? Hvad er det for nogle samfundsproblematikker, vores område er med til at løse? Og udnytter vi områdets potentiale godt nok?
Vi ved, at de professionelle fritidsinstitutioner spiller en vigtig rolle i de unges almene og demokratiske dannelse, men vi kunne godt være lidt skarpere på, hvad det reelt er for nogle samfundsopgaver, klubberne og ungdomsskolerne er med til at løse, og hvori der ligger potentiale til at gøre endnu mere.
Omfanget af unge, der mistrives, stiger fx og bekymrede fagfolk, lige fra læger til forskere, fylder godt i medielandskabet.
Selvom vi i Danmark har et rigt foreningsliv og et landsdækkende udbud af professionelle fritidsinstitutioner, er det derfor ikke nogen selvfølge, at alle større børn og unge trives, og er en del af gode sunde fællesskaber.
De langsigtede briller skal på
Skal vi knække den nedadgående kurve, tror vi på, at fritidsområdet kan være primus på en koordineret forebyggende indsats. Det er måske ikke det politisk mest sexede, men det er nok det, der giver det største udbytte på lang sigt.
Det handler om fritidstilbud med et mangfoldigt udbud af aktiviteter, og klub- og ungdomsskolemedarbejdere med de rette kompetencer til netop den unge målgruppe. Med andre ord kvalitet i tilbuddene.
Ordet ‘kvalitet’ leder os hen til det partnerskab KL har nedsat, der netop handler om at understøtte kommunerne i at styrke kvalitet i klub- og ungdomsskoletilbud.
Kvalitet skal defineres ud fra både en lokal og en national kontekst
KL har nedsat et partnerskab, der skal drøfte Kvalitet i SFO- og klubtilbud, sammen med Herlev, Egedal, Herning, Ikast-Brande, Vallensbæk, Næstved, Vejle, Ringsted og Hvidovre kommune. Ungdomsringen sidder med i en følgegruppe, der skal inspirere og agere sparringspartner undervejs i forløbet.
Vores indgangsvinkel til det vil være, at selvom der er et voksende kommunalt og nationalt fokus på vigtigheden af at have fritidstilbud af høj kvalitet, ‘glemmer’ beslutningstagerne ofte at sætte kvalitet ind i en kontekst.
Kvalitet kan nemlig hverken måles i antal kaniner eller gamercomputere. Kvalitet handler om, hvorvidt I som fritidsinstitutioner har mulighed for at tilbyde både den store gruppe af børn og unge det, de efterspørger af et aktivt og sjovt fritidsliv, og de mindre grupper med forskellige særlige pædagogiske behov det, de efterspørger af fællesskaber og trivsel. Plus også at kunne løfte presserende nationale og lokale samfundsopgaver.
Fx er det lige nu ekstra vigtigt, at vi, på et nationalt plan, får øget børn og unges mentale trivsel og får skabt flere præstationsfrigørende fællesskaber.
Men der kan også være flere lokale indsatser, der skal prioriteres. Det kan være et ekstra behov for et større forebyggende samarbejde med SSP i en kommune, mens der i en anden skal sættes ind overfor en stor gruppe unge, der føler sig ensomme og ikke går til noget i deres fritid.
Derfor er det vigtigt at både folketinget og kommunerne er gode til at sætte begrebet ‘kvalitet’ ind i både en national og en lokal kontekst.
Og måske også internationalt? Der er i hvert fald også et behov for, at vi gør os nogle overvejelser i forhold til de børn og unge, der i øjeblikket kommer fra Ukraine. Det leder os hen til det næste partnerskab.
Ukrainske børn og unge har (også) behov for fællesskab
Selvom vi ikke har fået helt så mange ukrainske flygtninge, som først antaget (endnu), har dem der er ankommet stadigvæk brug for hurtigt at få en så normal hverdag muligt.
Derfor har Social- og ældreministeren via Frivilligrådet nedsat et partnerskab, der skal være med til at sikre, at flygtninge har nemt ved at få foden inden for i det danske forenings- og fritidsliv.
Vi vil forsøge at bruge vores plads i partnerskabet til at komme med bud på, hvad særligt klubber og ungdomsskoler kan tilbyde de flygtninge, der kommer hertil.
Herunder, hvordan vi kan løse nogle af de udfordringer, der kan være ved at modtage børn og unge, der har haft krig tæt inde på livet.
Det er fx vigtigt, at I har mulighed for at give dem den opmærksomhed, de har brug for. Uden at det bliver på bekostning af dem, der allerede kommer hos jer, og har brug for mere støtte og omsorg end gennemsnittet.
Det handler selvfølgelig i høj grad om tilførsel af ressourcer i form af varme hænder, men det handler også om let adgang til tolke, lokaler, information, osv.
Igen, der skal tilføres ressourcer på en strategisk måde, så man lokalt har mulighed for at igangsætte den indsats, der er behov for.
Finder man en god model til det, er der rig mulighed for, at flygtninge kan få en god og meningsfuld hverdag i de danske klubber og ungdomsskoler.
Hvorfor partnerskaber?
Så hvorfor bruger vi så meget tid på de her partnerskaber? Hvad får vi egentlig ud af det?
Ud over at give vores område en stemme, har vi også et mål om at være den forening, politikerne søger råd og vejledning hos, når der skal drøftes udvikling på det fritids- og ungdomspædagogiske område.
Det er selvsagt ikke en position, vi får hen over natten, og vi opnår det kun, hvis vi kontinuerligt og insisterende byder ind på de politiske dagsordener, der vedrører os, og byder os til, når der skal nedsættes grupper og partnerskaber, der skal drøfte større børn og unges fritidsliv.
Det var vist alt fra mig i denne omgang!
Jeg håber, I kan se meningen med de her små politiske statusopdateringer (hvis ikke, hører jeg selvfølgelig også meget gerne fra jer)
På vegne af hovedbestyrelsen,
Birthe Navntoft
Sekretariatschef, Ungdomsringen
