…er ofte det spørgsmål, vi møder møder i ugerne efter Folkemødet på Bornholm. Jeg kan uden at tøve svar ”ja!”. Jeg er blevet klogere. Det tror jeg faktisk også de politikere, forskere og andre interessenter, vi debatterede med i Allinge, er blevet. Jeg har samlet lidt af de guldkornene fra Ungdomsringens telt herunder.

Hannah, Sofia og Emma er taget hele vejen fra Holstebro til Roskilde for at bruge lidt over to døgn på Outdoor Festival. Da jeg møder dem, har de været på camp i et døgns tid. Joggingbukserne er ikke helt rene længere, men smilene er store. Og de vil ”vildt gerne fortælle om, hvad de har lavet”.

Der er langt fra Grønland til Roskilde. Ikke bare i kilometer, men også i muligheder. Det måtte fem ledere af grønlandske fritidsklubber konstatere, da de deltog i Ungdomsringens efteruddannelseskursus i maj måned. For selvom de fem ledere var opløftede over den inspiration, som en uges tid i Danmark blandt kollegaer i danske klubber gav, så forudsætter det både kreativitet og politisk velvilje, hvis nogle af de konkrete ideer, som de fem tog med sig hjem til Grønland skal omsættes for at komme grønlandske børn og unge til gavn.

I pædagogiske læringsmiljøer er der netop fokus på at skabe brede
børnefællesskaber, der sikrer, at alle børn og unge deltager i et stærkt og sundt fællesskab i deres
dagligdag. Men hvad gør fritids- og ungdomspædagogikken så unik? Kan den bidrage med alternative
læringselementer, som kan inspirere undervisningen i folkeskolen? Og hvad mener de unge selv?