Workshops | Flere børn og unge i klubben
Gennem oplæg, dialog og øvelser arbejder vi med, hvad der får børn og unge til at vælge klubben til – og hvad der får dem til at blive. Med afsæt i aktiviteter, relationer og fællesskaber sætter workshoppen fokus på, hvordan klubben kan styrke sin tiltrækning og skabe et miljø, hvor børn og unge har lyst til at komme igen.
Mange fritids- og ungdomsklubber oplever i disse år, at det kan være en udfordring både at tiltrække nye børn og unge og fastholde dem, der allerede kommer i klubben. Børn og unges fritidsliv er præget af mange muligheder, og klubben er kun ét af mange steder, hvor de kan vælge at bruge deres tid.
Denne workshop sætter fokus på, hvad der gør en klub attraktiv for børn og unge, og hvad der får dem til at blive ved med at komme. Vi arbejder med klubbens fællesskaber, relationer, aktiviteter og kultur og undersøger, hvordan pædagogisk praksis kan understøtte et miljø, hvor børn og unge har lyst til at være.
Gennem oplæg, dialog og refleksion arbejder deltagerne med spørgsmål som: Hvad tiltrækker børn og unge til klubben? Hvad skaber tilhørsforhold og fastholdelse? Og hvordan kan klubben arbejde mere bevidst med sin rolle i lokalområdet?
Workshoppen giver inspiration og konkrete greb til at udvikle klubben som et sted, hvor børn og unge oplever fællesskab, mening og mulighed for at engagere sig.
Hvad der tiltrækker børn og unge til klubben
Hvad der skaber fastholdelse og tilhørsforhold
Klubbens kultur, relationer og fællesskaber
Aktiviteter der engagerer og giver ejerskab
Inddragelse af børn og unge i udviklingen af klubben
Klubbens synlighed i lokalområdet
Små strategiske greb der kan styrke tiltrækning og fastholdelse
Faglige spørgsmål rettes til udviklingskonsulenten.
Svar på praktiske spørgsmål vedr betaling, booking, osv.,
kan med fordel stilles til vores sekretær.
Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Udviklingskonsulent
Udviklingskonsulent, Ph.d.-stipendiat
Ungdomsringens konsulenter stræber efter altid at være med på beatet. Derfor spørger vi ofte medlemmerne til råds.
Flere spørgsmål?Som udgangspunkt ja. Men klubvents er kun for medlemmer, med få undtagelser. Det fremgår af eventet, hvis ikke-medlemmer også må deltage.
Kompetenceudvikling, webinarer m.m. er for alle. Både fagfolk og alle dem, der er nysgerrige på vores område