Næsten halvdelen af landets 4.-klasses-elever går i fritidsklub. I 9. klasse er det kun omkring 5 procent, der går i ungdomsklub. Hvorfor falder så stor en andel fra? Hvad siger de unge, der bruger klubben? Og hvad siger dem, der ikke gør?
Selvom vi ikke ved meget om unge, der kommer i klub, ved vi endnu mindre om dem, der ikke gør.
Derfor vil jeg i mit nye forskningsprojekt udforske, hvordan både personlige og samfundsmæssige betingelser er med til at forme unges deltagelse og ikke-deltagelse i hverdagslivets forskellige kontekster. Både i og uden for klubben set fra de unges egne perspektiver.
Som Kirsten Elisa Petersen (2024) påpeger, så er fritids- og ungdomsklubberne de første pædagogiske institutioner, børn og unge møder i vores velfærdssystem. Her kan de selv bestemme, om de vil deltage eller ej. Men det betyder også, at klubben konkurrerer med alt det andet, unge kan vælge at bruge deres fritid på – næsten som en markedslignende konkurrence (Ringskou et al., 2020).
Samtidig ses en faldende tendens i børn og unges deltagelsesgrad i takt med, at de bliver ældre. Ifølge en undersøgelse fra KL fra 2020 går 46 procent af 4.-klasses-eleverne i fritidsklub, mens kun 5,2 procent af 9.-klasses-eleverne er indskrevet i en ungdomsklub. Tallene skal dog tages med et vist forbehold, fordi kommunerne registrerer forskelligt, især på ungdomsklubområdet. Men tendensen er tydelig.
Hvorfor betyder det noget?
Når flere unge i dag mistrives og føler sig ensomme (Görlich et al., 2019; Ottosen et al., 2022), bliver det endnu vigtigere at forstå, hvordan mulighederne for deltagelse opleves i praksis. Og hvorfor nogle unge vælger fællesskaberne til, mens andre vælger dem fra.
Vi ved fra forskningen (Goossens & Marcoen, 1999), at meningsfulde fællesskaber i ungdomslivet er vigtige for unges sociale og personlige udvikling. Og forskningen på klubområdet viser entydigt, at fritids- og ungdomsklubber kan være med til at skabe øget trivsel, samt forebygge ensomhed og social eksklusion (Cahill, 2015; Vance, 2018; Larsen et al., 2023; Lasgaard, 2010). Noget, jeg også fandt evidens for i mit ph.d.-projekt (Schultz, 2025).
Et centralt spørgsmål i projektet er derfor også, hvad børn og unge bruger deres fritid på, når de ikke går i klub. For valget om at gå i klub – eller helt at lade være – hænger sammen med alt det andet, der fylder i deres liv. Ved at følge børn og unge på tværs af forskellige hverdagssituationer vil projektet bidrage med et helhedsbillede af deres hverdagsliv. Hvordan de engagerer sig og navigerer i fællesskaber, og hvorfor nogle vælger at trække sig fra dem.
Over cirka halvandet år skal jeg følge to skoleklasser og deres lokale klubber i overgangen mellem fritidsklub og ungdomsklub. Udover deltagerobservationer i både skole og klub, gennemfører jeg løbende interviews og fotosamtaler med de unge. Jeg glæder mig enormt meget til at blive klogere på større børn og unges hverdagsliv, men også mere specifikt hvilke begrundelser og betingelser der gør sig gældende i deres deltagelsesvalg og -muligheder.
Er du interesseret i følge forskningsprojektet? Sørg for at være tilmeldt vores nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke. Skriv dig op lige her. Du kan også læse projektbeskrivelsen og alle publiceringer i forbindelse med forskningsprojektet lige her.
______________________________
Litteratur:
Cahill, H. (2015). Approaches to Understanding Youth Well-Being. In J. Wyn, H. Cahill, & H. Cuervo (Eds.), Handbook of children and youth studies (pp. 95–113). Springer. https://doi.org/10.1007/978-981-4451-15-4_10
Eriksen, I., & Seland, I. (2020). Conceptualizing Well-being in Youth: The Potential of Youth Clubs. YOUNG, 29. https://doi.org/10.1177/1103308820937571
EVA. (2018). Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud. D. Evalueringsinstitut.
Goossens, L., & Marcoen, A. (1999). Adolescent Loneliness, Self-Reflection, and Identity: From Individual Differences to Developmental Processes. In K. J. Rotenberg (Ed.), Loneliness in childhood and adolescence (pp. 225–243). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9780511551888.011
Görlich, A., Pless, M., Katznelson, N., & Graversen, L. (2019). Ny udsathed i ungdomslivet : 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge. Hans Reitzel.
KL. (2020). Børn og unge i fritids- og klubtilbud. https://www.kl.dk/media/22805/kls-kortlaegning-af-sfo-fritids-og-klubomraadet-2020.pdf
Larsen, L., Stigemo, A., Wulf-Andersen, T. Ø., Krogh, L., & Jensen, A. A. (2023). Tilhør og anerkendelse – studenterperspektiver på psykosociale problemer i videregående uddannelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 18(34), 41–58. https://doi.org/ https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.133901
Lasgaard, M. (2010). Ensom i en social verden. Psyke & Logos, 31, 206–231.
Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.
Petersen, K. E. (2024). Fritids- og ungdomsklubbens betydning for børn og unges hverdagsliv. In C. Schultz & K. E. Petersen (Eds.), Fritids- og ungdomspædagogik : en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge (pp. 268–293). Ungdomsringen.
Petersen, K. E., & Sørensen, T. E. M. (2021). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Pædagogisk Indblik, 11.
Ringskou, L., Brinkmann, S., Matthiesen, N. C. L., & Szulevicz, T. (2024). Præstationsfrigørende rum i fritids- og ungdomspædagogikken. In C. Schultz & K. E. Petersen (Eds.), Fritids- og ungdomspædagogik (pp. 96–115). Ungdomsringen.
Ringskou, L., Vengsgaard, C., & Bach, C. (2020). Klubpædagogen mellem demokrati, frihed og markedsgørelse? – Tre nøglefortællinger om klubpædagogisk professionsidentitet. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse.
Schultz, C. (2025). Recognition in pedagogical practice with young people as a prerequisite for well-being in youth. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 11(2), 13–25.
Schultz, C., & Michel-Schertges, D. (2025). The significance of youth clubs in relation to young people’s capacity for action. In K. E. Petersen & N. R. Jensen (Eds.), Inequality, Education, and Social Exclusion in the Welfare State (pp. 134–152). Routledge.
Vance, F. (2018). Understanding Adolescents’ Skill-Building in the After-School Context. Youth & society, 50(7), 966–988. https://doi.org/10.1177/0044118X16649620
Del artiklen
