Koster knaster i kommunekassen: Derfor er ungdomsklubben ‘need to have’

For nogle unge er ungdomsklubben et fundament i hverdagen. Særligt for dem, der vokser op under sværere vilkår, eller som af økonomiske, sociale eller personlige årsager ikke har mulighed for at deltage i foreningslivet. På den måde er klubben måske det eneste sted, de oplever at være en del af et fællesskab udenfor skolen og hjemmet. 

I mit ph.d.-projekt har jeg fulgt livet i ungdomsklubber og udforsket deres betydning for unges hverdagsliv. Og billedet af ungdomspædagogikkens positive effekter er tydelig: Klubberne giver de unge en oplevelse af at høre til i et fællesskab, hvor de opnår anerkendelse, får styrket deres trivsel og tro på egne evner. 

Som min kollega, Kirsten Elisa Petersen (2024), fra DPU, Aarhus Universitet formulerer det, så har klubben for nogle børn og unges hverdagsliv en supplerende betydning – mens det for andre børn og unge er helt afgørende for deres muligheder for at komme til at deltage i fællesskaber. 

Hvad sker der, når klubben forsvinder? 

En engelsk undersøgelse (Villa, 2024) giver et kvantitativt billede af, hvad der konkret sker, når klubberne lukker. Sparerunder førte i 2010’erne til, at næsten 30 procent af Londons ungdomsklubber blev lukket. Villa kortlagde de målbare konsekvenser for de unge, der pludselig mistede adgang til deres lokale klub. Og resultaterne er slående: 

Unge i områder, hvor klubben lukkede, klarede sig knap 4 procent dårligere til deres afsluttende eksamener. 

For lokalsamfundet tegner der sig et lige så tydeligt billede. De samme unge blev 14 procent mere tilbøjelige til at begå kriminalitet i årene efter lukningen.  

Villa nåede frem til, at for hver krone sparet på ungdomsklubber, tabte samfundet knap tre kroner i form af øgede uddannelses- og kriminalitetsomkostninger. 

Bemærkelsesværdigt viser både Villas undersøgelse og min egen forskning, at klubberne ikke blot er steder, der afholder de unge fra at begå kriminalitet i klubbernes åbningstid. Den ungdomspædagogiske praksis har en bredere og mere vedvarende positiv effekt på de unges livsførelse, også på tværs af ungdomslivets forskellige kontekster. 

Det vil kræve mere forskning at blive klogere på, hvorfor det forholder sig sådan. Men meget tyder på, at lukning af fritids- og ungdomsklubber er med til at øge kommunernes udgifter til blandt andet social- og kriminalitetsområdet. 

Klubtilbud er ikke et “nice to have”. Det er et “need to have” – for de unge, for lokalsamfundet, og i sidste ende for kommunekassen. En besparelse på klubområdet er med andre ord ikke en reel besparelse i sidste ende. 

Anbefaling til videre læsning: 

The Effects of Youth Clubs on Education and Crime. (Engelsk) – Carmen Villa, IFS Working Paper, 2024. (ifs.org.uk) 

Fritids- og ungdomspædagogik – en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge. (Dansk) – C. Schultz & K. E. Petersen (red.), 2024. Ungdomsringen. 

Litteratur 

EVA (2018). Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut. 

Petersen, K. E. (2024). Institutionskæden som analytisk perspektiv – fritids- og ungdomsklubbers særlige betydning for børn og unge i udsatte boligområder. I: C. Schultz & K. E. Petersen (red.), Fritids- og ungdomspædagogik – en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge.Ungdomsringen. 

Schultz, C. (2025). Ungdomspædagogisk praksis i ungdomsklubber – og dens betydning for unges hverdags- og ungdomsliv. [ph.d.-afhandling] Aarhus Universitet, DPU. 

Villa, C. (2024). The Effects of Youth Clubs on Education and Crime. IFS Working Paper 2024/51. Institute for Fiscal Studies.