No products in the cart.

Nyt ung-til-ung koncept: Demokrati Fitness – træn dine demokratimuskler! 

Elisabeth Knuth
Elisabeth Knuth
Bliv klogere på (fritids)livet

Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.

Demokrati Garage og Ungdomsringen har indgået et samarbejde om at udvikle en ung-til-ung udgave af Demokrati Fitness.  Læs om, hvordan I kan få besøg af de unge Demokrati Fitness trænere, og hvordan I selv kan blive en del af projektet. 

I

kender måske Sexualisterne, som har været et populært ung-til-ung koncept i Ungdomsringen i mere end 30 år. Demokrati Fitness er også bygget op som en ung-til-ung indsats, men i stedet for at snakke om køn, sex og følelser, får de unge mulighed for at træne deres demokratimuskler!

Hvad er demokratimuskler og hvorfor træne dem?  
Det unikke ved Demokrati Fitness er, at det gør demokrati til noget meget konkret. Demokratiet i hverdagen handler nemlig ikke bare om måden, vi taler med hinanden på. Men også vores evne til at lytte, debatterer, træffe beslutninger og indgå i kompromiser. 

Med Demokrati Fitness træner du én demokrati-muskel ad gangen. Det gør du gennem en serie af sjove og tankevækkende træninger af 30 min. varighed. Alle faciliteret af unge Demokrati Fitness trænere. 

Projektet skal være med til at give unge et sprog og en platform, de kan bruge til at snakke om uenighed, holdninger, værdier, magt og meget mere. 

Demokrati er nemlig noget vi træner! 

Du skal ikke medbringe træningstøj til Demokrati Fitness – dog er der stadig en god chance for, at få pulsen op og sved på panden, når der skal debatteres og diskuteres.

Hvordan kan min klub eller ungdomsskole være med?  
I har lige nu mulighed for selv at opstarte en lokal Demokrati Fitness gruppe, bestående af en gruppe af unge samt en voksen tovholder. Den første Demokrati Fitness træner camp er d. 14.-16. april 2023, hvor alle de nye lokale grupper mødes. 

Det er ganske gratis at blive uddannet Demokrati Fitness trænere. Og vi sørger selvfølgelig også for at klæde jer godt på til at drive en lokal gruppe, når uddannelsen er slut. 

Læs mere om projektet her og tilmeld jer Demokrati Fitness træner campen her.  

Kan vi få unge Demokrati Fitness trænere ud allerede nu? 
JA! Hvis I ønsker at afprøve konceptet, kan I allerede nu booke unge Demokrati Fitness trænere til at lave træninger for jeres unge.  

Da grupperne er under opstart, er der i øjeblikket kun en lille gruppe uddannede unge Demokrati Fitness trænere i Ungdomsringen. Men vi gør vores bedste, for at nå ud til jer alle sammen, så hurtigt som muligt.  

Tidspunkter for afholdelse af træninger skal i første omgang koordineres med os. Se hvordan I booker nederst på siden

Demokratifitness ung-til-ung finansieres gennem midler afsat i Ungdomsringens udviklingsplan samt en bevilling på 229.700 kr. fra DUF!

Tak til DUF og alle jer, der allerede har afprøvet konceptet! 
I efteråret 2022 afprøvede vi Demokrati Fitness ved forskellige events i Ungdomsringen. I forlængelse heraf, har vi spurgt ind til, hvad vores unge og voksne medlemmer synes om det. Der har været meget positiv feedback! 

Projektet finansieres gennem midler afsat i Ungdomsringens udviklingsplan 2022-2025 samt en bevilling på 229.700 kr. fra DUF’s tematiserede initiativpulje, som støtter projekter med fokus på unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.  

For at gøre jeres kollegaer og unge medlemmer opmærksomme på Demokrati Fitness, kan I hente denne plakat og hænge den op i klubben eller ungdomsskolen. 

Tilmelding
Tilmeld jer Demokrati Fitness træner camp er d. 14.-16. april 2023, hvor alle de nye lokale grupper mødes. 

Eller book en gruppe af unge Demokrati Fitness trænere 💪

Kontakt

Elisabeth Knuth
Projektleder, Ungdomsringen

Kontakt
T. 3092 2172
M. ekn@ungdomsringen.dk

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social