Debatindlæg af Ph.d. Christoffer Schultz og formand for Ungdomsringen Henrik Hald Krog
Fritids- og ungdomsklubber er et af de mest undervurderede velfærdstilbud i landets kommuner. De bliver for ofte reduceret til blot at være aktivitets- eller pasningssteder. Nogen vil måske endda hævde, at fritids- og ungdomsklubber er dyre tilbud med begrænset effekt, selvom både forskning og praksis viser det modsatte.
Nedskæringer har konsekvenser for lokalområdet
Christoffers forskning i ungdomspædagogik peger på, at ungdomsklubber skaber vigtige sociale frirum. Her får unge adgang til fællesskaber og relationer, der er båret af anerkendelse og respekt. De deltager i attraktive aktiviteter, der indbyder til aktiv deltagelse og giver unge muligheden for at udvikle nye perspektiver, styrke deres identitet og opbygge et positivt selvbillede. Ikke mindst hos dem, der befinder sig i udsatte positioner.
Derfor er det også interessant, at et nyere engelsk studie af lektor Carmen Villa dokumenterer, hvordan nedskæringer på klubområdet har alvorlige konsekvenser:
- Unge i berørte områder klarede sig 3-4 procent dårligere i skolen
- Risikoen for kriminalitet blandt 10-17-årige steg med 14 procent
- For hvert pund sparet taber samfundet næsten tre – i form af lavere uddannelsesniveau og kriminalitetsomkostninger
Det handler altså ikke kun om, at børn og unge mister et pasningstilbud i eftermiddagstimerne. Klubberne tilbyder en unik kombination af tryghed, relationer og meningsfulde aktiviteter, som for mange unge ikke kan erstattes af andre fritidstilbud.
Sagt på en anden måde: Når relationerne og fællesskaberne forsvinder, søger nogle unge i stedet mod uhensigtsmæssige miljøer.
Det handler ikke om pasning
Ny dansk forskning af Kirsten Elisa Petersen peger på det samme: For nogle er klubben en vigtig del af hverdagen; for andre er den selve forudsætningen for at indgå i sunde fællesskaber med voksne og jævnaldrende.
Fritids- og ungdomsklubberne lever et farligt liv i kommunernes regneark, hvis ikke vi hævder deres værdi som investeringer i unges trivsel, fællesskab og fremtidsmuligheder.
Det handler nemlig ikke om pasning og at børn og unge skal have et sted at være efter skole. Det handler om at prioritere pædagogisk kvalitet og stabilitet.
Kort sagt: Fritids- og ungdomsklubber er nødvendige samfundsinvesteringer. Når vi skærer på klubtilbuddene, skærer vi samtidig i unges livsmuligheder.
Referencer
Hansen, C. S. (2014). Ungdomsklubbernes og gadeplansarbejdets historie og aktualitet. In G. S. Johannsen & M. Petersen (Eds.), Unges Livsvilkår – Muligheder, Risici og Professionelle Udfordringer (pp. 48-66). Akademisk Forlag.
Petersen, K. E. (2024). Fritids- og ungdomsklubbens betydning for børn og unges hverdagsliv. In C. Schultz & K. E. Petersen (Eds.), Fritids- og ungdomspædagogik : en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge (pp. 268-293). Ungdomsringen.
Schultz, C., & Michel-Schertges, D. (2025). The significance of youth clubs in relation to young people’s capacity for action. In K. E. Petersen & N. R. Jensen (Eds.), Inequality, Education, and Social Exclusion in the Welfare State (pp. 134-152). Routledge.
Villa, C. (2024). The effects of youth clubs on education and crime (Vol. 24/51). Institute for Fiscal Studies. https://doi.org/10.1920/wp.ifs.2024.5124
