Ung i Neon: fritids- og ungdomspædagogik i et lysende perspektiv
Anette Dahl Elgaard
- Sundhedsplejerske og Master i Sundhedsantropologi
- 17 maj, 2024
- 8:02 am
Vi holder dig opdateret
Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.
Siden etableringen af de første fritids- og ungdomsklubber i Danmark for næsten 100 år siden, har tilbuddet om et samlingssted efter skoletid spredt sig til alle landets kommuner. Især i de nordiske lande er ungdomsklubber et tilbud for alle børn og unge, og trods sin frivillige karakter, gør mange brug af det. I forskningen er der enighed om, at disse klubtilbud har en afgørende og positiv indvirkning på unges trivsel og udvikling, især for dem i udsatte positioner. Samtidig lægger regeringens udspil om en ny folkeskolereform vægt på elevernes faglige udvikling og dannelse, samt mere varieret undervisning og praktik uden for skolen. I pædagogiske læringsmiljøer er der netop fokus på at skabe brede børnefællesskaber, der sikrer, at alle børn og unge deltager i et stærkt og sundt fællesskab i deres dagligdag. Men hvad gør fritids- og ungdomspædagogikken så unik? Kan den bidrage med alternative læringselementer, som kan inspirere undervisningen i folkeskolen? Og hvad mener de unge selv?
enne artikel handler om, hvordan jeg – gennem en sundhedsantropologisk undersøgelse – har fået indsigt i fritids- og ungdomspædagogikkens helt særlige læringspotentiale. I undersøgelsen, som er baseret på deltagerobservation og interviews med de unge, har jeg med nysgerrighed udforsket de kulturelle normer og værdier i Ungdomsklubben. Inspireret af antropologiske begreber som ungdomskultur og identitetsdannelse, vil jeg i det følgende udfolde de unges fortællinger og belyse, hvad klubben som læringsmiljø betyder for dem.
Ungdommens kalejdoskop
Ved Ungdomsklubbens indgang lyser ordet “UNG” op i mørket og vækker min nysgerrighed som en visuel markør. Plakater med budskabet “Let’s go OFF-line – sluk for mobilen og tænd for fællesskabet” pryder væggene og signalerer intention om at fremme aktiv deltagelse i analoge fællesskaber. Ved ankomsten mødes jeg af en gruppe glade og forventningsfulde unge, der stempler ind i fællesskabet. Stemningen er præget af deres entusiasme og energi, som kombineret med de kreativt indrettede rum, skaber en hyggelig atmosfære.
Ungdomsklubben tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, lige fra Esport og Lego til matematikundervisning og musik, samt perleplader, kunstneriske aktiviteter og grafisk design. Der er desuden brætspil, pool eller bordtennis i fællesrummet, samt mulighed for indkøb og madlavning i køkkenet. Nogle deltager dagligt, andre ugentligt, og nogle kommer senere på grund af Ramadan eller andre fritidsinteresser. I det inkluderende miljø på tværs af sociale baggrunde og kulturer, er der plads til alle, og spejler – som et ungdommens kalejdoskop – et farverigt spektrum af mangfoldighed.
Glimt i det fælles tredje
I antropologien betragtes ungdommen som en vigtig fase, hvor unge navigerer mellem barndom og voksenliv, samt former deres identitet i samspil med den sociale og kulturelle kontekst. Motiveret af denne refleksion, følger jeg med i køkkenet for at udforske, hvordan denne udviklingsproces manifesterer sig i Ungdomsklubben. Der står i dag Tanghulu på menuen – en kinesisk spise bestående af frugtstykker på pinde, dyppet i karamel. De unge konkurrerer med stor entusiasme om en plads på holdet, hvilket skaber en livlig atmosfære. Mens frugtstykkerne skæres ud, deler Laura sine tanker om friheden i aktiviteterne: “Man bestemmer selv, om man vil være med. Det er ikke de voksne, der bestemmer, du har selv valget” Frida tilføjer: “Der er meget fællesskab og samarbejde, men det er også meget LOOSE”. Pigerne fniser over udtrykket, og jeg mærker deres glæde og følelse af samhørighed. De prioriterer fællesskabet, hvor alle deltager, samtidig med at de værdsætter frihed og samarbejde.
Den voksne i køkkenet, Zara, har travlt, men formår på smukkeste vis at skabe et interessefællesskab, som åbner de unges øjne for nye relationer. Ved aktivt at deltage i køkkenet fungerer hun som en pædagogisk ressource, der støtter de unges indbyrdes relationer. Gennem Tanghulu’en, som udgør det fælles tredje, lærer de unge at navigere i sociale sammenhænge. I glimt af udviklende øjeblikke udfordres de til at anerkende, rumme og danne relationer til unge, som de ikke plejer at være sammen med. Frida fortæller om dette: “Man bestemmer ligesom selv, om man vil lære noget. Altså om man vil deltage i aktiviteterne. Men man lærer også noget socialt ved at snakke med andre og sådan. Det er virkelig NICE!”. Gennem fællesskabet opnår de unge værdifulde erfaringer og udvikler deres evne til at etablere gode og trygge relationer. Den voksnes rolle som støtte og guide er ikke kun afgørende for at samarbejdet lykkes, men også for de unges trivsel og udvikling.
Et spejlkabinet
Mens Zara faciliterer et inkluderende fællesskab, hvor de unge opfordres til samarbejde og udvikling af sociale relationer, viser hun omsorg over for en pige, der virker lidt trist og tilbageholdende. Med nærvær spørger hun: “Har du brug for en snak?” og lægger varmt en arm om hende. Hendes kendskab til de unge er tydelig, og hun er opmærksom på deres individuelle styrker, udfordringer og behov. Som den dygtigste artist mestrer hun kunsten at jonglere mellem ledelse i praksisfællesskabet og tilbyde omsorg og opmærksomhed, når de unge har brug for det. Laura bemærker om dette: ”De voksne her – de er NICE! Man kan tale med dem, hvis man har brug for det”, mens Frida supplerer: “Ja, man kan snakke med dem på en neutral måde, i modsætning til ens forældre. De voksne her stiller mange spørgsmål og er nysgerrige på, hvordan man har det.” Gustav, der ofte kommer i Ungdomsklubben, er enig: “Man kan få hjælp af dem, og det er på en anden måde end af ens forældre.”
På den ene side ser de unge op til de voksne og bruger dem som sparringspartnere og rollemodeller, men samtidig er de voksne også meget opmærksomme på deres egen rolle i Ungdomsklubben: ”Moden skifter og det gør jargonen også”, fortæller Christian, og understreger derefter: ”Det er vigtigt at møde dem, hvor de er. Så kommer de til os voksne”. Zara beskriver det således: ”I Ungdomsklubben hjælper vi de unge med at udforske deres interesser, mål og karrieremuligheder, fordi vi netop går i dialog med de unge, og giver dem mulighed for at få erfaring med forskellige aktiviteter, færdigheder og interesser”. Ungdomsklubben etablerer et miljø, hvor unge kan opnå følelsen af tilhørsforhold og accept. De voksne har fokus på at styrke de unges evner og vække deres interesser uden at påtvinge dem noget, hvilket giver de unge mulighed for at træffe deres egne valg og føle ansvar for egen deltagelse. Gennem denne tilgang faciliterer de voksne inkluderende fællesskaber, hvor de unge effektivt kan identificere sig med andre og dermed udvikle sociale færdigheder og selvværd. De spiller en vigtig rolle – som spejlbilleder – i at støtte og guide de unge gennem deres udviklingsproces og identitetsdannelse.
Lysets magi
Da jeg dagen efter igen møder Laura, udbryder hun i stor begejstring: ”Jeg havde det bare SÅ sjovt, da vi lavede mad i går. Der var så mange mennesker, som jeg aldrig havde snakket med før”. Hun understreger vigtigheden af fællesskab, som netop er et centralt tema blandt de unge. Ud over praksisfællesskabet beskriver de Ungdomsklubben som “Et sted at være”, samt et sted, hvor man kan mødes og have det sjovt med sine venner. Rasmus forklarer: ”Det er et godt sted at samles, og man kan ses med sine venner. Der sidder tit nogle grupper rundt omkring, hvor man kan se, at de har det godt sammen. De griner og sådan”.
En voksen sidder i sofaen sammen med en gruppe unge, og samtalekort med spørgsmål åbner op for dialog og refleksion. De deltager i et analogt fællesskab, hvor de unge føler sig betydningsfulde i samspil med den engagerede voksen. Stemningen er afslappet, næsten hjemlig med en humoristisk tone, som de unge tydeligvis nyder. I hyggelige fysiske rammer faciliterer de voksne inkluderende læringsmiljøer og giver plads til de unges medbestemmelse. Ved at inddrage og følge de unges idéer og initiativer, samt fordele roller og ansvar, sikrer de, at alle føler sig værdsatte og kan bidrage til fællesskabet. De unge understreger betydningen af at opbygge meningsfulde relationer og udvikle sociale kompetencer i klubben. Mads udtrykker det sådan: “Det er et fælles sted, hvor man lærer nye mennesker at kende.” Fællesskabet styrker altså ikke kun de unges læring, men også deres evne til at etablere relationer på tværs af forskelligheder. Ida fortæller om at finde støtte og inspiration i nye venskaber: ”Vi forstår hinanden og kan snakke om alt. Vi er meget forskellige, men har mange ting til fælles. Vi er begge ordblinde for eksempel. Og så har man én at snakke med, der er ligesom en selv”.
Amalie smiler og tilføjer: ”Jeg er ikke den bedste i min klasse til at få snakket med nogen, og faktisk har jeg ikke været i skole de sidste tre uger. Her kan jeg være mig selv og snakke med Ida. Det er rart”.
Ungdomsklubben fungerer som et frirum, hvor de unge kan distancere sig fra hverdagens udfordringer. Amalie deler sin oplevelse: ”I min klasse har jeg to veninder, som nogle gange lader som om jeg ikke eksisterer. Jeg har svært ved at være i nærheden af dem. Så føler jeg, at Ida er den eneste ven, jeg har. Det bliver ligesom mit frirum”. Ida nikker og fortæller: ”I skolen føler jeg mig som det tredje hjul, så det bliver også mit frirum”. De beskriver klubben som et sted, hvor de føler sig bedre tilpas og kan fokusere på det positive: ”Jeg føler ofte, at hvis jeg har haft en dårlig dag, kan jeg tale med Karen om det”, fortæller Amalie og Ida tilføjer: ”Det er altid dejligt at komme herud. Især når man har haft en vildt dårlig dag. Når man kommer herud, får man det meget bedre. Og så glemmer man bare alt om det,”.
Amalie nikker genkendende, mens hun smilende supplerer: ”Jeg tror, det er fordi, man får flere positive tanker end negative. Man kommer til at tænke på noget andet.” De unges fortællinger bringer mig tilbage til ordet ”UNG” som en visuel markør for min nysgerrighed på fritids- og ungdomspædagogikkens potentiale og ser nu – i lysets magi – dette klart.
Fremtidens stjerner
Ungdomsklubben spiller en afgørende rolle i de unges personlige udvikling og dannelse. Amalie deler et eksempel på, hvordan fællesskabet har styrket hendes selvværd: ”Det er som om jeg er blevet mere moden. I går kunne jeg sige én imod i min klasse. Det har jeg aldrig kunnet før”. Ida bidrager til diskussionen om personlig udvikling: ”Jeg sagde bare hej til dig, da vi mødtes første gang. Det overraskede mig ret meget, for det troede jeg ikke, at jeg kunne”. I Ungdomsklubben går livsmestring og dannelse hånd i hånd. Her tilegner de unge sig ikke kun praktiske færdigheder, men også vigtig livslæring om ansvar, samarbejde og respekt. Aktiviteterne skaber et miljø, der styrker unges selvværd og identitet, samt udgør et alternativt læringsrum, der ikke er begrænset til en skolebænk. Marie fortæller om dette: ”Man lærer på den sjove måde. Når man gør noget, som er sjovt, så lærer man mere af det”. Gennem selvudvikling og kreativitet bliver de unge rustet til at møde fremtidens udfordringer, og de oplever følelsen af succes. Sofie supplerer: ”Ja, i stedet for at sidde i et klasseværelse og føle, at man ikke kan. Det sker tit for mig. Her tror jeg mere på mig selv.”
Ungdomsklubben danner rammen for et trygt miljø, hvor unge fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde kan trives. Aktiviteterne fremmer forbindelser på tværs af forskelle og skaber et rum, hvor alle kan være sig selv. Ida fremhæver kontrasten til sit skoleliv: ”Inde på holdene kan man samarbejde i små grupper. Jeg er ikke så glad for min skole, så det er fedt at være her, hvor jeg kan være mig selv”.
Gennem fritids- og ungdomspædagogikken oplever de unge personlig udvikling, hvor de udfordres til at træde ud af deres komfortzone og opdage nye sider af sig selv. Denne proces er ikke kun vigtig for den enkelte, men også for samfundet som helhed, da den bidrager til unges dannelse, udvikling og trivsel. Fritids- og ungdomspædagogikken kan, som noget helt særligt, være en støtte i de unges personlige udvikling, idet den skaber et miljø, hvor unge – som fremtidens stjerner – kan udfolde sig og trives.
Fra neon til nye horisonter
Ved at inddrage de unges oplevelser og perspektiver har jeg undersøgt, hvordan kulturelle normer og værdier i Ungdomsklubben kan påvirke identitetsdannelsen i overgangen fra barndom til voksenliv. I en moderne og dynamisk verden, som konstant er i forandring, danner Ungdomsklubben uændret en positiv ramme for unges læring og livsmuligheder. Fritids- og ungdomspædagogikken er nøglen til – gennem fællesskab og relationer – at fremme de unges udvikling og trivsel, dannelse og livsmestring. Gennem nærvær, støtte og facilitering af aktiviteter skaber de voksne et trygt rum, hvor unge kan være sig selv og udvikle sig gennem meningsfulde relationer. Det er et sted, hvor de unge oplever omsorg, forståelse og opmærksomhed fra de voksne, samt hvor de unge – i uforpligtende og inkluderende fællesskaber – kan spejle sig og deltage på egne præmisser. Ungdomsklubben fungerer som et frirum, hvor unge – som forberedelse på voksenlivet – kan udvikle sig både personligt og socialt. Den skaber rammen for en tilgang og alternative læringsmetoder, som kan inspirere undervisningen i folkeskolen i fremtiden. Fritids- og ungdomspædagogikken rummer et unikt potentiale, der ikke alene åbner døre til nye horisonter, men som – i neonlysets skær – styrker de unges identitetsdannelse. Ungdomsklubben er ikke bare et sted at være; det er et sted at blive.
Fakta
Artiklen er skrevet af Sundhedsplejerske og Master i Sundhedsantropologi Anette Dahl Elgaard.
Har du også en historie fra din klub, du gerne vil dele?
Vores nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, skriv til os, hvis det har fanget din interesse.
