Klubberne skal spille en langt mere tydelig og kvalitetsbevidst rolle i børn og unges liv, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han er klar med både penge og tiltag.
(Du er i gang med at læse en artikel fra vores arkiv oprindeligt udgivet i september 2023, hvor Mattias Tesfaye var børne- og undervisningsminister.)
Det er en smilende og afslappet Mattias Tesfaye, der tager imod Ungdomsringens udsendte på sit kontor i Børne- og Undervisningsministeriet. Han har gennem foråret givet adskillige interview om vigtigheden af et større fokus på børn og unges fritid. Ikke mindst for at imødekomme udfordringerne med dårlig trivsel og øget sårbarhed. Men hvad er det mere specifikt, fritids- og ungdomsklubberne kan, spørger vi ham?
“Potentialet er enormt. Det bliver tydeligt de steder, hvor der virkelig er kvalitet i tilbuddene. For eksempel når pædagogerne får sat et teaterstykke op, fordi de fandt ud af, at nogle af pigerne interesserede sig for skuespil. Andre havde lyst til at lave kulisser, kostumer eller musik, og på den måde skabte klubben et forpligtende fællesskab over længere tid, som alle gik op i og kunne vokse af. Det er i mine øjne netop det unikke ved klubberne – at de kan give fritiden et målrettet, fagligt og socialt indhold over længere tid. Udfordringen er, at den slags ikke sker i tilstrækkelig grad.”
Hvad skyldes det?
“En af forklaringerne er, at der er alt for lidt deling af viden og erfaring mellem klubberne. Det er dette magasin med til at råde lidt bod på. Men det skyldes også, at der er utrolig lidt solid viden om, hvad fritidsklubberne betyder for trivslen. I modsætning til skoler og dagtilbud er fritidsområdet et felt, som hverken forskere eller politikere har interesseret sig ret meget for. Måske fordi selve tanken med klubberne er, at de ikke skal lede frem til noget, der kan måles. Det gør det sværere at få formuleret, hvad formålet egentlig skal være.”
Hvad kan og vil du gøre ved det?
“Der er faktisk netop afsat penge til fritidsområdet på årets finanslov. De er øremærket forskning og særlige indsatser i boligsociale områder. Jeg kunne også godt tænke mig mere viden på klubområdet for at sikre en pædagogisk praksis på et endnu højere niveau. Lige nu mangler der et sprog og en infrastruktur, som sørger for, at den store faglighed, der hersker rundt omkring, bliver delt.
I hele diskussionen om fremtiden for fritidsområdet er vi dog nødt til også at være realistiske. Da jeg gik på fritidshjem, var alternativet at sidde derhjemme og læse Anders And blade eller lede efter et bip-bip spil, som så viste sig at have flade batterier. I dag er konkurrencen langt større, især i form af skærme og online medier. Så vi skal passe på med at sammenligne med fortiden. Vi skal overbevise de unge og særligt deres forældre om værdien af klubberne på 2023-præmisser.”
Der bliver talt meget om værdien af at skabe præstationsfrie miljøer på klubberne. Er det den vej, vi skal?
“Nej, efter min mening skal pædagogerne insistere på at få det bedste ud af det, de sætter i gang. Musicalen skal være god. Bandet skal spille ordentligt. Perlepladen skal ikke bare bestå af de farver, der nu er tilbage i kassen. Modsat skolen er der ingen eksamen. Man skal ikke bestå, men man skal lære at gøre sig umage, for det er sådan, man skaber forpligtende fællesskaber. Klubberne har desuden en unik mulighed for at understøtte de unges egne interesser og skabe succesoplevelser. Da jeg gik på fritidshjem, ville jeg lave en flagstang og sømmede en rundstok ned i en plade, men så kom Lasse, en af pædagogerne. Han sagde: Når du bruger vores materialer, skal du gøre det ordentligt. Og så hjalp han mig med at pudse, skære til og male den flot. Det gav noget selvværd, og min mor har i øvrigt den flagstang endnu.”
Er det først og fremmest klubbernes eget ansvar at vise, hvorfor det er givende at tage på klub?
“Det er helt klart også deres ansvar, men de deler det med os politikere og forældrene. Det kræver en bred indsats at løsrive de unge fra skærmene, men vi er nødt til at insistere, for når børn i stigende grad hellere vil være alene, går det også ud over dem, der faktisk søger fællesskabet. Jeg vil gerne opfordre forældre i hele landet til at se hinanden i øjnene til et forældremøde og sige: Nu gør vi alle sammen en indsats for, at børnene ikke bare tager hjem fra skole hver for sig. Et godt lokkemiddel er, at på klubben – hvis den er veldrevet – kan man arbejde med en interesse over længere tid, så man faktisk bliver god til det. Der er en stor tilfredsstillelse i at kunne noget, og ingen er bedre til at støtte op om det end klubberne.”
Der findes ikke nogen formålsbeskrivelse for fritidsområdet i lovgivningen, og kommunerne er ikke forpligtet til ret meget. Er det noget, du og regeringen er parate til at kigge på?
“Det er noget af det, vi kigger på. Der er fordele ved, at klubberne kører så frit, som de gør, og vi vil gerne bevare den fleksibilitet i lovgivningen. Samtidig vil vi gerne være skarpere på, hvad formålet med tilbuddene skal være. Det har blandt andet betydning for, hvilke krav vi kan stille til ledelsen, de fysiske rammer og økonomien rundt omkring. I en tid med så meget mistrivsel er vi under alle omstændigheder nødt til at interessere os mere for rammerne omkring fritidspædagogikken.”
Mattias Tesfaye
Født 1981 i Aarhus. Uddannet murersvend. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2015. Har været udlændinge- og integrationsminister, justitsminister og siden december 2022 børne- og undervisningsminister. Forfatter til flere bøger. Gift og har tre børn.
Del artiklen
