Bål og snobrød er ikke nok

Det begyndte med en enkelt klub. Så kom flere med. I dag er det samtlige 16 klubber i Roskilde, der hvert år i uge 32 flytter klubben ud i skoven. 450 børn klatrer, skyder med bue og pil og kæmper sig gennem forhindringsbaner.  

“Det er en kæmpe succes. På alle planer,” siger pædagogisk leder i Klub Roskilde Nord og leder af ‘Sommer i skoven’, Hans Djurhuus. “Børnene er glade. Pædagogerne er glade, Forældrene er glade, for naturen giver noget, vi ikke får andre steder.” 

Idéen med at flytte klubben ud i skoven er langt fra ny, heller ikke i Roskilde. Det er nærmest en del af klublivets DNA at få røg i øjnene og splinter bagi, men naturen er blevet stadig mere fremmed for stadig flere børn, oplever Hans Djurhuus. Han har arbejdet som klubpædagog i mere end 30 år og ser, hvordan børn i dag forventer at blive underholdt og stimuleret meget af tiden. Det er ikke et behov, de selv har skabt, understreger han, men en effekt af børnenes skærmbrug. Derfor har klubberne en vigtig opgave i at lokke børnene tilbage i naturen. Det kræver dog en større indsats end tidligere. 

“Bål og snobrød er simpelthen ikke nok længere. De unge keder sig lynhurtigt, for de er vant til en klik-og-swipe kultur, hvor alting går hurtigt. Derfor tilbyder vi en række voksenstyrede aktiviteter, blandt andet en militær forhindringsbane og en 17 meter høj klatrebane. Når der først har været gang i den, er de klar til at slappe lidt af, og her kan naturen noget helt unikt,” siger han. 

Langsom tid 

I skoven er der ingen vægge, så man kan kigge langt og få øje på alt muligt. Der er ingen dør, som hele tiden åbner sig og byder på forstyrrelser og nye mennesker, man skal forholde sig til. Og måske vigtigst af alt: Her er ingen skærme og ingenting, man føler, man er nødt til at følge med i. Det retter opmærksomheden andre steder hen. Mod lydene. Vinden i håret. Duften af røg. Tiden går pludselig langsommere, forklarer Hans Djurhuus. 

“Vi havde egentlig ikke troet, at de unge gad høre historier, men vi tog en masse dyreskind med, de kunne ligge på, og så lå de der og så op i trækronerne, mærkede naturen og lyttede til historier, helt koncentrerede. Det var en kæmpe øjenåbner for os og viser jo, at de unge har behov for at komme ned i gear. De vil gerne derhen, hvor det ikke er pinligt eller kikset bare at chille uden at skulle tænke på, hvordan man ser ud, og hvad alle de andre tænker.” 

Det kræver ildsjæle 

Det er ikke bare lige sådan at invitere 450 børn og unge en tur i skoven. Mindre kan helt sikkert også gøre det, men i Roskilde har de besluttet sig for at gå all in på naturen. I hvert fald i en uge. Der er nedsat en styregruppe, som står for al koordineringen mellem kommunens 16 klubber. De har også udformet et pædagogisk koncept bestående af tre formål, som alting styres efter: Aktiviteterne skal styrke fællesskabet, det skal være sjovt, og det skal være bæredygtigt. I den rækkefølge. Den slags kræver ressourcer. Ikke økonomiske, for en tur i skoven er billig, men i form af en ægte lyst til at give de unge en anderledes oplevelse, siger Hans Djurhuus: 

“Den virkelige styrke i et projekt som det her ligger i de bånd, der bliver skabt mellem klubberne – både blandt de unge og pædagogerne. De løber som en tråd gennem hele året og gør, at det bliver nemmere at arrangere alle mulige andre ting også. Samtidig skaber det et bånd til den kommunale forvaltning, som vi inviterer med hvert år. I skoven bliver det meget tydeligt, hvad værdien er af uformel læring og det særlige fællesskab, som klubberne er så gode til at værne om.”  

Hvorfor gør I det kun en uge om året – hvorfor ikke hele tiden? 

“Det ville vi også gerne, og nogle af klubberne har også et særligt fokus på friluftsliv. Andre har dog langt til skoven, og de unge skal ofte hjem til fritidsaktiviteter. I sommerferien har vi hele dagen til rådighed, og når vi er mange, kan vi tilbyde flere og særlige aktiviteter. For de klubber, der har bedre mulighed for at udnytte naturen til hverdag, kan jeg da kun opfordre dem til at udnytte det. Det er en kæmpe gevinst for alle.” 

De tre principper 

• Fællesskab: At føle sig uden for fællesskabet er noget af det mest ødelæggende for et ungdomsliv, og derfor er alle aktiviteter i ‘Sommer i skoven’ indrettet efter, at der skal være noget for alle, det kræver ingen særlige evner, og det skal være let at gå til og fra. 
• Sjov: Der behøver ikke altid være en dybere pædagogisk mening med samværet. Nogle gange er meningen blot, at det skal være sjovt, for så slapper de unge af og tør gøre ting, de ellers ikke tør. Det er lettere at sige ja, når man griner.  
• Bæredygtighed: De unge skal ikke nødvendigvis gå ind i en klimadebat eller diskutere økologi, men de skal lære at se værdien af naturen. De skal respektere naturen og se det som helt naturligt at samle plastic op, hvis de ser det, fordi de kan skade dyrene.  

3 gode råd 

Sørg for ledelsens fulde opbakning. Man skal ville friluftslivet som organisation. Det indebærer især at finde de rigtige medarbejdere, som brænder for naturen, og som i forvejen har en særlig relation til de unge. 

Find andre klubber at samarbejde med og systematisér processen, så I har mulighed for at skabe aktiviteter, de unge faktisk godt gider. 

Find eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder tæt sammen med et lokalt naturcenter – ellers ville det ikke kunne lade sig gøre.  

Hans Djurhuus 

Født 1975. Uddannet folkeskolelærer. Har arbejdet som klubpædagog siden 1994 og været leder de seneste 12 år. Siden 2020 har han været pædagogisk leder i Klub Roskilde Nord.