Hos Grimhøj Motocross Klub kommer mange af de unge med problemer i bagagen. Men her får de struktur, lærer et håndværk og oplever at være gode til noget.
(Du er i gang med at læse en artikel fra vores arkiv oprindeligt udgivet i september 2023.)
Lyden af motorer, der speeder op, flænger gennem luften hen over gårdspladsen. Den 1140 meter lange motocrossbane ligger lige omme bag træerne, og fire drenge er i gang med at give den gas. Man kan ikke se det bag maskerne, men deres puls er høj, musklerne er spændte, og de er fuldt koncentrerede. De tænker ikke på andet end det næste sving.
Inde på et af værkstederne står 14-årige Frederik og spænder forgaflen på sin Yamaha 125. Den skal være helt klar til løbet på lørdag, så han kører ikke i dag. Han er her de fleste dage efter skole, forklarer han, og det har ændret hans livsbane.
“Jeg var kørt død i skolen og droppede helt ud nogle måneder. Men så begyndte jeg at komme her og fik hurtigt noget selvtillid, for her er der noget, jeg er god til. De voksne forstår mig også bedre her, og så er det bare den ultimative frihed at fyre den af ude på banen,” forklarer han.
En af dem, der forstår ham allerbedst, er 62-årige Keld Kjeldahl. Siden 1991 har han været leder af Grimhøj Motocross Klub lidt uden for Aarhus, og han har set hundredvis af utilpassede unge som Frederik komme ind ad døren. Engang var de fleste udadreagerende og kunne råbe og skrige og kaste med ting. I dag er mange af dem mere indadvendte, og deres udfordringer er sværere at få øje på. Især fordi pædagogerne intet kender til de unges baggrund. Det vil de ikke, for alle skal have en ny chance, forklarer han. Egentlig er det også lige meget, for de unge får samme medicin uanset hvad: Struktur, ansvar og succesoplevelser.
“Vi har det motto, at ‘alt på plads giver plads til alt’,” siger Keld Kjeldahl, mens han viser rundt på de tre værksteder. Borde og gulve er fulde af oliepletter, men intet ligger og flyder, og der er numre og farver på værktøj, reservedele, cykler, hjelme, skabe, kasser – alt. På en computer viser han, hvordan medlemmerne selv skal bestille reservedele og registrere, hvad de laver på deres cykler. De unge vokser af den tillid og det ansvar, vi viser dem, siger han. Og det skaber ro i deres hoveder, at der er styr på tingene. Derudover lærer de at bruge deres hænder og forstå, hvordan ting hænger sammen, så de pludselig kan se en fremtid for sig som mekaniker eller håndværker eller noget tredje.
“Det allervigtigste,” påpeger han, “er, at vi giver de unge muligheden for at skabe succesoplevelser, så de genfinder troen på sig selv. Ofte er det jo det, der er galt. De føler ikke, de kan noget i skolen. De føler sig måske ikke hjemme på en fodboldbane. Men i lørdags havde vi klubløb, og alle kunne teste, om de havde styr på deres motor og kunne yde, hvad det kræver at gennemføre et ræs. Jeg siger dig, at jeg så rendyrket lykke i mange øjne den dag.”
Kelds råd til andre klubber om at håndtere sårbare unge
Brug god tid på at introducere jeres klub ordentligt til både unge og forældre. Hvad kan I tilbyde? Og hvad forventer I? Så er tingene afstemt fra begyndelsen.
Lad det kreative fylde mere. Der er en enorm tilfredsstillelse i at producere noget eller reparere noget. Meget få unge i dag kan lappe deres egen cykel – lad dem prøve. Det er en anden måde at skabe succesoplevelser. Engang var der meget musik og teater i klubberne. Man kunne sy, fiske, dreje lysestager – alt muligt. Vi skal bevæge os i den retning igen.
Giv medarbejderne mere magt. Der er sket en djøfisering af faget, hvor klubpædagogerne ikke må ret meget uden at spørge ledelsen om lov. Jeg har en fast praksis med aldrig at sige nej, jeg spørger i stedet: hvordan løser vi det? Den frihed kommer ikke mindst de sårbare medlemmer til gode, for de har ofte brug for, at man tænker lidt kreativt.
Keld viser videre rundt på stedet, der begyndte som et lille værksted, men nu breder sig over talrige bygninger, der blandt andet indeholder en festsal og et rum med billardbord, to spillemaskiner og en enkelt playstation, som kun bliver brugt på regnvejrsdage. Og så er der en bar med navnet Baren. Her hænger en gruppe granvoksne mænd ud, blandt andet Mike på 44. Han er et godt eksempel på den effekt, klubben har på de unge. Han var også en utilpasset knægt engang. Voksede op på et børnehjem og rodede sig ud i alt muligt, indtil han kom her, fandt ligesindede og blev taget alvorligt. I dag har han et godt job og en dejlig familie. Det kører sgu fint, siger han og giver Keld og klubben æren.
Det er derfor, han de senere år er begyndt at komme her igen. Han vil gerne give tilbage, siger han. Og genfinde noget af det fællesskab, som reddede ham.
“Da jeg kom her for 30 år siden, mødte jeg nogen, der kunne noget og ville noget. Jeg fik nogle rollemodeller og en ny mening med det hele, og det hev mig ud af mit gamle miljø. Så nu hjælper jeg, hvor jeg kan. Snakker lidt med de unge og viser dem, at man faktisk godt kan udvikle sig i en god retning, selvom ens udgangspunkt måske ikke er det fedeste,” siger han.
Ifølge Keld står klubben i høj grad på ryggen af tidligere medlemmer, som tager nogle af de unge i lære eller hjælper på andre måder. De er blevet en del af det daglige fællesskab og omvandrende inspirationskilder for klubbens medlemmer.
“Jeg taler meget med vores medlemmer om vigtigheden af at være selvbærende og ikke en belastning for samfundet,” siger Keld. “Nogle af dem har lidt urealistiske forventninger til, hvad de skal være, når de bliver store. Jeg lærer dem, at det er lige så fint at være mekaniker, som det er at være læge. Alle funktioner i samfundet har værdi, så det gælder om at finde noget, man er glad for og god til.”
Det har 14-årige Frederik fundet. Han tørrer sin crosser fri af olie og skidt og smiler tilfreds.
“Det er blevet nemmere for mig at klare skolen, for arbejdet med cyklen har gjort mig bedre til at tage ansvar. Den fixer jo ikke sig selv. Og så lader jeg mig ikke gå på af ting på samme måde som tidligere, for jeg ved, at når det bliver eftermiddag, kan jeg komme her, og så er alting godt.”
Keld Kjeldahl
Født 1961. Uddannet motorcykelmekaniker og socialpædagog. Det var den perfekte kombination, da de i 1985 søgte folk til at starte en ny ungdomsklub med motocross som tema. Han har været her lige siden og blev leder i 1991.
Grimhøj Motocross Klub
En Fo-ungdomsklub i Brabrand oprettet i 1985. 140 medlemmer mellem 11 og 18 år. Mellem 30 og 60 medlemmer dukker op hver dag. Her er en overvægt af unge med særlige problemstillinger. Cirka 15 procent går slet ikke i skole.
Kongstanken for klubben er at lære de unge at bruge værktøj, finde fejl og få en maskine til at fungere. Og derigennem finde hinanden i et fællesskab bygget på respekt, ansvar og fælles interesser.
Del artiklen
