No products in the cart.

Ny forskning: Hvad siger børn og unge om fritidspædagogikken? Hvad siger pædagogerne?

Elisabeth Knuth
Elisabeth Knuth
Vi holder dig opdateret

Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.

Et nyt omfattende forskningsprojekt kaster lys over, hvordan fritidspædagogik kan gøre en forskel ift. børn og unges trivsel. Rapporten præsenterer både de unges og pædagogernes perspektiver på, hvilken betydning fritidspædagoger, og de rum, de skaber i fritidstilbuddene, har for børn og unges trivsel. Fritidspædagogerne fremhæves som eksperter i positive fællesskaber og som nogle, der i høj grad formår at have både de kort- og langsigtede ”trivsels-briller” på.

D

et er småt med forskningen på det fritids- og ungdomspædagogiske område. Derfor er det altid en stor dag her i foreningen, når ny viden offentliggøres, og vi kan blive klogere på og få mere evidens for den fritidspædagogiske praksis.

Børn og unge: Pædagoger hjælper os til at indgå i nye fællesskaber
Rapporten beskriver, hvordan børn og unge forstår trivsel som mere og andet end blot personligt velvære. Det er vigtigt for dem at have gode relationer og mulighed for at skabe nye venskaber, men også, at de selv har overskud til at til at være en god ven og drive omsorg for deres kammerater.

Dertil er det også centralt, at de føler, at der er plads i fællesskabet til dem som individ. De skal kunne være sig selv og have mulighed for at deltage med de forudsætninger, de har.

Det er ikke altid lige let at få det hele til at passe sammen, og nogle gange kan være svært at finde ind i de positive fællesskaber. Det kan skyldes mange ting – pædagogerne fremhæver bl.a. mobning og problemer derhjemme som faktorer, der kan have en negativ indvirkning på børn og unges evne til at indgå i fællesskaber.

Her kan fritidspædagogerne spille en afgørende rolle i kraft af deres gode egenskaber indenfor særligt tre områder, som udfoldes i de nedenstående afsnit.

Fritidsklubber fremhæves som et afslappet sted at være, hvor de unge kan være sammen med deres venner og med pædagoger, der har tid til dem

Pædagoger, der møder de unge, hvor de er
Særligt for fritidspædagogikken er, at man arbejder med at tilbyde samvær og relationer mellem pædagogerne og børnene og de unge, der er præget af åbenhed, imødekommenhed, tryghed, samvær og muligheder for samtaler.

Måden hvorpå pædagogerne møder de unge centrerer sig om at se det enkelte barn og unge, at lytte og rumme, og fastholde at møde børn og unge, der hvor de er, og som de er.

Pædagoger, der har tid
Fritidsklubber fremhæves som et afslappet sted at være, hvor de unge kan være sammen med deres venner og med pædagoger, der har tid til dem. I form af deres tilgængelighed udgør pædagogerne en vigtig støttefigur, som børnene og de unge kan stole på og søge hjælp hos, hvis der opstår problemer med at finde ind i fællesskaberne. De unge har positive forventninger til pædagogerne og tiltro til, at de kan stole på dem, samtidig med at de også forstår, at der er forskel på en professionel og en ven.

Skolens pres kan lettes gennem fritidspædagogikken

Pædagoger, som unge har lyst til at betro sig til
De unge beskriver pædagogerne som nogle, der er gode at tale med og være sammen med, hvis man har brug for det. De unge ser også pædagogerne som nogle, der er dygtige til at skabe en god stemning i klubben.

Skolens pres kan lettes gennem fritidspædagogikken, hvor samværet er mere afslappet – man kan hænge ud eller lave aktiviteter, alt efter hvad man har brug for.

Der er nogle virkelig store potentialer i den danske fritidspædagogik. Men vi er ikke gode til at anerkende den fritidspædagogiske sektor som en væsentlig del af velfærdsstaten (...)

Anbefaling: Økonomisk og politisk prioritering af det fritidspædagogiske område
De deltagende fritidspædagoger og deres ledere peger i undersøgelsen på, at der skal flere penge til området, så der kan skabes mulighed for flere fuldtidsstillinger såvel som mere tid til børnene og de unge. Dette vil skabe bedre betingelser for, at fritidspædagogikken også fremadrettet kan arbejde med børn og unge i mistrivsel eller som der er på vej ud i mistrivsel.

Én af forskerne bag undersøgelsen, Kirsten Elisa Petersen, udtaler ifm. udgivelsen af undersøgelsen: ”Der er nogle virkelig store potentialer i den danske fritidspædagogik. Men vi er ikke gode til at anerkende den fritidspædagogiske sektor som en væsentlig del af velfærdsstaten, hvor det faktisk er muligt for alvor at hjælpe børn og unge til en bedre trivsel i deres liv”.

I Ungdomsringen arbejder vi utrætteligt på at skabe mere og bedre viden om samt anerkendelse og prioritering af det fritidspædagogiske arbejde. Denne undersøgelse er endnu en vigtig brik i det fundament, som vi står på, når vi møder politikere og ledere.

Har I spørgsmål til forskning på området, er I altid velkommen til at kontakte sekretariatet.

Fakta

Undersøgelsen bygger på en række gruppeinterviews og individuelle interviews med børn, unge, pædagoger og ledere fra fritidshjem/SFO, fritidsklubber- og ungdomsklubber. Undersøgelsen er økonomisk støttet af BUPL’s Forskningsfond.

Inspiration
”Strategisk ledelse på de mange arenaer”, Kurt Klaudi Klausen, 2020
”Strategisk ledelse i det offentlige”, Kurt Klaudi Klausen, 2021
Kan du lede opad?, Anders Stahlschmidt, 2015

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social