No products in the cart.

KIKS rejse fra øvelokalet til Tivolis store scene

Jane Mylenberg
Jane Mylenberg
Vi holder dig opdateret

Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.

Ungdomsringens udsendte har besøgt klubben Pumpestationen for at møde et af de bands, der skal optræde på plænen i Tivoli 7. maj. Læs hvad de unge musikere tænker om at optræde på en stor professionel scene og få et godt råd af bandmedlemmet Asta.  

P

å væggen i øvelokalet i klubben Pumpestationen på Østerbro i København hænger en plakat med superstjernen Billie Eilish. Det ser næsten ud som om, den amerikanske sanger holder øje med de syv-otte unge musikere, som denne tirsdag eftermiddag pudser og polerer på det sæt, de skal spille på en af landets mest legendariske scener, når de indtager Plænen i Tivoli den 7. maj på Ungdomsringens Dag.

Jeg har ikke så meget andet at lave i min fritid. Men jeg er mest med, fordi jeg har nogle gode venner i bandet, og fordi vi har et rigtigt godt fællesskab

Mathilde, pianist

Stemningen er høj i sofaen, hvor bandets medlemmer slænger sig i en kort pause, fordi de har lovet at give et interview. Der er plads til både grin og ros til hinanden, og lysten til at fortælle om, hvorfor det er meget sjovere at stå i et mørkt og lidt indelukket øvelokale, end at gå ud i forårssolen, bobler hos bandmedlemmerne.

Bange for at spille forkert
Mathilde er bandets pianist. Hun fortæller om, hvorfor hun er med i bandet KIKS.

 ”Jeg har ikke så meget andet at lave i min fritid. Men jeg er mest med, fordi jeg har nogle gode venner i bandet, og fordi vi har et rigtigt godt fællesskab”

Cille er sanger, og nok den, som er mest nervøs for den store koncert i Tivoli. Det ved alle i sofaen, men de er enige om, at det handler om at støtte hinanden.

”Jeg er bange for, at det lige pludselig ikke lyder godt”, siger Cille og fortsætter:

”Hvis der er toner, man ikke kan ramme, så ødelægger man sangen. Jeg skal synge verset alene. Men hvis det sker, så bliver jeg ved.” Der nikkes rundt omkring i sofaen. Alle ved godt, hvordan Cille har det.

På guitar er Ludmilla, eller Ludi, som bandmedlemmerne kalder hende. Ludi glæder sig.

 ”Jeg tror bare, det bliver dejligt”, siger hun med et stort, forventningsfuldt smil.

”Jeg er ikke så nervøs, som jeg var tidligere, for jeg synes, vi klarer det godt.”

Nicklas, trommeslager

Drømmen om musikkarrieren
Ved siden af Mathilde sidder Niclas. Han har sine trommestikker i hånden og puderne i sofaen bliver lige testet som trommer, mens han fortæller:

”Jeg har spillet trommer i otte-ni år, og det har altid været min drøm at blive en kendt musiker.” Niclas håber, at der blandt publikum i Tivoli står en talentspejder, som får øje på ham.

”Jeg er ikke så nervøs, som jeg var tidligere, for jeg synes, vi klarer det godt.”

Det med at begå fejl på scenen, er ikke noget, der holder Niclas vågen om natten.

”Selvom vi fucker up i Tivoli, så regner jeg ikke med, at det vil ødelægge min karriere”, siger han, og sætter sig tilbage bag trommerne, klar til at øveren fortsætter.

Ikke for mange snacks backstage!
Asta, som både spiller trommer og guitar, har optrådt for mange mennesker før.

”I skal ikke spise for mange snacks før koncerten”, fortæller hun de andre bandmedlemmer. ”Der er sådan et backstagerum, hvor man kan gøre sig klar. Man skal tørre sine fingre. Især hvis man skal spille guitar. Jeg får helt vildt svedige hænder før en koncert”, fortæller hun.

Jeg får lokket KIKS til at spille to af de numre, de tager med, når de går på scenen i Tivoli. Først Toto-nummeret Hold the Line, og derefter det nummer, Cille er så nervøs for at synge falsk: Abba-nummeret SOS. Det går nu fuldstændig upåklageligt, og Cille rammer hver en tone rent.

Jeg vinker på gensyn til KIKS, mens de gør klar til at spille endnu et nummer, men jeg har aftalt med bandet, at vi lige mødes, når de har spillet deres sæt på Plænen. Bare for lige at høre, om drømme og ambitioner blev indfriet.

Fakta: Ungdomsringen i Tivoli KBH

Hvert år i maj har Ungdomsringens medlemmer mulighed for at komme en tur i Tivoli til en stærkt reduceret pris. Prisen inkluderer indgang og turpas. 

Derudover, kan bands og andre live acts spille på Plænen. Præcis samme sted som de afholder deres popuære fredagsrock koncerter. 

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social