Uhrehøje | Farsø
Robinson er tilbage!!
Ungdomsringen Nordjylland vil gerne invitere jer til Robinson 2.0
Vi er mega glade for at kunne annoncere, at Robinson er tilbage – i en ny form, med en ny samarbejdspartner og en ny lokation; Uhrehøje
Plantage.
Robinson 2.0 ryster de unge sammen. Nogle vil overskride grænser og/eller se sider af sig selv og hinanden, som de ikke vidste, de havde.
Aktiviteterne laves som hold. Man kan heldigvis ikke stemmes hjem eller ud, hverken som hold eller enkeltperson.
Aktiviteterne på Robinson 2.0 afholdes ud fra et stationsprincip, hvor holdene skal igennem alle poster. På basen er der en gamemaster,
som uddeler keyhangers, hvorpå der er indtegnet en post på et kort og en overskrift på aktiviteten, f.eks. gummibådsrace. Når holdet er
færdig på posten, skal de tilbage til basen, aflevere keyhanger og få udleveret en ny.
Eksempler på aktiviteter:
– Gummibåds Regatta
– Zipwire
– Bueskydning
– Rapelling
Søndag afholdes ROBINSONDYSTEN!
En dyst med 6-7 forskellige opgaver, som skal gennemføres i rækkefølge. Holdet kan først rykke til næste opgave, når de har løst den
opgave, de er ved.
Alle hold får tid til at træne og dygtiggøre sig inden dysten, og alle får udleveret manualer med tegninger og beskrivelser af opgaverne.
I træningsperioden må man stille spørgsmål og få hjælp.
Villy Eenberg er gamemaster – Villy er tidligere vinder af Robinson Ekspeditionen 2009.
Robinson 2.0 er en kæmpestor oplevelse! En oplevelse, der vil blive siddende i de unge i lang tid. De unge vil blive udfordret fysisk og
psykisk på en positiv og anerkendende måde af nogle fantastisk dygtige og rummelige instruktører. Robinson 2.0 er en modpol til den
verden, de unge lever i i dag. De vil blive trukket ud af deres vante rammer og komme back to basic; de skal bruge deres krop og
kreativitet.
Hvis et event som Robinson 2.0 skal kunne afholdes, er det vigtigt, at vi alle løfter i flok. Det betyder, at deltagende medarbejdere vil blive
involveret i forskellige opgaveløsninger under eventet.
Det koster 150 kr. pr. deltager, som dækker alle aktiviteter og forplejning.
Tilmelding senest fredag d. 13. september 2024
Eventet er et døgn i skoven. Der overnattes i store tipi-telte samlet i en teltlejr.
13-18 år
Der er kun 100 pladser, så få tilmeldt din klub/ungdomsskole NU! Som udgangspunkt kan tilmeldes 16 elever + 2 voksne pr. klub/ungdomsskole. (Vil man tilmelde flere, så kontakt Søren eller Mikkel)
Faglige spørgsmål rettes til udviklingskonsulenten.
Svar på praktiske spørgsmål vedr betaling, booking, osv.,
kan med fordel stilles til vores sekretær.
Vi sidder klar til at hjælpe dig.
FAQs
Ungdomsringens konsulenter stræber efter altid at være med på beatet. Derfor spørger vi ofte medlemmerne til råds.
Flere spørgsmål?Som udgangspunkt ja. Men klubvents er kun for medlemmer, med få undtagelser. Det fremgår af eventet, hvis ikke-medlemmer også må deltage.
Kompetenceudvikling, webinarer m.m. er for alle. Både fagfolk og alle dem, der er nysgerrige på vores område
Vi sidder klar til at hjælpe