Investeringer fremfor udgifter: »Hvad nu, hvis vi begyndte at tale om omsorgsarbejdet som en investering i gode liv?«

Forud for Emmas oplæg på Ungdomsringens Årsmøde 22. november (Tilmeld dig og din klub her) har vi bedt hende uddybe nogle af bogens pointer set fra et fritids- og ungdomspædagogisk perspektiv.

Hendes oplæg tager udgangspunkt i pointer fra bogen Underskud, der netop er gået i 6. oplag. Selv mener Emma Holten, at de mange solgte bøger skyldes, at der er efterspørgsel på tanker om, hvordan vi kan skabe et samfund, hvor vi værdsætter den omsorg, vi giver til hinanden.

Det, der giver os gode liv, er nemlig tit noget, der ikke kan måles med de parametre, vi bruger i den politiske debat. Det må vi lave om, mener Emma Holten.

Sproget er et problem

Spørger man Emma Holten, hvorfor det ofte er det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde, der bliver offer for sparekniven er svaret klart:

»Først må de, der arbejder med området forstå, hvordan man gør nu, og især forstå det sprog, der benyttes. Det er et sort hul af sprog, og få praktikere har adgang til det. Derfor må vi lære magthavernes sprog. Og så må vi se på, hvad er det for tal, magthaverne bruger, når de træffer deres beslutninger.

Næste skridt er at vise eksempler på, hvilken anden type viden, vi kan erstatte de eksisterende argumenter med. Vi har jo enormt megen empiri på, hvad menneskelig omsorg gør for folk langsigtet; den bliver bare ikke brugt,« mener Emma Holten.

Emma Holten vender igen og igen tilbage til vigtigheden af sprog. Også når det gælder udfordringen med at få fokus på den samfundsværdi, fritids- og ungdomspædagogikken er med til at skabe.

»Når vi taler om offentlige midler, der skal gå til børn og unge, er det penge, vi taler om som udgifter,« siger Emma Holten. Hun mener, at et af de håndtag vi har at dreje på, når det handler om at flytte på perspektiver, er vores sprog. Vi skal simpelthen tale anderledes om omsorgsarbejdet og de offentlige midler, vi bruger på området.

 »Hvad nu, hvis vi begyndte at tale om, at vi investerede i fremtiden, når vi afsætter midler til unge- og fritidsområdet? At vi foretager offentlige investeringer i borgerne. Mon ikke det ville betyde, at vi ville se anderledes på det arbejde, der bliver gjort ude i landets klubber og foreninger?«, spørger Emma Holten.

Emma Holten stiller i bogen spørgsmål ved, hvad omsorg mellem mennesker er værd. Hun mener ikke, at vi som samfund anerkender værdien af det omsorgsarbejde, vi yder både i den private og i den offentlige sfære, og de regnemodeller, som i dag udgør rygraden i de politiske diskussioner om velfærd, mener Holten er for snævre.

»De ser på omsorgsarbejdet som udgifter, men hvad nu, hvis vi begyndte at tale om omsorgsarbejdet som en investering i gode liv?«, spørger Emma Holten.

Forældrene må ind i kampen

I en tid, hvor mange børn og unge kæmper med trivselsudfordringer, er fritids- og ungdomsområdet særligt vigtigt, siger Emma Holten. Hun mener, at forældrene har en særlig vigtig rolle at spille.

»Forældrene er vigtige. De er brugerne, og det er deres stemmer, det hele handler om. Børnene og de unge har jo ikke demokratiske stemmer. Derfor tror jeg, det er virkelig vigtigt, at forældrene gør sig synlige. Hvis man som forældre kærer sig om, at ens børn og deres venner har et godt sted at være, er man nødt til at gøre det til en prioritet, når man stemmer«,” siger Emma Holten.

Bevisbyrden skal flyttes

Hvis fritids- og ungdomspædagogikken skal gå en lysere fremtid i møde, så vil det ifølge Emma Holten også kræve, at der stilles krav til politikere om at dokumentere konsekvenserne af deres beslutninger.

»Hvis vi vil flytte det generelle blik på området, bliver vi nødt til at flytte bevisbyrden. I dag er det dem, der bliver ramt af nedskæringer på omsorgsarbejdet, som skal argumentere for deres værdi. Men det bør jo være dem, der fører kniven, der skal afkræves bevis for, at deres prioriteringer kan betale sig«, siger Emma Holten.

Hvis fokus skal være på de samfundsmæssige konsekvenser af nedskæringer, så vil det ifølge Emma Holten kræve, at der stilles krav til beslutningstagere om at dokumentere, hvad de politiske beslutninger vil betyde for borgerne.

»Vi skal flytte bevisbyrden hen på dem, der skærer ned på omsorg. Lige nu er bevisbyrden på dem, der gerne vil bevare omsorg. Dem der skærer ned behøver ikke at bevise, at det de gør har konsekvenser. Det er vigtigt, at vi afkræver politikerne beviser for, hvad deres beslutninger kommer til at betyde,« siger Emma Holten, som også peger på, at manglen på konkret empiri er et problem.

»Det nøjagtige tal mangler. Det kan lyde absurd, at det tal betyder så meget. Men det tal har så meget magt. Det er helt vildt. Vi tror, at når vi ser et tal, så kan tallet ikke lyve. Men tal lyver hele tiden,« siger Holten.

Spørger man Emma Holten om årsagen til, at det er dem, der bliver ramt af nedskæringer, der skal føre bevis for deres værd, svarer hun, at man skal se tilbage i historien, og så peger hun på absurditeten i, at det er dem, nedskæringerne går ud over, der ofte har de svageste stemmer.

»Det er historisk betinget, og det er også en magtkamp. Dem der har mest gavn af omsorg, er jo typisk dem, der har mindst magt«, siger Emma Holten.

Ikke alt der har værdi kan måles

Emma Holten mener, at der har været alt for ensidigt fokus på vækst som et succesparameter i vores samfund.

»Der har været en forestilling om, at vækst i sig selv ville give livsglæde. Vi har haft stigende vækst i Danmark i de sidste 20 år, men vi har også haft stigende stress, ensomhed og mistrivsel.«

Hvad er det, vi glemt i de 20 år?

»Jeg tror, vi har glemt at tænke det sociale ind i politik; at mennesker er sociale væsener. Vi er ikke kun kunder, og vi er ikke kun arbejdere. Alt kan ikke måles med en pris. Og det er ok. Det betyder ikke, det ikke er der,« siger Emma Holten, som afslutter interviewet med et spørgsmål, der får lov at hænge i luften, til vi mødes på årets kongres:

»Hvorfor føles det som om, det er naivt at tale om, at folk har et dejligt liv. Det bliver jo anset som nærmest barnligt. Hvis ikke politik handler om, hvordan vi skaber gode liv for mennesker, hvad er så formålet med politik?«