For mange unge har 10. klasse været afgørende – et ekstra år til at styrke fagligheden, udvikle sig personligt og ikke mindst en vigtig afklaring af fremtiden. Med den nye aftale om ungdomsuddannelser står vi derfor nu overfor en ny virkelighed: hvad sker der med de unge, der endnu ikke er klar til at vælge en ungdomsuddannelse?
En bro mellem folkeskole, fritidsliv og uddannelse
Kort efter, at regeringen præsenterede den nye aftale om fremtidens ungdomsuddannelser, måtte jeg lige genfinde en undersøgelse, EVA lavede for nogle år siden. Den har også været citeret flere gange i debatten de seneste måneder – og med god grund. Undersøgelsen viser, at 63 % af eleverne i 10. klasse bliver mere afklarede omkring deres uddannelsesvalg i løbet af skoleåret.
Det ekstra skoleår har givet dem tid til at styrke deres faglige kompetencer og finde motivationen til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Særligt unge med faglige eller sociale udfordringer har haft gavn af, at 10. klasse har fungeret som en vigtig bro mellem folkeskole, fritidsliv og videre uddannelse.
På mange måder har 10. klasse været med til at skabe balance i unges liv i en periode, hvor de har stået på lidt usikker grund i forhold til fremtiden og de valg, der venter. Nu, hvor 10. klasse afskaffes, må vi finde andre måder at støtte de unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
10. klasse som springbræt
Den nye aftale rummer også mange positive aspekter. Jeg mener, at regeringen er inde på noget af det rigtige, når de siger, at flere nu får mulighed for at blive en del af et attraktivt studieliv. Det har manglet for de unge, hvor gymnasievejen ikke lå lige for.
Men ifølge EVAs forskning vælger mange unge 10. klasse, netop fordi de har brug for ekstra tid til at træffe det rigtige valg for deres fremtid. Her er den nye EPX ikke det oplagte alternativ for dem, der stadig er i tvivl om, hvad de vil. Det er heller ikke den ideelle løsning for de unge, der kommer fra folkeskolen med faglige eller sociale udfordringer, som kræver lidt ekstra støtte, før de kan fortsætte på en ungdomsuddannelse – men ikke i en grad, hvor FGU vil være den rette løsning.
Er fritiden den nye plan A?
Hvis vi fortsat skal lykkes med at støtte den gruppe af unge, der er i tvivl om, hvad de vil, kræver det endnu mere brobygning mellem skoler og fritidstilbud. Et tættere samarbejde om at skabe relevante og motiverende læringsforløb – udenfor klasselokalets faste rammer.
Jeg tror på, at ungdomsklubber og fritidsundervisning kan blive de afgørende, fleksible læringsrum, hvor unge kan udvikle deres faglige og personlige kompetencer.
Når vi afskaffer 10. klasse uden at tilbyde et reelt alternativ, risikerer vi at efterlade en gruppe af unge, der egentlig godt kan selv, men blot lige mangler det sidste skub – og her kommer fritiden til at spille en afgørende rolle.
Del artiklen
Debat
Politik
Henrik Hald Krog
