No products in the cart.

Eventyr og venskaber under åben himmel

Jane Mylenberg
Jane Mylenberg
Vi holder dig opdateret

Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.

H

annah, Sofia og Emma er taget hele vejen fra Holstebro til Roskilde for at bruge lidt over to døgn på Outdoor Festival. Da jeg møder dem, har de været på camp i et døgns tid. Joggingbukserne er ikke helt rene længere, men smilene er store. Og de vil ”vildt gerne fortælle om, hvad de har lavet”.

Ja, og man oplever noget anderledes end hverdagen

Hannah, deltager på Outdoor festival

Det er første gang, at de tre har været med på Outdoor Festival.

”At være udenfor lød rigtig fedt. Og især at gøre det med sine venner,” siger Sofia.

”Sammenholdet og fællesskabet er rigtig godt her. Jeg synes i hvert fald man skaber flere venner ved at være til sådan noget,” siger Sofia.

”Ja, og man oplever noget anderledes end hverdagen”, supplerer Hannah.

 

Og Outdoor Festival er meget anderledes end hverdagen hjemme. Alt foregår under åben himmel. Mens vi sidder og taler, er der nogle, som spiser de sidste frokostrester ved et par langborde, andre spiller fodbold, og en gruppe sidder og fletter hinandens hår.

Så kongstanken er, at vi leverer aktiviteterne, sikkerhed og kompetencer. På den måde kan man komme i gang med at arbejde med friluftsliv,

Lars Jalking, naturvejleder

Naturen som en del af det pædagogiske arbejde
Outdoor Festival er resultatet af et samarbejde mellem Holbæks Grønne Lunge, forskellige kommuner og Ungdomsringen. Festivalen gennemføres hvert år over en weekend, hvor børn og unge kan være sammen i naturen, lære at klatre, lave mad over bål og stifte bekendtskab med alle mulige aktiviteter på vand.

 

Lars Jalking er natur- og friluftsvejleder på Holbæks Grønne Lunge og en af initiativtagerne til Outdoor Festivalen. Mens vi skridter camp-området af, fortæller han om historien bag.

 

”Ideen er selvfølgelig at få flere børn og unge til at få lyst til at være i naturen, men det er også vigtigt for os, at vi inspirerer vores kollegaer i klubber i hele landet til at bruge naturen i deres pædagogiske arbejde,” fortæller Lars.

 

”Ideen opstod som et fællesarrangement for flere kommuner. Der er så mange ungdomsskoler og klubber, som ikke har kompetencer med fritidsliv. Vi ville gerne lave noget, hvor man som ansat kunne komme uden forudsætninger. Så kongstanken er, at vi leverer aktiviteterne, sikkerhed og kompetencer. På den måde kan man komme i gang med at arbejde med friluftsliv,” siger Lars. I år er det klubber fra bl.a. Holstebro, Næstved, Ringsted og Birkerød som har taget imod tilbuddet.

Det ville vi ikke gøre derhjemme. Men her er alle ligestillede

Sofia, deltager på Outdoor festival

Alder og køn er ligegyldigt – alle er venner
”Det er kun, når man sover i telt, man tænker over, at der er drenge og piger,” fortæller Hannah. De tre piger går i syvende klasse, og har fået deres eget telt. De har også allerede fået mange nye venner, også nogle som er ældre.

”Det ville vi ikke gøre derhjemme. Men her er alle ligestillede”, siger Sofia.

Det med at få nye venner, kan Ruben også skrive under på. Han er på Outdoor Festival for første gang, og går til daglig i sjette klasse. Ruben er taget af sted alene. Ved siden af ham sidder Magnus, som skiftevis griner og tjatter til sin nye ven Ruben. Selvom de kun har kendt hinanden i få timer, så er kemien i top.

Man får en rigtig god introduktion, og de voksne sørger for, at alle er med

Emma, deltager på Outdoor festival

”De voksne gider at lave det, som vi har lyst til”
Foran Ruben ligger en imponerende rose snittet i træ. Det er ham, der har lavet den på håndværkskurset i formiddags. Jeg tager forsigtigt rosen i hånden og beundrer håndværket. Både designet men så sandelig også udførelsen. Ruben fortæller, at han faktisk ikke har snittet før, men de voksne på campen er gode til at vise, hvordan man gør. I det hele taget er de voksne nogle, som ungerne godt kan lide.

”De er søde, og så gider de lave det, vi har lyst til”, siger Gabriella, som også fortæller, at hun går på en skole med gode lærere. ”Men de voksne på campen er søde på en anden måde,” siger hun.

Selvom man ikke har prøvet hverken at klatre, snitte i træ eller sejle kajak, så er der råd at hente.

”Man får en rigtig god introduktion, og de voksne sørger for, at alle er med”, siger Emma, da vi taler om nogle af de mange outdoor-aktiviteter, som de 60 børn og unge, der deltager på campen skal igennem over weekenden.

De tre piger fra Holstebro er enige om, at weekenden styrker deres venskab.

”Man ser hinanden fra nogle andre sider, og man bliver klart tættere. Jeg skulle godt nok tisse virkelig meget, da vi var oppe i klatreparken. Jeg havde det godt nok stramt,” griner Sofia sammen med de to andre.

Også Ruben og Magnus regner med, at de kommer til at holde kontakten efter campen.  Der er vist ingen tvivl om, at det er en weekend, de 60 deltagende børn og unge vil huske. 

Vil du med næste år?
Outdoor Festival afholdes hvert år i Holbæks Grønne Lunge. Du kan som klubpædagog deltage med 10 børn pr. voksen, og det kræver ingen friluftspædagogiske forudsætninger.

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social