No products in the cart.

Ungdomsringens dag i Fårup Sommerland

lør09sep10:00lør18:00Ungdomsringens dag i Fårup Sommerland

Info

Tag jeres børn og unge med i Fårup Sommerland til en helt særlig medlemspris! Det bliver årets fedeste dag!

Info
Dato: 9. september kl. 10-18
Pris: Kr. 199,- pr. person
(For tilmelding og bestilling af billetter
, se nederst i denne beskrivelse)
Tilmeldingsfrist: 8. september.

Hvad skal I prøve?
Parken råder over Danmarks største, hurtigste og højeste rutsjebane, Fønix – Europas Bedste rutsjebane. Fønix rejste sig fra Fårups skovbund 2022. Fønix stiger 40 meter op mod himlen – og breder sig smukt ud i skoven – på Danmarks længste loop-bane. Fønix er ubetinget den hurtigste fugl i alle danske skove med en topfart på 95 kilometer i timen! Den kan prøves af fartglade gæster helt ned til 120 cm.

I 2022 vandt Fønix hele fire priser. Tre priser for den bedste rutsjebane i Europa og en FKF-Award i kategorien ’Roller Coaster’.

Fart, sjov og hygge for både store og små

Skoven byder på oplevelser for alle aldre. De yngste kan fx snuppe en tur i Den Røde Baron, hvor piloten selv styrer deres flyvemaskine. Én anden af børnenes favoritter i Fårup er Egerntårnet, hvor man bliver løftet op til trætoppenes kroner og med frit fald suser mod jorden. For de større og fartglade er der hæsblæsende rutsjebaner med masser af fart over feltet. Rutsjebanen Orkanen kører – som den eneste i Norden – både over og UNDER vandet! Det er også muligt at prøve Danmarks vildeste acceleration i rutsjebanen Lynet, som bliver skudt af sted fra 0 til 80 km/t på bare to sekunder. Eller hvad med en tur i Falken, Danmarks hurtigste trærutsjebane; eller Saven, der er den eneste rutsjebane i Danmark, som kører både forlæns og baglæns!

Ungdomsringens Dag i Fårup Sommerland er meget mere end sjove rutsjebaner. Man kan også boltre sig med fx hoppepuder, talrige trampoliner, hesteridning, minigolf, kanofart, klatrestativer eller en tur på den kæmpe legeplads. Og så er Fårup fremfor alt hygge og ægte skovstemning!  

Man kan også udfordre sine sanser i 4D-biografen eller dase i skyggen af træerne og trylle ved det store grill-selv-område, hvor Fårup Sommerland har tændt op i grillerne til fri afbenyttelse – helt gratis. I Fårups restauranter kan man finde sine livretter – både i lækre buffetrestauranter og i parkens mange andre spisesteder. Er man til økologi, kan man prøve det 100 % økologiske spisested, Skovens Pasta. Vores nyeste madkoncept er social dining i OASEN, hvor samværet omkring bordet og den hyggelige stemning er i fokus. Her bliver retterne serveret portionsanrettet på en træplanke, og så kan I deles, som I har lyst.

Rideture

Der er også mulighed for at komme ud på en ridetur på en af Fårup Sommerlands 35 islandske heste. Hestene er rolige, pålidelige og vant til børn og unge, så der er garanti for en god oplevelse. Alle ture er i følge med en erfaren guide, som kender både hestene særdeles godt. 

Oplevelser i international klasse!

I både 2021 og 2022 er Fårup blevet kåret som den bedste forlystelsespark i Europa med under 1,5 mio besøgende. Derudover er vi kåret til Nordens bedste sommerland senest i 2018. Fårups forlystelse Saven blev kåret til bedste nye rutsjebane i Europa i 2020.

TILMELDING!
Fårup Sommerland står for salg af billetter, som SKAL ske online via formularen, som I finder nederst i linket nedenfor.

Betaling kan ske via EAN. Det er blot at oplyse EAN og CVR nummer i formularen. I bemærkningsfeltet skrives ”Udflugt via Ungdomsringen”

Bestilling af billetter til Fårup med Ungdomsringen 2023KLIK HER

Bekræftelse samt entrébilletter sendes herefter til jer via mail inden besøget.

De fremsendte billetter skal blot vises ved indgangen i Fårup, så vi kan registrere jer. Faktura sendes efterfølgende via EAN. I betaler kun entré for dem, der er med på dagen.

Tilmeldingsfrist: 8. september.

Spørgsmål?
Søren Elmkær
sel@ungdomsringen.dk
T. 3092 2167

Læs mere

Tidspunkt

(Lørdag) 10:00 - 18:00(GMT+02:00)

Lokation

Fårup Sommerland

Pirupvejen 147, 9492 Blokhus

Other Events

Get Directions

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social