No products in the cart.

Invitation til debat - Region Sjælland

tor07mar18:00tor21:00Invitation til debat - Region Sjælland

Info

HVORDAN KAN VI SAMMEN FÅ DET BEDSTE UD AF FRITIDSTILBUDENES POTENTIALER?

Hvornår?
– D. 7. marts kl. 18 – 21
Hvor?
– UngHolbæk, Bygning 6, Holbæk Ungdomscenter, Gl. Ringstedvej 32, 4300 Holbæk
Pris?
– Det er gratis

Målgruppe:
Debatmødet er for dig, der er ansat i en klub eller ungdomsskole, leder eller ung i klubben eller ungdomsskolen. Forældre er også meget velkomne. Med andre ord, alle der interesserer sig for gode pædagogiske fritids- og ungdomsklubtilbud til større børn og unge.

Hvad handler det om?
Børne- og undervisningsministeren siger det, de unge siger det. Vi oplever det dagligt. Fritidsklubber, ungdomsklubber og ungdomsskoler tilbyder vores børn og unge frirum, oplevelser, trivsel og fællesskab. Samtidig er den kommunale økonomi under pres. Så hvordan kan vi i fællesskab få det bedste ud af fritidstilbuddenes potentiale? Hvordan kan de gøres mere synlige for nationale beslutningstagere?

På dagen får du mulighed for at høre første-håndsberetninger om klublivet. Bliv klogere på, hvordan klubben kan forandre børn og unge, og gå i dialog med engagerede pædagoger, ledere, forældre og unge om, hvordan vi også fremover kan sikre de unge et godt og indholdsrigt fritidsliv i jeres lokalområde.

Debataftenen afholdes i hver af vores lokalforeninger som optakt til Ungdomsringens store nationale konference den 11. april 2024 med titlen “Fritids- og ungdomspædagogikken stempler ind i samfundsdebatten”.

De lokale debatarrangementer skal danne grundlag for den nationale konferences debatemner og bringe den lokale viden ind i en national kontekst.

Program:
18.00-18.30:
Vi samles om et let måltid mad og præsenterer os for hinanden

18.30-19.00:
Hvad betyder fritids- og ungdomsklubtilbuddene for dig? Hvilken rolle ser du området har, og hvor ser du det bevæge sig hen?
Debatten vil finde sted på ”scenen” og inddrage politikere og praktikere

19.00-19.30:
Når kommunen investerer i klubområdet kommer det tifold igen
Hør Roskildeklubberne fortælle om, hvordan de som prioriteret område i Roskilde Kommune har formået at skabe et livligt og engageret ungemiljø i kommunen omkring musik, kreativitet og ung-til-ung indsatser og hvad de ser, et aktivt klubmiljø kan bidrage til ift. aktuelle samfundsudfordringer

19.30-19.45:
Pause med kaffe/te og mulighed for lidt frisk luft

19.45-20.30:
Hvordan sikrer vi et fremtidigt pædagogisk fagligt stærkt fritids- og klubmiljø for de større børn og unge? Hvad kan vi selv gøre? Hvad har vi brug for, at andre hjælper os med?
Debat på tværs af alle mødedeltagere; politikere, klubmedarbejdere, ledere og unge

20.30-21.00:
Hvad tager vi med os, og hvad sender vi videre?
Ungdomsringen afholder 11. april konferencen ”Fritids- og ungdomspædagogikken stempler ind i samfundsdebatten” på Christiansborg, hvor der bliver mulighed for at bidrage med lokale input til debatten om, hvor og hvordan klubber og ungdomsskoler kan bidrage til at løse aktuelle samfundsudfordringer.
Hvad sender vi videre?

Hvem er Ungdomsringen?
Vi er en forening dannet i 1942 for 730 klubber og ungdomsskoler i Danmark, Sydslesvig, Grønland og Færøerne. Vi repræsenterer 130.000 børn og unge i alderen 10-18 år. Vi er en demokratisk forening med både voksne og unge repræsentanter. Vi er en del af DUF-paraplyen.

Har du spørgsmål?
Kontakt sekretariatschef Birthe Navntoft, bna@ungdomsringen.dk

(Interesserede politikere bedes tilmelde sig direkte via mail til bna@ungdomsringen.dk)

Læs mere

Tidspunkt

(Torsdag) 18:00 - 21:00(GMT+01:00)

Køb billet her

Tickets are not available for sale any more for this event!

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social