Skab bedre fritidsliv for børn og unge: Sådan styrker I ungeinddragelse i klubben

Elisabeth Knuth Bruun Elisabeth Knuth Bruun
· ·
Skab bedre fritidsliv for børn og unge: Sådan styrker I ungeinddragelse i klubben

De unge, der bliver hørt, passer bedre på deres klub. De deltager mere. De bliver. Det har vi set gennem fire års arbejde med ungeinddragelse i Ungdomsringen – og nu deler vi, hvad vi har lært undervejs, i en model, I kan bruge direkte i jeres eget arbejde.

“Hvad er det, I egentlig har gjort rigtigt?”

Det spørgsmål har vi ofte fået i Ungdomsringen. For de seneste fire år har vi arbejdet målrettet med at styrke ungeinddragelsen i vores forening. Nu er vi nået til et sted, hvor vi som forening kan se en større grad af ligeværdighed, deltagelse og engagement fra både børn og voksne. Og derfor vil vi gerne dele ud af vores viden.

Vi har som noget nyt samlet vores tilgang til ungeinddragelse i en model, der skal være med til at inspirere andre. Det er et konkret redskab, som klubber, ungdomsskoler og kommuner kan bruge til at styrke unges indflydelse og medbestemmelse. Modellen er udviklet i samarbejde med Ungdomsringens bestyrelser og ungeråd. 

Desuden har vi udviklet modellen, så den også kan bruges som et spil mellem unge og voksne. Med den følger også en række spørgsmålskort og en guide. Print i dag og spil jer til en bedre ungeinddragelse i morgen!

Du kan læse mere om modellen og downloade materialerne her.

Hvorfor ungeinddragelse er umagen værd
Når pædagogisk personale alene træffer beslutninger om klubben alene, er der en risiko: I overser nemt, hvad de unge faktisk brænder for og drømmer om. Unge er eksperter i deres eget ungdomsliv, og deres input er med til at kvalificere, hvad et godt fritidstilbud egentlig er.

Gevinsten går begge veje. De unge, der bliver hørt, oplever at deres stemme gør en forskel. Det giver større ejerskab og forankring hos dem. På den måde er de mere tilbøjelige til at være stolte af klubben, de passer bedre på den, deltager mere og fortæller mere om den til andre. Det er alt sammen igen med til at skabe et bedre fritidsliv for flere børn og unge.


Hvad er god ungeinddragelse egentlig?
God ungeinddragelse er en tilgang, og derfor kan det ikke koges ned til kun én specifik metode. Se modellen som en hjælp til at skærpe jeres tilgang ved at guide jer gennem en række relevante spørgsmål, såsom: 

  • Har vi skabt et rum, hvor alle føler sig velkomne? 
  • Er inddragelsen indrettet sådan, at I aktivt søger nye idéer og perspektiver? 
  • Følger vi op med de unge og fortæller, hvad der skete på baggrund af deres inputs?

Print modellen med den tilhørende guide og spørgsmålskort, og tag den med til jeres næste personalemøde, klubrådsmøde eller bestyrelsesmøde. Brug materialet som afsæt for en fælles snak om jeres styrker, udfordringer og næste skridt. Måske opdager I, at der skal mindre til, end I tror, før flere unge oplever, at de rent faktisk kan gøre en forskel.

Modellen er fleksibel: I kan tage drøftelsen i en ren voksengruppe, hvis I endnu ikke har unge engageret – eller endnu bedre, sammen med jeres unge, hvis I har muligheden.

Tre konkrete skridt henimod ungeinddragelse i jeres klub
Når I har talt modellen igennem, ift. hvad I kan gøre for at styrke jeres tilgang til ungeinddragelse generelt, kan I overveje følgende tre skridt for at komme nærmere en styrket ungeinddragelsespraksis:

  1. 1. Find ud af, hvad jeres unge ønsker indflydelse på

Overvej at undersøge om der er ét af følgende syv emner, som jeres klubunge er særligt interesseret i at blive inddraget i:

  • Velkomst og opstart af nye i klubben
  • Kulturen/samværet i klubben
  • Kommunikation (fx hjemmeside, SoMe, opslagstavler mm.)
  • Fysiske faciliteter og indretning
  • Aktiviteter i klubben
  • Ture eller rejser
  • Strategiske beslutninger (fx åbningstidspunkter og dage)

Når I har fundet frem til de emner, de unger ønsker indflydelse på, kan I gå i gang. Start med det emne, de unge selv finder mest interessant – men vær tydelig om, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Når I har fået erfaringer med ét emne, kan I udvide til flere.

2. Vælg den rigtige inddragelsesmetode

Tag stilling til hvilken metode, der vil være mest gavnlig for det givne emne samt gruppe af unge. Overvej følgende metoder:  Åbne temamøder, drømmeworkshop, klubrådsmøder, små arbejdsgrupper, afstemninger eller blot en uformel snak hen over kreabordet. 

Klubråd er en god metode til en længerevarende og mere grundig inddragelse, men lad det ikke være jeres eneste metode for inddragelse, da det er vigtigt at give unge forskellige adgang til indflydelse.

3. Giv ungeinddragelse en plads i jeres årshjul

Systematik slår gode intentioner. Opbyg rutiner, principper og arbejdsgange ind i klubbens hverdag, så inddragelse ikke afhænger af overskud eller tilfældigheder. Med tiden vil det så blive en tydelig kultur og vane hos jer at inddrage unge. Da ungeinddragelse kræver tid og omtanke for at lykkes, er det en forudsætning at I sætter tid og opmærksomhed af til det i jeres pædagogiske arbejde.

Mere fra – Faglig inspiration

Se alle
Det gælder om at give de unge succesoplevelser Faglig inspiration Magasin

Det gælder om at give de unge succesoplevelser

Lars Henriksen

Ayse Kosar Larsen: Klubberne kan mere, end de viser  Faglig inspiration Politik

Ayse Kosar Larsen: Klubberne kan mere, end de viser 

Lars Henriksen

Tre greb til større lokalpolitisk gennemslagskraft for klubber og ungdomsskoler Faglig inspiration Ledelse

Tre greb til større lokalpolitisk gennemslagskraft for klubber og ungdomsskoler

Katrine Grau Hansen

Gaming og e-sport: En ramme for trivsel og fællesskab i klubben Faglig inspiration

Gaming og e-sport: En ramme for trivsel og fællesskab i klubben

Martin Schouw

Charlotte fra ’Alene i vildmarken’: Det kan naturen lære unge om livet Faglig inspiration

Charlotte fra ’Alene i vildmarken’: Det kan naturen lære unge om livet

Katrine Grau Hansen

Unges klubliv kan holde trivslen i balance: Tre trivselsfremmende greb med afsæt i psykologien Faglig inspiration

Unges klubliv kan holde trivslen i balance: Tre trivselsfremmende greb med afsæt i psykologien

Katrine Grau Hansen