Ayse Kosar Larsen: Klubberne kan mere, end de viser 

Der er et momentum lige nu for fritidspædagogikken. Vigtige stemmer såsom børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og psykologen Svend Brinkmann er med til at tale området op, og der bliver brugt en del forskningsmidler på at kortlægge, hvad der eksisterer af fritids- og ungdomsklubber. Efter mange års underprioritering er der derfor omsider opstået nye muligheder for at forløse et enormt potentiale for at blive set som en lige så vigtig del af børn og unges liv som skolen og foreningslivet.  

Det mener Ayse Kosar Larsen, centerchef i Center for Ungdomsstudier. Hun har selv været leder af tre klubber og står nu i spidsen for et center, der undersøger og måler, hvad der foregår i de unges fritidsliv. På den baggrund kommer hun her med syv bud på, hvad der skal til for at gøre fritids- og ungdomsklubber til en mere åbenlyst uundværlig del af ungdomslivet.   

1. Styrk jeres faglige sprog og bevidsthed 

Når vi i undersøgelser spørger klubpersonale, hvad deres største styrke er, lyder svaret ofte: “De unge synes, det er sjovt at være her – og fællesskabet er godt.” Men i en tid med hård konkurrence om både unges tid og politiske midler, er klubberne nødt til at kunne formulere deres faglige betydning mere tydeligt. 

Klubben kan være et præstationsfrigørende rum, hvor fællesskabet er centralt. Børn og unge støttes her i at lykkes på tværs af alder, skoler, interesser og køn. Det handler ikke om at være bedst eller leve op til snævre idealer. Her er deltagelsesmulighederne mangfoldige, og tærsklen for at lykkes kan være lavere og mere inkluderende for flere. Det er en af årsagerne til, at unges trivsel ofte er højere i fritidslivet end i skolen. 

Samtidig er klubberne stærke i relationsarbejdet. Mange unge, der mistrives i skolen, kan blomstre i klubben – måske fordi de shiner i rollespil, er dem der laver pandekager til alle eller gør noget tredje, der giver social anerkendelse. 

2. Ræk ud til andre klubber og foreninger 

Klubberne kan i højere grad støtte og styrke hinanden. Både på tværs af klubber og sammen med andre fritidsaktører i lokalområdet. Samarbejd med andre organiserede fritidstilbud, for eksempel mindre sportsgrene eller nicheaktiviteter. Vær dem, der åbner nye døre for unge, der ikke føler sig hjemme i de mest udbredte fritidsfællesskaber. Og byg bro til mere specialiserede tilbud, for eksempel musikskolerne. Broer går jo begge veje. 

3. Opsøg viden om, hvad der fylder hos de unge 

Vil man være uundværlig, skal man kunne løse nogle af de problemer, andre aktører har sværere ved at håndtere. To af de største udfordringer blandt unge i dag er, 1) stigende oplevet mistrivsel og 2) følelsen af ikke at være ”god nok” i vigtige fællesskaber. Her har fritidspædagogikken en unik position som en intentional og relationelt stærk arena, der kan arbejde med karakterdannelse, herunder mod og fællesskabsforståelse. 

Vores undersøgelser i Center for Ungdomsstudier viser, at unge er meget optagede af udseende og kropsidealer som adgangsgivende til accept i fællesskaber. Brugen af  solarium er eksempelvis taget til. Her er klubberne et vigtigt rum for træning til den modige livsrejse, hvor man gennem samtaler, aktiviteter og trygge voksne kan udfordre de snævre idealer og give plads til flere måder at være ung på. 

4. Opsøg viden om, hvad der motiverer børn og unge 

Ingen unge går i klub for at få hjælp til at stå imod pres eller blive gladere for skolen. De går i klub, fordi de vil have det sjovt og være en del af et meningsfuldt fællesskab. Men det, der er sjovt og inkluderende i dag, er ikke det samme som for 10 eller 20 år siden, og børn og unge har ikke de samme sociale erfaringer som før. Derfor kan de være usikre på sociale færdigheder og byde sig mindre til i sociale sammenhænge. Aktiviteter og pædagogik skal derfor følge med tiden og afspejle unges aktuelle interesser, kulturelle udtryk og måder at være sammen på. Her har klubber et stort potentiale i at skabe aktiviteter med lavere deltagelsestærskler, hvor unge mødes på tværs. 

5. Opsøg viden om, hvad politikerne vil have 

Politiske beslutninger hviler gerne på data. Selvom mange i klubverdenen mener, at man ikke kan måle på fritidspædagogik, så kan man faktisk godt måle på eksempelvis, hvordan unge bliver bedre til at indgå i fællesskaber, hvilke praktiske og sociale kompetencer de udvikler, og hvilken betydning relationerne i klubben har.  

Politikerne taler sjældent fritidsområdet op – ofte fordi de mangler viden om, hvad klubberne konkret bidrager med. Her kan klubberne selv spille en central rolle ved at  invitere politikere på besøg. Ved at skabe og dele data om fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivselschancer og fællesskabskompetencer. Samt  dokumentere udvikling og virkning i børne- og ungelivet. Det er blandt andet det, vi gør med Klubmålinger i Center for Ungdomsstudier. 

6. Gør jer til en del af lokalmiljøet 

Klubberne bør være selvskrevne på skolernes netværksmøder, men de inviteres ikke altid. Især ikke, hvis klubben ligger uden for skolens matrikel. Derfor må klubberne være opsøgende: Ræk ud til lærere, trænere og forældre. Giv nuancerede beskrivelser af børn og unge, som skolen ser i anderledes rammer end i klubben. Tilbyd samarbejde om at se hele barnet, så flere aktører kan trække i samme retning. Klubber har ofte et helt unikt blik på unge, der kæmper – både dem, der udfordres fagligt, dem der bliver mobbet og dem, der har det svært derhjemme. 

7. Vær selvkritiske og byg faglige stærke miljøer 

Det er svært at give og modtage feedback i et felt, der bygger meget på relationer og personlighed. Derfor skal feedbackmiljøer være trygge, ledelsesunderstøttede og fagligt funderede. Der skal være klare kvalitetskrav og rum til faglig sparring. 

Det kan også være svært at rekruttere de rigtige medarbejdere, når mange stillinger kun rummer omkring 25 timer og ligger skævt i forhold til et familieliv. Samtidig kræver fritidspædagogik i dag flere kompetencer end tidligere, og der er desværre mindre fokus i pædagoguddannelsen på det fritidspædagogiske felt. Der er med andre ord brug for at kompetenceløft, og det kommer først for alvor, når politikerne er overbeviste om, at det er investeringen værd. Det bliver de kun, hvis klubberne tydeliggør, hvor stor en forskel de gør. Og det gør de – hver eneste dag. 

Ayse Kosar Larsen 

Født 1987. Uddannet kandidat i sociologi og har en master i ledelsescoaching. Har været klubleder tre steder i København hen over otte år. Blev i 2022 projektchef i Center for Ungdomsstudier med fokus på fritidspædagogisk viden. Hun har været centerchef samme sted siden november 2024.