Ungeinddragelse starter hos de voksne – find modet frem og giv’ plads til ”positive forstyrrelser”
- Tekst: Elisabeth Knuth | Foto: © Ungdomsringen | Tilrettelæggelse: Lars Bugge
- 24 juni, 2022
S
om den nye projektleder for en styrket indsats omkring unges muligheder i Ungdomsringen, giver jeg her mine første betragtninger og refleksioner omkring den rejse vi som organisation, giver os ud på, når vi har valgt at sige ”JA” til mere ungeinddragelse.
Masser af vilje
Jeg har indtil videre besøgt fire ud af fem regionsbestyrelser – i samtlige regioner diskuterer man i øjeblikket, hvordan man bedst kan inddrage unge i arbejdet. Jeg oplever derfor stor motivation i organisationen omkring at få unge med, hvilket er fantastisk!
Sideløbende er der også er en erkendelse af, at det er udfordrende at ”knække nøden” omkring, hvordan man gør det attraktivt for unge at deltage i det politiske og organisatoriske frivillige arbejde. Hvad skal der til?
Et nyt mindset
Når man gerne vil inddrage unge, kan det være brugbart at have et fælles sprog. Derfor har jeg ved flere regionsbestyrelsesmøder haft medbragt ”deltagelses-stigen”, som er et overblik over forskellige typer af ungedeltagelse, udviklet af psykologiprofessor Roger A. Hart. (Klik på fanerne nedenunder, for at se, hvad de indeholder.)
Deltagelses stigen
Unge tager initiativ, starter projekter, inviterer voksne.
Unge tager initiativ og har beslutningskompetence. Voksne står til rådighed.
Voksne tager initiativ, men unge er med i alle faser og er med til at træffe beslutninger.
Projekter designes og udføres af voksne, men unge er konsulteret, de har fuld indsigt i processen og deres synspunkter tages alvorligt.
Voksne inviterer unge til at medvirke i en bestemt anledning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser.
Unge bliver spurgt til deres synspunkter på et bestemt emne. De har ingen eller ringe mulighed for at påvirke måden de kan udtrykke sig på.
Unge deltager, men forstår ikke hvad det drejer sig om.
Unge siger og gør det, som de voksne foreslår eller fortæller dem.
Ved flere møder blev det i den efterfølgende snak nævnt, at vellykket ungeinddragelse kan kræve, at man ændrer sit ”mindset” eller opfattelse omkring hvad ungeinddragelse er. Det kan blandt andet handle om, at man er opmærksom på de enkeltes unges forudsætninger og hjælper dem til at deltage på de trin, hvor de vil opnå flest succesoplevelser.
Deltagelsesstigen handler derfor ikke om, at alt skal foregå på ”unge-initiativ” (trin 8), men nærmere at guldstandarden er en ungedeltagelse, hvor både unge og voksne har en meningsfuld rolle, og forstår hvad der foregår samt hvad deres bidrag og indflydelsesmuligheder hver især består i.
I snakken var bestyrelsesmedlemmerne herudover særligt optaget af forskellene på ”ikke-deltagelse” (blå trin) og reel ungedeltagelse (gule trin). Der var enighed om, at man skal gøre sig umage med at skabe rum, hvor unge har reel mulighed for indflydelse – og navigere langt udenom faldgruber for pseudoinddragelse.
Mod til at lade sig ”forstyrre”
At engagere unge kræver, at man har mod på at se sig selv udefra – som fritidsklub, ungdomsskole, regionsbestyrelse, hovedbestyrelse og sekretariat, ved blandt andet åbent at diskutere, hvad det vil kræve at give unge plads.
Det er en central pointe i CFSA’s (Center for Frivilligt Socialt Arbejde) bog omkring ungeinddragelse i frivilligt arbejde. At være villig til, at ændre eksisterende struktur, kultur eller retning er centralt, når man beslutter sig for at invitere unge ind.
Ungeinddragelse er derfor en form for investering, som kan kræve en del tid og arbejde, inden man har afprøvet sig frem til en god model og kultur for ungeinddragelse. I disse processer vil jeg selvfølgelig være klar til at hjælpe, hvor der er brug for det. Heldigvis foregår der allerede meget god og meningsfuld ungeinddragelse lokalt i klubber og ungdomsskoler rundt om i landet, som vi andre steder i organisationen med fordel kan lade os inspirere af.
Hvorfor giver ungeinddragelse mening?
Hvorfor er det umagen værd? Her kan man pege på to overordnet begrundelser.
- Unges medvirken kan sikre, at vores fritidstilbud, -miljøer, -aktiviteter og -politik rammer endnu bedre plet hos de unge og skaber værdi. Unge fungerer ofte som en ”positiv forstyrrelse”, der er i stand til at stille spørgsmål ved traditioner, og derved starte refleksioner der kan sikre, at vi som ungdomsorganisation fortsat er relevante for målgruppen.
- Unges medvirken er en unik mulighed for at bidrage til, at flere unge oplever, at de har en stemme, der bliver lyttet til – hvilket er centralt for udvikling af unges demokratiske selvtillid.
DUF’s (Dansk Ungdoms Fællesråd) demokratianalyse fra 2021 viser, at den anden mest hyppige årsag til, at unge ikke deltager i politik og samfundsforhold, er oplevelsen af ”man ikke ved nok til at kunne være med”. Her har vi, som en historisk bred favnende fritids- og ungdomsinstitution, en særlig mulighed for at introducere alle typer af unge til demokratiske værdier og arbejde i praksis.
Derfor er jeg begejstret for at se, hvad unge fremadrettet kan give til andre unge gennem Ungdomsringen, og ligeså hvad Ungdomsringen og dets medlemsklubber kan være for unge engagerede!
Vil du med på rejsen mod en stærkere kultur for ungeinddragelse?
Vil du med på rejsen mod en stærkere kultur for ungeinddragelse?
Tjek de events ud, der er listet herunder og hold øje med invitation til Kongres og Årsmøde d. 25.-26. november 2022.
Om Elisabeth
Elisabeth er projektleder for ungeengagement i Ungdomsringen. Hun er cand.scient.pol. (‘Statskundskaber’ i folkemunde) og har erfaring indenfor strategisk interessevaretagelse og politisk kommunikation, samt praktisk erfaring med inddragelse og udvikling af unge indenfor bl.a. spejderbevægelsen.
Kontakt hende, hvis du har gode idéer, brug for sparring eller noget helt tredje i relation til ungeengagement.
Kontakt
T. 3092 2172
M. ekn@ungdomsringen.dk
