No products in the cart.

Friluftslivskonference 2024: Pædagogisk friluftsliv og biodiversitet

Brænder du også for at give børn og unge oplevelser i naturen? Så kom og vær med til at lytte og debattere, når Ungdomsringen afholder konference om pædagogik, friluftsliv og biodiversitet.

Forløb

Dato

4. september 2024

Tid

9:00-15:30

Adresse

Holbæks Grønne Lunge, Ladegårdsalleen 11, 4300 Holbæk

Målgruppe

Personale og ledere i klubber og ungdomsskoler

Pris

DKK 350,00

Info

Brænder du også for at give børn og unge oplevelser i naturen?

Tror du på, at naturoplevelser og tilknytning til naturen kan være med til at give børn og unge et mere bæredygtigt mindset og en større forståelse af samspillet mellem mennesker og natur?

Så kom og vær med til at lytte og debattere, når Ungdomsringen afholder konference om pædagogik, friluftsliv og biodiversitet.

Konferencen ligger i naturens uge, som i år har overskriften ”Biodiversitet”. Dagens program har derfor fokus på viden om biodiversitet, men også de muligheder der findes for at tænke biodiversitet ind i pædagogiske aktiviteter.

Kom og mød andre, der også brænder for pædagogisk friluftsliv og tag hjem med ny inspiration og netværk.

Om Morten

Morten D.D. Hansen er biolog og indtil 2023 museumsinspektør for naturhistorisk museum i Aarhus med base på Molslaboratoriet. Han har medvirket i mange naturprogrammer på tv, blandt andet programserien ”Giv os naturen tilbage”, der omhandler skabelse af vild natur og biodiversitet. Morten D.D. er er også forfatter bag avisartikler og bøger om den danske natur. Under sine foredrag er Morten D.D. garant for en stor oplevelse, når han med en kombination af stand-up, solid faglighed og politisk kant kan gøre selv den mest ordinære natur sprællevende og fascinerende.

I løbet af foredraget bliver I meget klogere på, hvad der er op og ned på biodiversiteten og hvorfor vi ser den udvikling, som vi gør. Ikke mindst hører I om, hvad vi både som samfund og enkeltpersoner kan gøre for at hjælpe de arter, der har det svært i det moderne kulturlandskab.

Om Simon

Simon er co-founder af Dansk Tang og medlem af Ungeklimarådet. Simon vil fortælle om, hvordan Dansk Tang har udviklet sig til en af Danmarks mest klimaambitiøse virksomheder, som bl.a. leverer tang til michelinrestauranter. I foredraget fortæller Simon om de perspektiver, der er i udnyttelsen af havet og giver en forståelse af, hvorfor havet er en af vores bedste muligheder, hvis vi skal nå 2030-målene.

Simon vil også give inspiration til høst af tang på egen hånd som en aktivitet i jeres pædagogiske friluftsarbejde.

Program for dagen

Program

9.00-9.30
Ankomst og morgenmad

9.30-11.00
Fagligt oplæg: Morten D.D. Hansen

11.00-11.15
Pause

11.15-12.15
Fagligt oplæg: Simon Weber Marcussen

12.15-13.00
Frokost

13.00 -14.15
Rundvisning i biodiversitetslaboratoriet i Holbæk Dyrehave og introduktion til Holbæks pædagogiske arbejde med biodiversitet

14.15-14.30
Kaffe og kage

14.30-14.45
Intro til fondssøgning på friluftsområdet v. Flemming Torp

14.45-15.00
Intro til det Sjællandske netværkssamarbejde på friluftsområdet

15.00-15.30
Fælles drøftelse og afrunding

Mere info?

For yderligere information kontakt:

Udviklingskonsulent

Thit Høngsmark Grinderslev

thg@ungdomsringen.dk

+45 3092 2163

Sekretær

Charlotte Risum Jensen

crj@ungdomsringen.dk

+45 7027 0050

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social