No products in the cart.

Fra klubben til Plænen: Ungdomsringens dag i Tivoli

Jane Mylenberg
Jane Mylenberg
Vi holder dig opdateret

Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.

Trafikken er tæt på Vesterbrogade foran Tivolis hovedindgang. De trafikanter, som holder for rødt, må undre sig lidt over den lange slange af unge mennesker, der bevæger sig fra Hovedbanen i retning mod Tivoli. For der er mange. Virkelig mange. Og stemningen er høj. Nogle af de unge har svært ved at holde tempoet og nærmest småløber ind i den gamle have, som denne dag danner rammen om Ungdomsringens Dag i Tivoli.

S

langen bugter sig ned mod Tivolis store udendørs scene Plænen. Det er her stjernerne på den musikalske himmel står og spiller hver fredag, når Tivoli fyldes med Fredagsrock. Men i dag er de etablerede stjerner skiftet ud med morgendagens stjerner, når børn og unge fra klubber i hele landet træder ud på scenen og viser, hvad de mange ”øvere” hjemme i klubberne har ført til.

Et velfortjent og varmt bifald ruller fra bænkerækkerne op mod scenen

10 år gamle og optræder med egen sang
Til lyden af Rådhusklokkernes to-slag indleder dagens konferencier programmet og varmer publikum lidt op, så stemningen er i top, da de første artister står klar på scenen. Den tjans har Lilje og My fra Klubben Thomas B. Hejle fået. De er begge 10 år gamle og optræder med deres egen sang ”Dancing in the Moonlight”.

Det er ikke bare konferencieren, som står klar med mikrofonen på scenen, da de sidste toner er klinget ud, som er imponeret. Et velfortjent og varmt bifald ruller fra bænkerækkerne op mod scenen, da pigerne synligt lettede over, at det gik så godt, takker af og overlader de skrå brædder til endnu en duo. Denne gang er det Liva og Zakie fra samme klub, som træder op med deres eget nummer ”Popcorn”, der også høster stort og varmt bifald fra de mange fremmødte publikummer. Nogle er venner fra klubben, andre familie, men også helt almindelige Tivoligæster bænker sig og får oplevelser, de slet ikke havde ventet, mens de sidder i solen og begejstres over de unge talenter.

Jeg har sommetider brug for en pause fra skolen, så derfor sagde jeg ja til at være med i dag

Ungt medlem af stagecrewet bag scenen

Bag kulissen
Bag scenen er kunstnergarderoberne. Det er her, de optrædende gør sig klar, før de træder ind i følgespotten på scenen. Her myldrer af mennesker. Mange af dem unge, som har valgt at være med bag kulissen. Som hende, der gerne vil fortælle om, hvad hun laver, og hvorfor hun er med, så længe jeg lover, at hendes rigtige navn ikke kommer med.

Lad os kalde hende Liva. Liva er 18 og det er hendes ansvar hele tiden at have styr på, hvis tur det er til at gå på scenen. Overblikket har hun i hovedet og på det virvar af papirer, hun holder i hånden. Hun taler med mig, mens hun holder øje med, at alt klapper i tidsplanen.

”Jeg har sommetider brug for en pause fra skolen, så derfor sagde jeg ja til at være med i dag.”

Er det en svær opgave, spørger jeg.

”Nej, egentlig ikke. Det var lidt kaos i morges, så nogen skulle tage styringen. Og det gjorde jeg”, fortæller hun med et stort smil, mens hun løfter højre hånd og peger i retning af sceneindgangen som for at fortælle den næste gruppe, at det er deres tur til at gå på.

Om 6 minutter er det jer

Sceneskræk og lettelse
Bag scenen møder jeg også bandet KIKS, der kommer fra Pumpestationen på Østerbro. Bandet og jeg kender hinanden lidt, fordi jeg fik lov at komme forbi ugen inden for at høre, hvordan de forbereder sig til dagen i Tivoli. KIKS fortalte mig om det helt særlige fællesskab, som øvningen frem mod deres optræden i Tivoli har givet dem, og jeg holder særligt øje med Cille, der er sanger og har en solo, som hun fortalte mig, at hun var meget, meget nervøs for at skulle levere.

Liva kommer ned til den garderobe, hvor KIKS venter.

”Om 6 minutter er det jer”, siger hun, og stemningen er til at mærke i den lille garderobe, hvor bandmedlemmerne står tæt. Koncentration blandet med nervøsitet men også forventning.

Forløsningen kommer, da KIKS træder ind på den legendariske vifteformede scene, og Mathilde slår tonerne an til Abba´s ”SOS”. Sangen, som Cille skal synge solo på. Og Cille synger igennem. Klart og rent og med et synligt lettet blik i øjnene, da Mathildes tangentspil spiller sangens sidste toner. Klapsalverne lyder taktfast fra publikumsrækkerne, og bandmedlemmerne smiler stort til hinanden. Der er kun kort tid til at hvile på laurbærrene, for straks efter er det Toto´s ”Hold the Line”, som KIKS også spiller til stor succes blandt publikum, som klapper i takt og synger lidt med på omkvædet.

Da KIKS går af scenen for at overlade den til endnu flere unge artister, er det med synlig begejstring, krammer og high fives. Blandt publikum er vennerne fra klubben og familie-medlemmer klar med endnu flere rosende ord. Glæden og lettelsen er smurt ud over alles ansigter, da KIKS er færdige. De mange timer i øvelokalet bar frugt, og fællesskabet i bandet er bare blevet endnu stærkere af den fælles oplevelse.

Vil du med næste år?
Hvert år i maj har Ungdomsringens medlemmer mulighed for at komme en tur i Tivoli til en stærkt reduceret pris. Både i Aarhus og København. Prisen inkluderer indgang og turpas. 

Derudover kan klubbands og andre live acts spille på de store scener.

Hold øje med vores nyhedsbrev for mere info  

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social