NordicNetParty 2024

Hjørring Ungdomsskole er arrangør af NordicNetParty, plus 15 frivillige voksne, som har været arrangør i mange år. Flere af os, som står for det, har været med helt fra starten. Vi runder snart et 25-års jubilæum for afholdte netparties, så vi ved, hvad vi laver.

Hvornår åbner dørene?

Dørene åbnes 8. november kl. 16:00

Hvad koster det?

Det koster 100 kroner pr. person og 250 kr. for den voksne/træner for en weekend, inklusiv mad. Vi har almindelige stole, men vil man have egen stol med er det ok. Vi har måtter, så stolen ikke ridser lakeringen på hallens fine gulv.

Indtil hvornår kan jeg købe billet?

Der er deadline for køb af billet mandag den 4. november.

Hvad laver man i sådan en weekend?

De unge hygger sig med hinanden, og mange af aktiviteterne foregår på computeren. De unge konkurrerer i de forskellige computerspil og i aktiviteter uden computer. Her har vi konkurrencer som bl.a. det nye reel life gaming – EVOTAG, bordtennis, bordfodbold, sten-saks-papir, længdekast med papirsflyver mm. Det er dermed en weekend som bliver talt om længe, og som unge plejer at hygge sig meget med.

Hvem kan deltage?

Unge fra og med 6. klasse, til og med 9. klasse.

Er der fri adgang for alle?

Der er adgang for alle som har billet. Om dagen er der adgang for gæster, men gæster uden armbånd eller dagsarmbånd forlader eventet senest kl. 22.00. Vi stræber efter et privat og hyggeligt event. Hvis man ikke overholder gængse regler for sociale arrangementer, altså hvis man ikke opfører sig ordentligt, skrider vi til handling og den unge bortvises.

Hvad med mad?

Der er mad inkluderet i billetten. Der er morgenmad lørdag fra 09:00-11:00, aftensmad klokken 18:30 samt morgenmad søndag fra 08:00-10:00. Aftensmad fredag skal der selv sørges for, og der har hallens café åbent, ellers er der cirka 10 minutters gang til nærmeste pizzeria.

Toilet og bad?

Der er adgang til toiletter og bad, som bliver rengjort jævnligt af hallens personale.

Hvor sover man?

Der er sovesal (hal 2), så man kan slå sit sengegrej op, og gå i seng når det passer en. Der er altid kun adgang for folk, der skal sove, og derfor er der altid mørkt og stille herinde.

NB: Der kan bestilles værelse til den voksen i idrætscentret for 1000 kr. for 2 overnatninger. Bestilling på mlt@hjoerring.dk.

Sælger I mad og drikke? Og må man selv medbringe?

Cafeen sælger drikkevare og mad under stort set hele eventet, dog ikke om natten. Vi sælger IKKE energidrikke og vi støtter ikke salg af energidrik, det er op til deltagerne selv at medbringe, hvis der er lyst til dette. Man må derfor gerne medbringe drikkevarer og snacks som chips og slik. Hvad angår andre madvarer, henviser vi til cafeen eller de måltider, som vi har inkluderet i jeres billet.

Hvem skal jeg henvende mig til, hvis der opstår problemer?

Opstår der problemer under weekenden med computer, internet eller hvad end der ikke kan afhjælpes selv, er du altid velkommen til at henvende dig til en af de mange venlige arrangører, og så gør vi alt vi kan for at hjælpe dig. Vi går rundt med “CREW” trøjer og opholder os ellers i den ene side af hallen i CREW-området.

Jeg har stadig spørgsmål – hvor skal jeg henvende mig?

Man skal henvende sig til ungdomsskoleleder Mads Lund Thomsen på mlt@hjoerring.dk. Bliver spørgsmålet for teknisk viderestilles det til en professionel i Crewet.

Plakat

I kan downloade plakaten her

Info
  • Arrangør

    logo

    Hjørring Ungdomsskole

    Medlemsklub

  • Sted

    Idrætscenter Vendsyssel, Hal 1
    Stadion vej 17
    9760, Vrå
    Danmark
  • Tidspunkt
    8. November 2024 kl. 16:00
    10. November 2024 kl. 12:00
  • Priser fra
    DKK 100,00
Kontakt

Mere info?

Faglige spørgsmål rettes til udviklingskonsulenten. Svar på praktiske spørgsmål vedr betaling, booking, osv., kan med fordel stilles til vores sekretær.

Vi sidder klar til at hjælpe dig.

avatar
Søren Elmkær

Event- og regionskonsulent

+45 3092 2167
sel@ungdomsringen.dk
avatar
Charlotte Risum

Sekretær

+45 7027 0050
crj@ungdomsringen.dk

FAQs

Ofte stillede spørgsmål

Ungdomsringens konsulenter stræber efter altid at være med på beatet. Derfor spørger vi ofte medlemmerne til råds.

Flere spørgsmål?
Fra
DKK 100,00