Der skal være en klub i alle byer. Med dygtige pædagoger, fede lokaler og åbent om aftenen, mener ny ambassadør i Ungdomsringen, tidligere folketingsmedlem Lotte Rod.
Det er umuligt ikke at kigge op, når man går ind i Pumpestationen. Der må være mindst femten meter til loftet. Etagerne hænger i forskudte plan på tykke stolper og uden vægge, så alle kan følge med i, hvad de andre laver.
Der er 1200 tilmeldte børn og unge i fritidscenteret. Når det går vildest for sig, er her 350 ad gangen, og det går ofte vildt for sig, for stedet er populært. Det er grunden til, at Lotte Rod har valgt netop denne klub som ramme om interviewet, der markerer hendes tiltræden som ny ambassadør for Ungdomsringen.
“Det her,” siger hun og ser sig rundt, “er for mig et godt eksempel på, hvad det er, klubberne kan. De er et af de stærkeste svar på de udfordringer, mange børn og unge tumler med. Der er bare for få politikere, der er klar over det.”
En klub i hver by
Lotte Rod sad i Folketinget for Radikale Venstre indtil valget i marts. Her kæmpede hun gennem 15 år for at få fritidspædagogikken højere op på den politiske dagsorden. Ofte ret alene, siger hun. Som ny ambassadør vil hun sørge for at samle så mange allierede omkring sig. Det gælder både politikere, erhvervsliv og fagfolk. Og selvfølgelig klubberne selv, for det kræver en stærk, fælles indsats at give ungdoms- og fritidsklubberne de vilkår, de fortjener. Første mål er at gøre det til et lovkrav, at alle byer skal have en klub.
“Fritidspædagogikken er blevet glemt. Der er ikke fordi, en statsminister har sagt: Vi skal ikke have så meget klub. De er bare blevet glemt,” siger hun. “I mange år handlede politikken på området kun om skole, men nu er vi omsider ved at vinde fritidspædagogikkens betydning tilbage.”
Pædagogernes rolle
Klubbernes rolle i den kamp er – ikke mindst – at blære sig lidt mere med alt det, de kan og gør, siger Lotte Rod. Og der er nok at blære sig med. Det mærkede hun på egen krop, da hun selv var klubbarn i Aabenraa. Det var en tid, hvor der stadig fandtes tunneler under jorden og klatretårne i to etager.
“I min klub lærte vi at være selvstændige og demokratiske. Vi skulle selv lave mad og måtte leve af omelet, når budgettet skred for os,” siger hun. “I dag taler vi tit om klubbens betydning for trivsel, men klubben er også et sted, hvor man kan øve mange forskellige færdigheder og finde ud af, hvad man kan lide, og hvad man er god til.”
Pædagogerne har derfor en helt essentiel rolle, som politikerne ofte overser, mener hun. Og som pædagogerne har det med at undervurdere.
“Da jeg var barn, var mine venners forældre vigtige i mit liv. I dag er børn og unge meget mindre hjemme hos hinanden. Det giver klubpædagogerne en endnu vigtigere rolle som de betydningsfulde voksne, der lytter. Jeg har hørt utallige historier om fritidspædagoger, der ændrer børn og unges liv – fordi de låner dem håb ved at tro på dem. Og tager dem alvorligt.”
Jeg har hørt utallige historier om fritidspædagoger, der ændrer børn og unges liv – fordi de låner dem håb ved at tro på dem. Og tager dem alvorligt.
Lotte Rod
Politisk iværksætter og foredragsholder
Genrejs fritidspædagogikken
Med den nuværende regering er fritidspædagogikken for første gang blevet en del af regeringsgrundlaget. Det betyder, at regeringen er nødt til at prioritere området, og det glæder Lotte Rod. Men da partilederne holdt deres første møde, talte de stadigvæk kun om skolen.
“Det tager lang tid at ændre politik, men det er en stor sejr at få klubberne ind i regeringsgrundlaget. Det kommer til at kræve et lige så stort pres at holde regeringen op på det. Vi taler i disse år meget om børn og unge, der ikke trives og om de alt for mange, der går direkte hjem fra skole og sætter sig foran en skærm. En stor del af løsningen ligger for mig at se i en genrejsning af hele det fritidspædagogiske område. Klubberne er – måske mere end nogensinde – en afgørende del af de unges eksistentielle udvikling.”
Klubberne er – måske mere end nogensinde – en afgørende del af de unges eksistentielle udvikling.
Lotte Rod
Politisk iværksætter og foredragsholder
Hvad er dine mærkesager som ambassadør?
“At det skal være et lovkrav, at der findes klubber i alle byer. Det er jo helt skævt, at der er byer rundt omkring i landet, hvor der ikke er nogen klub for 4.-6, klasse, eller at klubben kun har åben et par timer to gange om ugen. Jeg vil også gerne hjælpe klubberne med at vise de lokale politikere, hvorfor de skal prioriteres højere. Og få flere forældre til at råbe op. Endelig vil jeg gøre erhvervslivet til en stærk alliancepartner. I mange år er det pædagogiske område blevet set som et socialistisk projekt, men i virkeligheden er klubberne lige så vigtig erhvervspolitik som regler og skatter, fordi klubberne er med til at forme selvstændige og handlekraftige mennesker. Derfor har fritidspædagogikken ikke en bestemt politisk farve, men er en grundpille i det danske samfund.
Hvor kan klubberne især udvikle sig?
“Målet er at skabe flere steder som Pumpestationen med inspirerende lokaler og høj faglighed. Hvor der er mange forskellige aktiviteter, som de unge kan prøve kræfter med, og hvor der er åbent længe, så de slet ikke har tid til at sidde alene på værelset med mobilen.”
Lotte Rod
Født 1985, opvokset i Aabenraa. Kandidat i statskundskab på Københavns Universitet. Blev valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre i 2011. Har blandt andet været ordfører for børn, uddannelse og undervisning. Hun blev ikke genvalgt i 2026. Kalder sig i dag politisk iværksætter og foredragsholder.
Del artiklen
