Ungdomsskoleleder: Se jer selv som en del af tandhjulet 

Hver sommer flytter alle klubber i Tårnby ud på Amager Strand. Her foregår de normale aktiviteter i opstillede containere, under overdækkede terrasser og ude i vandet. Alle elsker det, også de lokale politikere, for her bliver det tydeligt, hvad de får ud af at prioritere fritidslivet.

‘Sommer på stranden’ har kørt siden 2015 og er bare ét eksempel på, hvordan klubberne i Tårnby har formået at gøre sig selv synlige og uundværlige, siger leder af UngTårnby, Peter Bjørn. Et andet er projektet ‘Comeback’, hvor klubpædagoger henter nogle af de børn og unge, som ikke kommer i skole, men sidder isoleret derhjemme. I klubben bliver de del af et fællesskab og får øget deres selvværd på en ikke-skole agtig måde. Næste skridt er så at bygge bro til noget undervisning, for eksempel gennem juniormesterlære.

“Vi byder os til som nogen, der kan være med til at løse aktuelle udfordringer i samfundet, og det er vejen frem for klubber generelt,” siger Peter Bjørn.

Klubberne i Danmark har tradition for at være autonome enheder, der helst vil gøre tingene på deres egen måde, og den kultur må vi ikke glemme, understreger han. For den er med til at gøre klubberne til et unikt tilbud.

“Vi må bare erkende, at hvis klubberne ikke fortsat vil blive underprioriteret af politikerne, er de nødt til at indgå mere aktivt i det store tandhjul. De er nødt til at arbejde mere sammen, og de er nødt til at have en mere professionel tilgang til det politiske system.”

Og hvordan gør man så det? I Tårnby Kommune er der en lang tradition for at prioritere de unges fritidsliv højt, siger Peter Bjørn. Men det helt store gennembrud kom først i 2023, da man besluttede at samle alle klubber i én enhed under UngTårnby, hvor ungdomsskolerne og 10. klasse centret også ligger. Det har betydet, at klubberne bedre kan hjælpe og lære af hinanden. Og måske lige så vigtigt: De kan tale med én stemme over for politikerne.

“Før 2023 foregik det sådan, som det foregår i de fleste kommuner, nemlig at hver klub passede sin egen butik. Ønskede man flere midler, gik man op på kommunen og talte med ham, man plejede at tale med. Alle havde deres egne short cuts gennem systemet, og det fungerede okay, men var også meget sårbart. Hvad nu, hvis manden fra kommunen blev fyret eller flyttet eller mistede troen på klubbens leder?”

I dag samler Peter Bjørn klubbernes ønsker og behov. Og så sørger han for at tale politikernes sprog, når han går op på kommunen. Det betyder blandt andet, at det ikke er nok med fortællinger om alt det gode, klubberne gør.  Der er nødt til at være undersøgelser. Konkrete tal. Alt det, som gør, at politikerne kan forsvare at give klubberne penge, når også ældreplejen, skolerne og mange andre gerne vil have.

“Mange i klubverdenen er lidt allergiske over for at måle på tingene. Det passer ikke til klubånden, men hvis vi gerne vil have mere opmærksomhed, må vi også være mere tydelige med, hvad vi kan. Og tydelighed i dag går gennem data, sådan er det bare,” siger Peter Bjørn.

Han er helt med på, at den enkelte klub ikke har mulighed for at lave udførlige, datadrevne rapporter om deres resultater. De skal koncentrere sig om deres kerneopgave, nemlig at være der for de unge. Rapporterne må bestilles udefra, og hvem skal så betale for det? Svaret på det fører tilbage til Amager Strand. Og til projekter som ‘Comeback’ og juniormesterlære. For at tiltrække flere midler skal klubberne gøre sig uundværlige, og for at gøre sig uundværlige, må de vise, at de kan løse udfordringer, som det vil koste politikerne endnu dyrere at ignorere eller få andre til at tage sig af.

“Tiden er forbi, hvor dem, der råber højest, får flest penge. Der skal mere til, og derfor er klubberne nødt til at læne sig mere ind i samarbejder med hinanden, med skolerne, ungdomsskolerne, lokalsamfundet og det politiske system. Vi skal have klubberne derhen, hvor de er med til at gøre en kommune attraktiv for børnefamilier – sådan som skoler og foreningsliv ofte er det. De unges trivsel har aldrig været højere på dagsordenen, og det skal klubberne udnytte, for de holder på en afgørende del af nøglen,” siger Peter Bjørn.

Tre gode råd fra Peter Bjørn

1. Pas på med at tro, at I kan overleve ved at gå under radaren. Risikoen er, at I også bliver glemt. Vis, hvad I kan. Vis, hvorfor I er relevante.  

2. Kvalificer det I kan. Mål det og beskriv det. Skolerne gør det hele tiden, og det er en af grundene til, at politikerne har nemmere ved at tildele dem ressourcer. 

3. Hold øje med den politiske dagsorden. For tiden står trivsel og skolevægring meget højt, så byd ind med løsninger på netop det. Og sørg for at organisere jer, så I møder politikerne med en samlet, stærk stemme.