No products in the cart.

Musikstarter: Ny start, nye venner og et unikt tilbud til Ungdomsringens medlemmer.

Søren Elmkær
Søren Elmkær
Bliv klogere på (fritids)livet

Ungdomsringens konsulenter og bestyrelsesmedlemmer skriver om det organiserede fritidsliv, events, politik og alt derimellem. Sendes ud en gang om måneden.

Er musik en del af jeres pædagogiske arbejde? Måske har I allerede nogle unge, der øver og en musikmedarbejder? Måske vil I gerne have et større musikmiljø? Sammen med Roskilde Festival, Nephew, Statens Kunstfond og en ny fantastisk partner, vi snart vil offentliggøre, har vi lige nu et unikt tilbud til alle jer, der er medlem af Ungdomsringen.

Det er ’backstage’, den egentlige oplevelse foregår
I Ungdomsringen elsker vi, når de unge interesserer sig for musik. Først og fremmest fordi det er et genialt pædagogisk værktøj! Lige meget om de unge kun lige har lært at sætte jackstikket i guitarforstærkeren eller har spillet i mange år, får de så meget ud af at være sammen om musik.

Det har jeg været vidne til i over 10 år på Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg.

For én ting er det åbenlyse – at de unge selvfølgelig lærer at spille på et eller andet. Det har vi forskernes ord for, og det styrker både evnen til at huske og koncentrere sig.

Men for mig er det alt det, der foregår i kulissen, som er interessant. Alt det der går forud for den egentlige koncert. Alt det der kan være svært at få øje på, hvis man ikke har muligheden for at kigge direkte ind i øvelokalet! 

Den mulighed har jeg på Musikstarter!

Derfor hører vi også ofte fra de unge og musikpædagogerne, at det først er lang tid efter campen er slut, at de finder ud af, hvor meget de egentlig har fået ud af at være med

Et år bliver til én uge!
Stikker man hovedet indenfor i et at de mange øvelokaler, de forskellige camps har etableret til lejligheden, får man et unikt indblik i, hvad det vil sige at være en del af et ungdomsband.

På Musikstarter har de unge musikere kun en lille uge til at lære at spille den musik, de skal optræde med til afslutnings-koncerten. De skal måske ovenikøbet skrive noget af den selv.

Og ofte har flere af de unge også først lige mødt hinanden. Så de skal også lære at samarbejde, skabe tillid og opnå gensidig respekt for hinandens styrker og svagheder. Og selvfølgelig opbygge den selvtillid der skal til, før de synes, de er klar til at optræde foran et publikum.

Normalt er det noget, der tager meget længere tid. Når et klubband f.eks. øver op til at spille på Ungdomsringens Musikfestival med en eller to øvedage om ugen, kan det tage halve eller hele år, før de er klar.

Nuvel, Musikstarter er et fantastisk projekt og koncept, der bliver ved med at give lang tid efter, at de unge er tilbage i deres eget øvelokale

Win-win for både de unge og klubben/ungdomsskolen
Derfor hører vi også ofte fra de unge og musikpædagogerne, at det først er lang tid efter campen er slut, at de finder ud af, hvor meget de egentlig har fået ud af at være med. Både musikfagligt og socialt.

Det gode sammenhold på Musikstarter har de f.eks. taget med tilbage til øvelokalet, og det har fået andre unge til at interessere sig for musik, hvilket har styrket klubbens musikmiljø i en sådan grad, at de skal endnu flere afsted til næste års camp.

De unge, der var været med, har måske også stadigvæk kontakt til nogle af de andre unge musikere, der var med på campen, og går til koncerter og lignende sammen i fritiden.

Nuvel, Musikstarter er et fantastisk projekt og koncept, der bliver ved med at give lang tid efter, at de unge er tilbage i deres eget øvelokale. Både til de unge selv, men i høj grad også til den klub, de har været afsted sammen med.

Og er I ikke allerede en del af Musikstarter, har I nu mulighed for at blive det igen.

Vi har forsøgt at tilrettelægge det således, at alle kan deltage i projektet. Uanset hvor meget tid og energi, I har til at smide i det.

Jeg har oplistet de fire muligheder nedenfor:

Alle etablerede camps åbner i år op for at nye partnere kan blive en del af planlægningsgruppen

1

Start jeres egen camp
Har I allerede et stort musikalsk netværk i jeres område/region? Og har I en eller flere musikmedarbejdere, der både brænder for projekt-ledelse og musikpædagogik? Så er det måske noget for jer at starte jeres egen camp. Hvis I går med de tanker, så kontakt mig gerne så hurtigt som muligt, så vi kan sparre om mulighederne.

2

Join forces med en etableret camp
Måske er der allerede etableret en camp tæt på jer, som I gerne vil være en del af. Alle etablerede camps åbner i år op for, at nye partnere kan blive en del af planlægningsgruppen. Der er mange måder at engagere sig på, og hver camp har deres egen måde at nå målet på, så der er helt sikkert også plads til jer. Kontakt mig, hvis jeg skal hjælpe jer med at skabe kontakt til en etableret camp.

3

Send en gruppe unge og jeres musikmedarbejder/e afsted på camp
Musikstarter er skræddersyet til, at I kan deltage med en gruppe unge musikere fra jeres klub og en musikpædagog, der kan tage del i undervisningen på campen. Udover at I bliver en del af et landsdækkende musikalsk fællesskab, får I også mulighed for at sparre med andre musikpædagoger, der står med de samme glæder og udfordringer som jer.

4

Spred budskabet blandt jeres musikglade unge
Endelig har I selvfølgelig mulighed for at sprede budskabet blandt jeres unge, så de selv kan gå ind på hjemmesiden og melde sig til. Vi har en PR pakke klar i midten at marts. Den indeholder plakater, I selv kan printe og skrive på, og en masse andet I kan bruge til at gøre jeres unge opmærksomme på, at de kan komme afsted på Musikstarter. Og takket være vores partnere til en virkelig god pris. Pakken kommer til at ligge på det ’nye’ Musikstarter.dk, der efter planen går i luften 1. april 2023.

Har I spørgsmål til, hvordan I kan deltage, Musikstarter generelt eller noget helt tredje, så kan I altid hive fat i mig.

På vegne af alle Musikstarter camps, Nephew, Roskilde Festival, Statens Kunstfond og Ungdomsringen.

Søren Elmkær
Projektleder

Kontakt

Søren Elmkær
Projektleder, Ungdomsringen

Kontakt
T. +45 3092 2167
M. sel@ungdomsringen.dk

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social