Udfyld formularen nedenfor
Online | Odense
I inviteres hermed til et gratis workshop-webinar om arbejdet med drenges trivsel i klubben. I løbet af formiddagen vil Center for Digital Pædagogik og Forum for Mænds Sundhed give indblik i de budskaber om køn og manderoller, drenge møder på sociale medier, hvordan vi kan møde drengene og lave den rette kommunikation, så de føler sig mødt og set, samt understrege betydningen af jer som rollemodeller tæt på de unge.
Gennem en vekslen mellem vidensoplæg, individuelle hands-on øvelser og refleksioner i plenum, håber vi på sende jer ud af døren med nye tanker, materialer og værktøjer, der kan gøre jeres praksis endnu stærkere.
Hvem er webinaret for?
Webinaret henvender sig til dig, der arbejder i fritids- eller ungdomsklub eller på en ungdomsskole, og som i hverdagen er i tæt kontakt med drenge og unge. Workshoppen er tilrettelagt med fokus på fælles refleksion og praksisnære øvelser og egner sig derfor særligt godt til, at I deltager flere kolleger sammen som personalegruppe.
Det er dog også muligt at deltage som enkeltperson. Deltager du alene, bliver du sat i gruppe med andre individuelle deltagere, så I stadig får mulighed for at drøfte erfaringer, perspektiver og praksis sammen. I angiver under tilmeldingen, hvorvidt I deltager alene eller sammen i personalegruppen.
Læs mere om, hvad I kan forvente at få ud af webinaret under pædagogisk formål.
Hvem kommer du til at møde?
Når du logger på, vil Emil Ludvigsen, specialkonsulent fra Center for Digital Pædagogik, stå klar til at guide dig og dine kollegaer igennem en formiddag fyldt med faglig inspiration.
Som ekspert i gaming og online fællesskaber holder Emil Ludvigsen oplæg om gaming og unges digitale liv. Både på det generelle plan, men også omkring de slagsider, man finder online, når fx hadtale og deling af nøgenbilleder gør skade på børn og unge og udfordrer den demokratiske debat. Emil beskæftiger sig også med de udsatte unge, der finder ind i lyssky modkulturer og destruktive fællesskaber på nettet.
Emil er cand.it. i ‘IT, læring og organisatorisk omstilling’ fra Aalborg Universitet med specialisering i Spil, læring og design thinking og Interaktionsdesign.
Derudover vil I møde Mie Møller Nielsen, direktør i Forum for Mænds Sundhed. Forum for Mænds Sundhed er en NGO, der arbejder vidensbaseret og praksisnært med mænd på tværs af aldersgrupper og livssituationer, med afsæt i en bred forståelse af sundhed.
Organisationen har fokus på at udligne ulighed i sundhed og skabe flere gode leveår for mænd.Mie Møller Nielsen har arbejdet med mænds sundhed i mere end 11 år og har en indgående forståelse for, hvordan vi bedst rekrutterer og kommunikerer til mænd, når det handler om at ændre vaner og sætte sundhed på dagsordenen.
Målet er at give de pædagoger, der allerede fungerer som positive rollemodeller, en styrket tro på, at de har en unik mulighed for at støtte drengene i at udvikle et sundt og respektfuldt syn på både sig selv og piger/kvinder. Den værdifulde indsats består ikke i en rammesat undervisning om køn, men i en vedvarende nysgerrighed og opmærksomhed, der indgår naturligt i de samtaler og aktiviteter, som præger fritidslivet.
Vi arbejder ud fra erkendelsen af, at de vigtige samtaler ofte opstår spontant – over bordfodbolden, under madlavning eller i fællesrummet – hvor relation og tillid allerede er etableret. Opkvalificeringen skal derfor ikke lægge op til “formidling af budskaber”, men til at klæde pædagogerne på til at kunne reagere, lytte og spørge nysgerrigt, når drengene selv åbner et vindue til samtale.
Du tilmelder dig her på ungdomsringen.dk. Senest morgenen inden webinaret går igang, modtager du et link via mail.
Deltagere
Arrangør
Faglige spørgsmål rettes til udviklingskonsulenten. Svar på praktiske spørgsmål vedr. betaling, booking osv. kan med fordel stilles til vores sekretær.
FAQs
Ungdomsringens konsulenter stræber efter altid at være med på beatet. Derfor spørger vi ofte medlemmerne til råds.
Flere spørgsmål?Som udgangspunkt ja. Men klubvents er kun for medlemmer, med få undtagelser. Det fremgår af eventet, hvis ikke-medlemmer også må deltage.
Kompetenceudvikling, webinarer m.m. er for alle. Både fagfolk og alle dem, der er nysgerrige på vores område