Viborg Horror Run 2024 – Asylum

Hvad er Viborg Horror Run?:
Det er et løb, hvor man som deltager går en rute igennem en serie skræmmende rum med lyd, lys, installationer og special-effects, samt
skuespillere i kostume og makeup. 
Der er tale om en aktivitet hvor vi skaber et trygt rum at blive utryg i. Vi vil undersøge hvor vores grænser går til, samt prøve at udfordre
dem lidt ved at træde på den anden side. Løbet er tilrettelagt af pædagoger i Viborg klubber i samarbejde med børn og unge fra Viborg. 

Dette års tema:
Asylum er titlen på årets Horror Run. Hele Ungdomsskolen er omdannet til en anstalt for det sindssyge, det okkulte og det mystiske. Og DU
er den nye nattevagt. Sammen med din gruppe skal du gå rundt på de mørke gange og korridorer, for at tjekke op på at alt er som det
skal være…

Praktiske oplysninger:

Lokation: Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13 8800 Viborg        
Dato: fredag d. 8/11 og lørdag d. 9/11 2024 
Pris: 500 kr. pr. hold
Hvem kan deltage: 5. klasse – 18 år. (først til mølle)
Tilmeldingsfrist: d. 25. oktober

Når man tilmelder sig, så melder man ét hold til ad gangen. Et hold består af op til 9 børn og mindst 1 voksen (Maks 10 deltagere inkl.
voksen pr. hold). Holdene er relativt små grundet at man under løbet skal igennem steder hvor der fysisk ikke kan være flere. 
Niveauet på fredagsløbet og lørdagsløbet er det samme, men vi tager højde for det enkelte holds alder. Så hvis det er “øvede horror
runnere”, kan vi godt skrue lidt op for intensiteten. Det aftaler vi på dagen.
Man skal kalkulere med at hele oplevelsen varer omkring en halvanden time. Herunder er der tid til introduktion og debriefing. 
Vi afvikler løbene i tidsrummet 17-23 begge dage. Når man tilmelder sig løbet vil man få tilsendt et tidspunkt hvor man skal møde op (i
det førnævnte tidsrum). Dette er for at vi kan fylde tidsplanen ud så optimalt som muligt ift. antal deltagere. Vi skal nok prøve at tage
højde for dem som kommer langvejs fra.

Inden man tilmelder sig løbet er det vigtigt at man er indforstået med følgende:
Når man tilmelder sig løbet vil man få tilsendt en “Horror-guide”. Denne indeholder gode emner man kan diskutere med sine deltagere
inden løbet, samt idéer til hvad man kan gøre under løbet for at få den bedste oplevelse. Derudover vil vi under debriefing ligge op til at
man tager sine oplevelser med hjem i klubben og snakker om dem og undersøger hvad man har lært om sig selv og hinanden.”
Der vil forekomme elementer af høj lyd, strobelys og chokelementer. Arrangementet er derfor ikke egnet for folk med epilepsi eller
hjerteproblemer. 
Der vil forekomme smalle passager, trapper og ujævnt underlag. Derfor er det desværre ikke egnet til kørestolsbrugere eller dårligt
gående.  
Deltagere risikerer at få teaterblod på tøjet, men det kan let vaskes af de fleste tekstiler (dog ikke skind og ruskind). Ødelagt tøj og
sko erstattes ikke. 
Der vil være skuespillere og statister rundt omkring på løbet. Det er ikke tilladt at røre ved statisterne under løbet.
Der vil under løbet være “sikkerheds-zoner”, hvor det er muligt at gå fra hvis oplevelsen er for skræmmende. Disse vil være tydeligt
markeret.

Spørgsmål?
Jonas F. Højen på jona4599@viborgskoler.dk eller på tlf. 51 21 65 20
Martin Schouw, konsulent Ungdomsringen, mvs@legacy.ungdomsringen.dk eller på tlf. 30 92 21 64

Info
  • Arrangør

    logo

    Region Midtjylland

    Regionsbestyrelse

  • Sted

    Viborg Ungdomsskole
    Reberbanen 13
    8800 , Viborg
  • Tidspunkt
    8. November 2024 kl. 17:00
    9. November 2024 kl. 21:00
  • Priser fra
    DKK DKK500,00
Kontakt

Mere info?

Faglige spørgsmål rettes til udviklingskonsulenten. Svar på praktiske spørgsmål vedr betaling, booking, osv., kan med fordel stilles til vores sekretær.

Vi sidder klar til at hjælpe dig.

avatar
Martin Schouw

E-Sport, Event- og regionskonsulent

+45 3092 2164
mvs@ungdomsringen.dk
avatar
Charlotte Risum

Sekretær

+45 7027 0050
crj@ungdomsringen.dk

FAQs

Ofte stillede spørgsmål

Ungdomsringens konsulenter stræber efter altid at være med på beatet. Derfor spørger vi ofte medlemmerne til råds.

Flere spørgsmål?
Partnere

Mød arrangørene bag

Fra
DKK500,00