M Midtjylland
Forlystelser

Vi forvandler Tivoli Friheden til en fritids- og ungdomsklub!

Tivoli Friheden | Aarhus

3. juni 2026 kl. 14:00
4. juni 2026 kl. 22:00
Media Image

Klubbernes Dag(e) i Tivoli Friheden 2026


Få muligheden for at opleve Tivoli Friheden – helt for jer selv!
Forlystelsesparken bliver nemlig lukket for alle andre gæster, så jeres børn og unge kan få en eksklusiv oplevelse med fri adgang til alle forlystelser, aktiviteter og et væld af sjove udfordringer dagen igennem.

Det skaber en fantastisk ramme for at styrke fællesskabet blandt jeres deltagere, og uden de sædvanlige menneskemængder er der plads til at udforske parken i trygge omgivelser.

Som klubpersonale giver det os en enestående mulighed for at støtte de unge i at udvikle sociale færdigheder og skabe nye relationer på tværs af klubberne.

Musik på den store scene!

Til klubbernes dage i Tivoli Friheden er der mulighed for, at de unge kan optræde på den store scene, hvor store navne som Rasmus Seebach, Tessa, Malthe Ebert, Queen Machine. Jonah Blacksmith, Topgunn, Marcus & Martinus og mange andre har stået.

Vi håber desuden, at dette vil skabe motivation til at øve sin bandoptræden, danse-act, DJ skills, eller noget helt fjerde hjemme i klubben. Ønsket er fra vores side at skabe rammerne for en god oplevelse af at stå på en stor scene og give den gas foran andre børn og unge!

Dette vil foregå under trygge rammer, med eget backstage rum m.m, som var man en rigtig rockstjerne (næsten) 🙂

Datoer:
Onsdag d 3. juni og torsdag d. 4. juni fra kl. 14 til 22 begge dage.

Pris (inkl. turarmbånd):
200 kr. for unge
100 kr. for voksne

Der er tilmeldingsfrist for bands d. 15. maj.

  • Priser fra
    DKK 100,00
  • Start
    3. juni 2026
    14:00
    Slut
    4. juni 2026
    22:00
  • Deltagere

  • Arrangør

    logo

    Region Midtjylland

    Regionsbestyrelse

  • Sted

    Tivoli Friheden
    Skovbrynet 5
    8000, Aarhus
    Danmark
Kontakt

Har du spørgsmål?
Kontakt os!

Faglige spørgsmål rettes til udviklingskonsulenten. Svar på praktiske spørgsmål vedr. betaling, booking osv. kan med fordel stilles til vores sekretær.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eventansvarlige

Charlotte Risum

Charlotte Risum

Sekretær

Martin Schouw

Martin Schouw

E-Sport, Event- og regionskonsulent

Mød hele teamet

FAQs

Ofte stillede spørgsmål

Ungdomsringens konsulenter stræber efter altid at være med på beatet. Derfor spørger vi ofte medlemmerne til råds.

Flere spørgsmål?
Fra
DKK 100,00