Hvad er det lige, vi går og venter på? Det er netop spørgsmålet. Bryg dig en kop kaffe, smæk benene op og vent. Det koster ikke noget. Måske på sigt. Men du mærker det ikke nu.
Fritidstilbud har potentialet til at løse nogle af de største udfordringer blandt børn og unge i dag, herunder mistrivsel og manglende fællesskab. Aligevel overses området i den politiske debat. Adm. direktør i Tænketanken DEA og ambassadør for Ungdomsringen, Stina Vrang Elias, ser en gylden mulighed for, at sætte fritidsområdet på dagsordenen.
Jeg sagde ja, fordi det slog mig, hvor overset fritidsområdet er i den politiske samtale om børn og unges liv. Det, fritidstilbud kan bidrage med, bliver næsten aldrig nævnt politisk. Vi har en unik tradition i Danmark for fritidstilbud, men vi tager dem for givet. Det er en kæmpe fejl, især når vi ser på den aktuelle trivselskrise blandt børn og unge.
Fritidstilbud skaber præstationsfrie rum, hvor børn og unge kan trives og finde sig selv på andre måder end i skolen. Vi ved, at stærke fællesskaber er en afgørende modgift mod mistrivsel, men de opstår ikke af sig selv – de skal være pædagogisk faciliterede. Det er vi rigtig gode til i Danmark, fordi vi har en lang tradition for netop det. For nogle børn, der har det svært i skolen, kan fritidslivet være det sted, hvor de virkelig blomstrer.
Det skyldes flere ting. Folkeskolereformen har trukket SFO-arbejdet ind under skolens logik, hvilket gør fritidsdelen til et læringsrum frem for et frirum. Derudover mangler fritidsområdet et politisk hjem – der er ikke et ministerium eller en styrelse, som løfter det. Og så er der det faktum, at området er meget forskelligt organiseret i landets kommuner. Det gør det svært at skabe en fælles politisk dagsorden.
Det starter med at fortælle historierne – både til forældre og til politikere. Forældre skal vide, hvad fritidstilbud kan gøre for deres børn, og hvordan de kan understøtte trivsel og udvikling. De unge kan også være ambassadører for klubberne. Mund-til-mund-metoden fra unge til unge er et stærkt redskab.
Samtidig skal vi pædagogisk styrke forståelsen af, hvor komplekst og værdifuldt arbejdet på fritidsområdet er. Pædagoger er ikke bare “børnepassere” – de arbejder målrettet med trivsel, fællesskaber og læring. Vi har et enormt behov for at løfte respekten for pædagogisk arbejde i Danmark, især fordi vi står midt i en tid, hvor nogle unge har det svært, og fællesskaber er vigtigere end nogensinde.
Jeg tror, vi står over for en mulighed for at løfte fritidsområdet. Der er en gryende politisk opmærksomhed, og den skal vi gribe. Vi skal sikre, at den pædagogiske faglighed får den anerkendelse, den fortjener. Pædagoger har løsninger på mange af de udfordringer, vi står med i dag – både i forhold til trivsel, bæredygtighed og udvikling af kritisk tænkning.
Del artiklen