Viborg Horror Run
fre04nov(nov 4)17:00lør05(nov 5)23:00Viborg Horror Run

Info
“Vi har brug for jeres hjælp! Vi ved ikke hvad der er foregået inde i bygningen, men der er noget helt ude af kontrol. Militæret fortæller at det
Info
“Vi har brug for jeres hjælp! Vi ved ikke hvad der er foregået inde i bygningen, men der er noget helt ude af kontrol. Militæret fortæller at det gør alt i deres magt, men at man har brug for flere hænder til at hjælpe med at finde ud af hvad der foregår. Derfor bliver det nu jeres opgave at hjælpe militæret og forskerne med at dokumentere, se og fortælle hvad der foregår inde i bygningen, så de bedst muligt kan lave en plan herefter. Man kan høre skrig og råb i gangene. Folk med gasmasker går ind og ud, så noget kunne tyde på at det måske er noget biologisk der er gået galt, men dette er blot et gæt. Det er lykkedes nogle hackere at få adgang til nogle af overvågningsbillederne fra stedet. Om de er ægte eller ej skal ikke kunne siges, men det er det eneste der sluppet ud fra området af… Indtil videre…”
Link til Horror Run Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=y5TW26XaIm0
Lokation: Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13 8800 Viborg
Dato: 4/11 og 5/11 2022, fra kl. 17-23
Hvem kan deltage: 5. klasse – 18 år. (4. klasse hvis man selv vurderer at de kan).
Pris: Gratis!
OBS!
Når man tilmelder sig, så melder man ét hold til ad gangen. Et hold består af op til 9 børn og mindst 1 voksen (Maks 10 deltagere inkl. voksen pr. hold). Man tilmelder sig enten vores Horror Run fredag (Scary), eller vores Horror Run lørdag (Intense!). På lørdagsløbet er der skruet lidt op for uhyggen og det er bestemt ikke for sarte sjæle 😉
Viborg Horror Run – 2022 Biohazard
Hvad er Viborg Horror Run? Det er et løb, hvor man som deltager går en rute igennem en serie skræmmende rum med lyd, lys, installationer og special-effects, samt skuespillere i kostume og makeup.
Der er tale om en aktivitet hvor vi skaber et trygt rum at blive utryg i. Vi vil undersøge hvor vores grænser går til, samt prøve at udfordre dem lidt ved at træde på den anden side. Løbet er tilrettelagt af pædagoger i Viborg klubber, og størstedelen af alle skuespillere og statister er uddannede pædagoger og pædagogstuderende.
Vi har i år et samarbejde med Recreational Fear Lab, der er en forskningsenhed på Aarhus Universitet. De beskæftiger sig med forskning i horror og hvordan mennesker påvirkes, eller ikke påvirkes, af at blive skræmt, samt hvad der får os til at opsøge uhyggelige ting og aktiviteter. Recreational Fear Lab er med på sidelinjen, hvor de laver interviews og spørgeskemaer til deres forskningssamarbejde.
For at forskningsarbejdet kan bruges, så skal der udfyldes en samtykkeerklæring på hver enkelt deltager.
Denne kan udfyldes digitalt (husk én pr. deltager) ved at klikke HER
Man skal kalkulere med at hele oplevelsen kan vare op til 2 timer. Herunder er der afsat tid til introduktion, interviews, debriefing og selvfølgelig et uhyggeligt Horror Run på Ungdomsskolens mørke gange og lokaler.
Vi afvikler løbene i tidsrummet 17-23. Når man tilmelder sig løbet vil man få tilsendt et tidspunkt hvor man skal møde op (i det førnævnte tidsrum). Dette er for at vi kan fylde tidsplanen ud så optimalt som muligt ift. antal deltagere.
Inden man tilmelder sig løbet er det vigtigt at man er indforstået med følgende:
- Der vil forekomme elementer af høj lyd, strobelys og chokelementer. Arrangementet er derfor ikke egnet for folk med epilepsi eller hjerteproblemer.
- Der vil forekomme smalle passager, trapper og ujævnt underlag. Derfor er det desværre ikke egnet til kørestolsbrugere eller dårligt gående.
- Deltagere risikerer at få teaterblod på tøjet, men det kan let vaskes af de fleste tekstiler (dog ikke skind og ruskind). Ødelagt tøj og sko erstattes ikke.
- Der vil være skuespillere og statister rundt omkring på løbet. Det er ikke tilladt at røre ved statisterne under løbet.
- Der vil under løbet være “sikkerheds-zoner”, hvor det er muligt at gå fra hvis oplevelsen er for skræmmende. Disse vil være tydeligt markeret.
- Når man tilmelder sig løbet vil man få tilsendt en “Horror-guide”. Denne indeholder gode emner man kan diskutere med sine deltagere inden løbet, samt idéer til hvad man kan gøre under løbet for at få den bedste oplevelse. Derudover vil vi under debriefing ligge op til at man tager sine oplevelser med hjem i klubben og snakker om dem og undersøger hvad man har lært om sig selv og hinanden.
Spørgsmål?
Kontakt Jonas F. Højen på jona4599@viborgskoler.dk eller på tlf. 51 21 65 20
Ellers skriv til ungdomsringen@ungdomsringen.dk
Læs mere
Tidspunkt
4 (Fredag) 17:00 - 5 (Lørdag) 23:00
Lokation
Viborg Ungdomsskole
Reberbanen 13, 8800 Viborg
Køb billet her
Tickets are not available for sale any more for this event!