LAN & MESTERSKABER 2022
tor26majHele dagensøn29LAN & MESTERSKABER 2022

Info
Så er årets Ung-tur for gaming og e-sport lige om hjørnet! Sæt kryds i kalenderen d. 26-29. maj!Nu kan vi løfte sløret
Info
Så er årets Ung-tur for gaming og
e-sport lige om hjørnet!
Sæt kryds i kalenderen d. 26-29. maj!
Nu kan vi løfte sløret for vores kommende Ungdomsklub/skole-esportsarrangement med LAN Party samt Liga- og Danmarksmesterskaberne i Kristi Himmelfartsferien d. 26-29. maj!
Nu er COVID-19 endelig ved at være et overstået kapitel, hvilket betyder, at vi kan få stablet et rigtig fedt event på benene i DGI Huset i Vejle. Vi har glædet os enormt meget til igen at afholde et fedt fysisk event for alle ungdomsklubber/skoler og andre gamere i Danmark!
Ved arrangementet vil der være rigtig gode muligheder for at møde alle de andre medlemmer, trænere eller repræsentanter for de fritids-og ungdomsklubber samt ungdomsskoler i Danmark, der arbejder med e-sport. Her kan man socialisere sig i fællesskabet, dele erfaringer, danne netværk, undersøge samarbejdsmuligheder og få en masse gode oplevelser sammen til eventet.

Et LAN med masser af fede aktiviteter undervejs!
Der vil være masser af fede aktiviteter såsom bl.a.:
- Turneringer i forskellige spil
- Nerfgun kampe
- Jabii boksekampe og agility bane
- Stort bevægelsesområde m. basket, bordtennis og meget andet
- EVOTAG – Lasertag (udendørs aktivitet)
- Sjove små konkurrencer
- Alt hvad man vil kunne forestille sig til et LAN-event
Vi vil meget gerne lave nogle events, som I synes er fede! Hvis i har nogle idéer til andre spil eller aktiviteter, i gerne vil have med til arrangementet, så vil vi meget gerne høre fra jer her.
Derudover mulighed for timevis af gaming, sjove oplevelser, god stemning samt underholdende mesterskabskampe på storskærmen, der sikrer jer en kanon hyggelig weekend sammen med jeres holdkammerater, modstandere og andre bekendte fra ungdomsskole-miljøet.
Vi håber på at se så mange mennesker som overhovedet muligt, så planlæg jeres deltagelse allerede nu, og gør det her til årets fedeste ungdomsskole event, hvor alle gamere samt e-sportsinteresserede kan blive en del af et stort fællesskab!
Bemærk, at man ikke behøver spille med i ligaen for at være med til vores LAN – det handler om at få en super fed oplevelse sammen med en masse andre esports-interesserede mennesker!
Praktisk information
En billet koster 495 kr. pr. deltager for hele eventet. Overnatning (40 kr. pr. nat) og mad er tilkøb, så sæt kryds i kalenderen! Deadline for tilmelding er d. 19. maj, men der er kun plads til 700 deltagere på tværs af hele ligaen, så husk at sikre jer billetten hurtigst muligt.
Har I brug for hjælp til transport kan I kontakte os, så kan vi hjælpe med at finde en løsning, hvor i evt. kan køre med andre hold.
Vigtigt:
ALLE kvalificerede hold til mesterskaberne får tildelt gratis LAN billet til hele arrangementet. Derved kan man blive og hygge sig med de øvrige deltagere – uanset resultaterne af Liga-Mesterskaberne.
Vejledende kvalifikationsstatus kan ses her > Vælg liga > Række > “Ranking”, da den kommende forårsturnering kan påvirke nuværende ranking.

Liga- og Danmarksmesterskaberne 2022
YouSee eSportligaen afholder Liga- samt Danmarksmesterskab samtidig med, at vores LAN-party bliver afholdt d. 26-29. maj.
Der kommer til at blive afgjort mesterskaber i både League of Legends, CS:GO, Fortnite, Hearthstone samt Tekken 7. Disse kampe vil blive vist på en scene med castere og storskærm, hvor publikum og fans kigger med.
Dette garanterer høj adrealin og fede uforglemmelige oplevelser for eleverne!
Der vil være pokaler, medaljer, håneretten samt præmier på spil over en spændingspakket weekend!
Foreløbige tidsplan for arrangementet
(ændringer kan forekomme)

Bliv frivillig
Vi skal have stablet et kæmpe arrangement på benene, og vi kan derfor bruge alle de frivillige hænder, vi kan få fra jer fantatiske ildsjæle rundt omkring i landet! Som udgangspunkt skal du være fyldt 18 år, men vi hører meget gerne fra dig, hvis du er fyldt 16 og har lyst til at hjælpe.
Der er også en masse fede fordele ved at blive en del af vores crew!
Du får:
- Gratis billet til arrangementet
- Fuld forplejning hele weekenden
- Gratis crew t-shirt
- Gratis overnatning under arrangementet
- Mulighed for at sidde i LAN-crew området.
- Del af et fedt crew-fællesskab.
- Ejerskab i at give en masse børn, unge og voksne en uforglemmelig oplevelse!
Team Tournament
Er du glad for at stå for turneringer i LOL, CS:GO eller Fortnite? Så er det dig der skal være turneringsadmin. I dette team bliver du enten LOL-, CS:GO-, Fortnite- eller Head-admin. Du vil hverken skulle stå for server eller tuneringsregler, men det forventes at du har læst sidstnævnte.
Team Helpdesk
Er du glad for at være den, som folk kommer til med spørgsmål til alt lige fra ”hvor er toilettet?” til ”hvornår starter finalen?”. I Helpdesk sidder du i forlængelse af Crew området og sidder klar til at tage imod deltagerne, når de ankommer og til at besvare deres spørgsmål til alt det praktiske i løbet af dagen. Du agerer desuden også check-in.
Team Service & Security
Er du glad for at hjælpe med alt lige fra servering af mad, indlogering i klasselokaler, henvisning til LAN-plads, samt at gå vagt og holde øje med at alt spiller? Team SOS er LM Crews serviceorgan, som sikrer den gode oplevelse fra start til slut. På dette team skal du forvente at være ”på gulvet”, hvor du vil holde øje med samt være til rådighed for deltagerne.
Har du spørgsmål vedr. LAN, ligaen m.m., så skriv eller ring til:
Martin Schouw, E-Sport konsulent, Ungdomsringen:
mvs@ungdomsringen.dk / Tlf: 3092 2164
eSportligaen:
info@esportligaen.dk / Tlf: 9395 1337 / Skriv en besked via facebook
Læs mere
Tidspunkt
maj 26 (Torsdag) - 29 (Søndag)
Lokation
DGI Huset
Willy Sørensens Pl. 5, 7100 Vejle
Skriv et svar