maj, 2022

ons04maj14:3022:00Event slutKlubbernes Dage Tivoli Friheden - 4. maj 2022Kategori:Forlystelser Område:Midtjylland

Info

Det er med stor glæde at Ungdomsringen Region Midtjylland indbyder alle Ungdomsringens medlemsklubber i Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland til Klubbernes Dag(e) i Tivoli Friheden:

Pris:
Entré + turbånd til særlig pris 160 kr. pr. klubmedlem og 80 kr. for medarbejdere.

Konceptet har været afprøvet før – vi har vores helt egne dage i Friheden, hvor kun børn og unge fra klubberne og deres voksne har adgang – både i parken og på alle forlystelserne. Udover muligheden for at komme i Friheden til en yderst favorabelpris er Klubbernes Dag(e) også en oplagt mulighed for at hilse på mange andre klubbers medlemmer og medarbejdere.

Nedenfor er beskrevet rammerne for arrangementet – LÆS GRUNDIGT for at undgå misforståelser.

Design en jubilæums t-shirt og vind for 2000 kr. præmier til din klub!
Vil du være med til at designe de t-shirts som vil blive skudt ud til de besøgende på klubbernes dage og vinde for 2000 kr. præmier til dig og din klub?
Send jeres bud på et design til en t-shirt, som viser klubbernes dage 2022!
Husk at sætte Ungdomsringens logo på, dem finder I ved at klikke HER
Send jeres bud til mvs@ungdomsringen.dk
Sidste frist for at sende sit bud ind er d. 11. april!
Vi kontakter vinderen mandag d. 2. maj kl. 12.00

Fordeling af billetter:
For at få en rimelig fordeling mellem de to dage – og dermed begrænse kødannelserne, lukker vi for tilmeldingen til en dag, når der er bestilt 3000 billetter. Der er tilmeldingsfrist onsdag den 27. april. Dette er også sidste dag for at nedjustere billetantallet (kan gøres via mail til mvs@ungdomsringen.dk eller crj@ungdomsringen.dk).
Det er muligt at opjustere billetantallet til og med mandag den 2. maj kl. 12.00 (gøres ved at lave en ny bestilling og skrive: opjustering + klubnavn under punktet Bemærkninger til ordren)
OBS. I behøver ikke at medbringe de billetter, som I modtager ved bestilling. I skal blot henvende jer ved check in og fortælle, hvor I kommer fra (også gerne jeres medlemsnummer, hvis I kender det) på selve dagen.

Crew:
Vi vil rigtig gerne have lidt hjælp på dagen med at give alle en rigtig god og hyggelig oplevelse i trygge rammer. Derfor – hvis du eller nogle af dine kollegaer vil være crew på dagen, så kan I melde jer som crew nederst på denne side.

Crew-opgaverne er at:

  • Være kø-vagter ved de mest populære forlystelser
  • Rundere i parken – skabe tryghed ved synlighed
  • Varetage opsyn i Vandvittig-området
  • Fast vagt ved Kobraen
  • Crew-medlemmer går i par

    Det er vigtigt at pointere, at crew-opgaven IKKE er en vagt opgave – til dette har Tivoli Frihedens professionelle vagter ansat. Opgaven er ene og alene af tryghedsskabende karakter, og man vil modtage en lille erkendelighed som tak for hjælpen.

    OBS. Man tilmelder sig som crew ved at tilmelde sig som medarbejder (det kan også kombineres med en tilmelding af unge samt evt. bands), herefter vil det være muligt at krydse af, at man gerne vil være crew, hvorefter man vil blive spurgt til ønskede crewtider m.m.
    Det er muligt at tilmelde flere crews på samme tilmelding.

    Er der spørgsmål, skriv venligst til mvs@ungdomsringen.dk

Scenen er jeres:
Update:
Da Tivoli Friheden er i gang med at ombygge scenen er det i år ikke muligt at optræde med instrumenter. Det er dog muligt at anvende DJ-udstyr samt optræde med dans, underholdning m.m., som ikke kræver instrumenter.
Ligeledes vil dette ikke foregå på scenen som før, men ved springvandet tæt på ungeområdet.

Sidste frist for tilmelding til optræden er Tirsdag den 19. april. Skriv meget gerne i kommentarfeltet hvornår I ankommer til parken!

Ved spørgsmål til optræden m.m. skriv til claus.hansen@randers.dk

Medarbejderområde i Skovpavillonen:
Det kan godt blive en lang dag for særligt de voksne, og derfor vil der igen i år være et medarbejderområde, hvor vi vil være værter ved en kop kaffe/the og lidt frugt, og hvor I kan få mere at vide om, hvad vi laver i Ungdomsringen.
Medarbejderområdet ligger igen i år i Skovpavillonen, hvor der er mulighed for at sidde både ude og inde. Indendørs er der som altid Børnefrit.

Ungeinfocafé i Café au lait:
Et ungetiltag er afprøvet med succes, hvilket vi regner med at gentage i år, nemlig Unge Infocafé, hvor der er mulighed for at møde aktive unge fra Ungdomsringens region Midtjylland og få en snak om ungedemokrati, ungeevents og mulighederne for at søge tilskud til ungeaktiviteter, deltage i konkurrencer og meget mere!

Yderligere info:
29. april udsender vi yderligere infomateriale til alle klubber, der har tilmeldt sig. Har I spørgsmål til tilmeldingen, kan I kontakte Charlotte Risum Jensen i Ungdomsringen på tlf. 70270050.

Har I andre spørgsmål kontakt da venligst konsulent Martin Schouw på mvs@ungdomsringen.dk, eller tlf. 30 92 21 64.

På glædeligt gensyn til Klubbernes Dag(e) den 3. og 4. maj 2022.
 

M.v.h. Arbejdsgruppen v. Ungdomsringen Region Midtjylland:

Claus Hansen (Scene), Michael Thor-Kristensen (indgang/crew), Per Christensen (Friheden) René Hedegaard Nielsen (Tjek-in, Ungdomsringens caféer m.m.) og Martin Schouw (Ungdomsringens caféer m.m.)

Læs Mere

Tidspunkt

(Onsdag) 14:30 - 22:00

Køb billet her

Tickets are not available for sale any more for this event!

2 Comments

  • Jette sull

    Hvad dato er det klubbernes gratis dag i Tivoli. Vh Jette sull

    • Charlotte Risum Jensen

      Hej Jette. Det er den 3. og 4. maj - se https://ungdomsringen.dk/urevents/ Venlig hilsen Charlotte Risum Jensen Sekretær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top
a

Display your work in a bold & confident manner. Sometimes it’s easy for your creativity to stand out from the crowd.

Social
X
X
X